Årets Nobelpris i økonomi handler om psykologi og forbrugeradfærd og går til professor Richard H. Thaler fra University of Chicago. Det meddeler Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i en pressemeddelelse.

Den amerikanske professor er kendt for at udforske samspillet imellem psykologi og økonomi, og han er blandt andet ophavsmanden til det berømte begreb 'nudging'.

Årets Nobelpris går dermed ikke udelukkende til tørre tal, men også til den psykologiske og personlige side af økonomien.

»Det havde jeg ikke forventet, men da jeg tænkte over det, var det faktisk ikke overraskende. For han er grundlæggeren til mange af de områder, vi taler om i dag,« siger Alexander Christopher Sebald, der er lektor og adfærdsøkonom ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Kommer med tips til din opsparing

Richard H. Thalers forskning handler især om samspillet imellem psykologi og økonomi.

Blandt andet har han været med til at udforske noget, som man inden for økonomien kan kalde temporale valg, hvor der går lang tid mellem investering og afkast.

Det betyder, at det er svært for os at spare op, selvom vi godt ved, at opsparingen kommer os til gavn senere hen.

I den forbindelse har Richard H. Thalers lidt usædvanligt også brugt sin viden til at lave konkrete forslag til, hvordan man nemmest får sig selv til at spare op.

»Det er meget nemmere for folk at investere deres fremtidige lønstigninger i deres pension end at lægge pengene i opsparingen nu. Med sådanne små psykologiske værktøjer har han hjulpet folk til at overvinde problemer med selvkontrol,« fortæller Alexander Christopher Sebald.

Økonomen med de blide puf

Men i den brede offentlighed er den amerikanske professor mest kendt for at være ophavsmand til det moderne begreb 'nudging', der kan oversættes til 'bløde skub' eller 'blide puf' på dansk.

De bløde skub går ud på at bruge små 'imaterielle' vink og hentydninger i stedet for eksempelvis bøder, prisstigninger og forbud for at få folk til at ændre adfærd.

Nudging skal altså påvirke dig til at træffe bedre valg, men samtidig få dig til at føle, at valget til syvende og sidst stadig er dit eget.

»Et typisk eksempel er menuen i kantinen,« fortæller Alexander Christopher Sebald.

»Hvis jeg ved, at folk har svært ved at regulere sig selv, så kan jeg måske sætte salaten før de tungere retter, så folk fylder tallerkenen med salat. Det har vist sig at kunne regulere folks adfærd.«

Adfærdsøkonomi er blevet mainstream

Selvom den nye prisoverrækkelse kan virke som et brud med den traditionelle økonomis tørre tal, er det faktisk slet ikke usædvanligt at snakke om følelser og psykologi inden for økonomi i dag, fortæller Alexander Christopher Sebald.

Københavns Kommune brugte princippet bag nudging i kampagnen Ren Kærlighed. Her inviterer gule fodspor fodgængere hen til den nærmeste skraldespand. (Foto: Københavns Kommune).

»Adfærdsøkonomi er ikke længere en niche – vi er centrale i vores profession. Så jeg ville sige, at andre økonomer accepterer de ideer, vi fremlægger, selvom de arbejder med mere traditionelle emner.«

Richard H. Thaler modtager 9 millioner svenske kroner, svarende til omtrent 7 millioner danske, i forbindelse med prisen, hvis officielle navn er 'Sveriges centralbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel'.

Den er blevet uddelt årligt siden 1969, og i alt har 79 personer modtaget prisen.