Studie antyder: Når naboen er narkosigtet, risikerer udsatte unge at havne i kriminalitet
Studiet kan dog ikke fastslå en årsagssammenhæng.
Unge kriminalitet naboer boligområde

De udsatte unge, som blev boligplaceret dør om dør med narkokriminelle, begik oftere kriminalitet. (Foto: Shutterstock)

Når udsatte unge kommer til at bo tæt på naboer sigtet for narkokriminalitet, har det tilsyneladende indflydelse på de udsatte unges fremtidige kriminalitet.

Det viser et nyt dansk studie, som har undersøgt, hvordan det er gået 2.230 udsatte unge, som har fået anvist bolig af Københavns Kommune efter at have stået som akut boligsøgende.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Economic Geography.

Om de unge
  • 32 procent af de unge var hjemløse, før de fik tildelt en bolig.
  • 20 procent havde boet på en institution.
  • 36 procent af de unge har tidligere været sigtet for kriminalitet.

Læs mere i boksen under artiklen.

    »Man skal være forsigtig med at sende udsatte unge hen og bo i et område med større andel af narkokriminelle. Gør man det, så stiger kriminaliteten,« siger forfatter på det nye studie, seniorforsker Gabriel Pons Rotger fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), til Videnskab.dk.

    Forskerne har via registre set tilbage i tiden, fire år før de unge fik anvist bolig, og to år frem i tiden, efter de fik boligen.

    Hver gang andelen af naboer sigtet for narkokriminalitet steg med 1 procent, steg de unges sandsynlighed for at blive sigtet for kriminalitet med 4,2 procent.

    Unge får kontakt med naboer

    Forskerne kunne se, at risikoen for, at de unge med større andel narkokriminelle naboer blev sigtet for kriminalitet, steg, som tiden gik.

    »Det tyder på, at der er tale om det, vi vil kalde en social effekt. Det er jo udsatte unge, som er letpåvirkelige. Så når de unge kommer i kontakt med naboer, som måske sælger stoffer, er der måske større sandsynlighed for, at de selv begynder at tage stoffer og begå kriminalitet,« siger Gabriel Pons Rotger.

    Studiet kan ikke vise noget om, hvorvidt de unge rent faktisk tog stoffer. Det viser kun, at de unge, som blev placeret et sted med mange narkokriminelle naboer, blev sigtet for mere kriminalitet. Særligt indbrud.

    Det danske studie er det første af sin art, hvor man har en gruppe af sammenlignelige unge, som tilfældigt boligplaceres alt efter, hvor der er en ledig bolig. Det gør det muligt at sammenligne og undersøge, hvilken betydning naboerne har for de unges fremtid.

    »Mange af os har en idé om, at det sted, man bor, påvirker, hvordan det går en. Men der er ikke ret meget forskningsbaseret viden om, hvor meget og hvordan det indvirker,« siger Gabriel Pons Rotger.

    Københavns Kommunes boligsociale anvisning

    Hvis du bor i Københavns Kommune, har sociale problemer og akut mangler en bolig, kan du blive skrevet op på kommunens akutliste og få anvist en bolig, som du har råd til at bo i.

    Ventetiden er i gennemsnit fire måneder.

    Boligerne ligger overalt i København i almene boligforeninger. Hver tredje almen bolig, som bliver ledig i København, er reserveret til københavnere med akut boligbehov. I studiet indgår 122 forskellige almennyttige boligområder.

    De mest socialt udsatte områder i København er ikke en del af ordningen.

    Man har ret til at sige nej til det første tilbud, hvis man har en god grund - for eksempel at man får naboer fra en rivaliserende bande, eller at man kommer til at bo i nærheden af voldelig eksmand.

    Generelt er det svært at lave robuste studier på det område. Et kontrolgruppe-kontrolleret forsøg ville kræve, at man tog en gruppe unge, og sendte halvdelen hen at bo i et område uden kriminelle naboer, mens den anden halvdel fik lov at bo op og ned ad kriminelle.

    Efter et par år kunne man sammenligne de to grupper. Men det kan man rent etisk selvfølgelig ikke forsvare. Derfor er et studie som Gabriel Pons Rotgers det meste robuste, man kan lave på det område.

    Vold og indbrud 'smitter' ikke

    Ph.d. og seniorforsker hos Rockwoolfonden Rasmus Landersø har læst det nye studie for Videnskab.dk. Han forsker selv i kriminalitet, uddannelse og arbejdsmarked.

    »Inden for forskningen er der mere og mere fokus på det, man kalder 'the power of place'. Altså, hvordan det sted, man bor og vokser op, er med til at forme en. Det her studie kan være med til at svare på, hvorfor kriminalitet ofte er klumpet sammen i bestemte områder,« siger han.

    Samtidig peger studiet på, at det tilsyneladende er naboerne og ikke nødvendigvis selve stedet, der har en betydning.

    I det nye studie har forskerne ikke blot undersøgt narkokriminalitet hos naboerne, men alle former for kriminalitet. For eksempel vold, våbenbesiddelse og indbrud.

    De har også undersøgt, om andelen af lavtuddannede, andelen af ledige og andelen af folk med anden etnisk oprindelse påvirker de unges kriminalitet. Men det er kun narkokriminaliteten, der ser ud til at have en effekt på de unge.

    Det at have flere ledige eller voldssigtede naboer påvirker øjensynligt ikke de unges risiko for at begå kriminalitet.

    »Inden vi lavede studiet, havde vi tænkt, at kriminelle naboer ville påvirke de unge. Men vi er lidt overraskede over, at det kun er narkokriminalitet,« siger Gabriel Pons Rotger.

    LÆS OGSÅ: Sådan straffer vi, så kriminaliteten forsvinder helt

    Forskning søger løsninger

    Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

    Interventionsforskning kaldes det.

    Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

    Følg med i temaet her.

    Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

    Læs mere om aftalen her.

    Skyldes ikke politieffekt

    Netop det forhold gør faktisk konklusionen stærkere:

    »Man kunne måske tænke, at den større andel af sigtelser kunne skyldes, at politiet naturligt er mere til stede i områder med meget kriminalitet. Og at de unge med mange kriminelle naboer derfor bare bliver opdaget mere, men faktisk ikke begår mere kriminalitet. Men så ville vi ikke udelukkende se en effekt af narkokriminalitet,« siger Gabriel Pons Rotger.

    Rasmus Landersø fortæller, at det ofte er en udfordring, når man forsker i nabolagets indflydelse på beboerne, at isolere det, der driver effekten.

    »Er det naboerne, eller det at området måske er nedslidt, eller handler det i virkeligheden om, at folk med en kriminel løbebane bare oftere flytter til bestemte områder (hvor de har råd til at bo, red.). Det kan være meget svært at afgøre,« siger han.

    Det nye studie formår faktisk at isolere naboeffekten.

    »Når nu vi ved det her, så synes jeg, kommunen skal tænke over andelen af narkokriminelle i de opgange, de henviser de unge til at bo i,« siger Gabriel Pons Rotger.

    LÆS OGSÅ: Strengere straffe er ikke vejen: Sådan får man bandemedlemmer ud af kriminalitet

    LÆS OGSÅ: Sådan forklarer unge kriminelle deres gerninger

    Studiet har fulgt 2.230 udsatte unge

    Forskerne har fulgt 2.230 unge, som fik anvist en bolig gennem Københavns Kommunes boligsociale anvisning fra 2009-2012.

    Via de danske registre har de undersøgt, hvordan naboernes sociale karakteristika påvirker de unges risiko for at begå kriminalitet.

    De har både undersøgt effekten af de nærmeste naboer - dem, man bor i opgang med - og sammensætningen af naboer i hele boligområdet. Det er de nærmeste naboer, der har en effekt.

    Forskerne har set på:

    • Andelen af fattige naboer
    • Andelen af ledige naboer
    • Andelen af naboer dømt for forskellige former for kriminalitet
    • Andelen af naboer med kun folkeskole som uddannelse
    • Andelen af naboer med anden etnisk oprindelse

    I gennemsnit har to procent af naboerne været sigtet for narkokriminalitet, og syv procent har været sigtet for andre typer af kriminalitet.

    Det er dog meget ujævnt fordelt, og i nogle boligblokke har ingen været sigtet for noget, mens procentdelen i andre boligblokke ligger væsentligt over de to procent.

    Hver gang andelen af narkokriminelle naboer stiger med 1 procent, stiger de unges risiko for at begå kriminalitet med 4,2 procent.

    LÆS OGSÅ: Døgninstitutioner er med til at gøre børn kriminelle

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




    Det sker