For 4000 år siden fandtes der en civilisation i Indus-dalen som har efterladt sig store ruinbyer og mystiske indskrifter. Nu har dataloger analyseret indskrifterne for at komme nærmere det glemte sprog.
Indus-dalen ligger i det nuværende Pakistan. Indus-kulturen strakte sig fra dette område og ind i det, som i dag er de nordvestlige dele af Indien.
Det findes mange tusinde små objekter med indskrifter fra denne civilisation, som havde en højt udviklet bykultur og ‘udenrigshandel’ over lange afstande. Se spændende billeder fra Indus-kulturen på hjemmesiden harappa.com.
Mystisk
Alle de inskriptionerne, som er fundet, er korte, og forskerne er ikke en gang enige om, hvorvidt det faktisk drejer sig om et egentlig skriftsprog eller om det er snarere er en slags symboler med politisk eller religiøs betydning.
Indus-kulturen eksisterede samtidig med højkulturerne i Egypten og i Mesopotamien i dagens Irak, som begge havde skrift-sprog.
Tolkningen af indskrifterne har givet ophav til en lang række forskellige teorier. Flere gange er der fremkommet påstande om at gåden er løst, men forslagene er senere blevet afvist.
Mangler nøglen til koden
Rosetta-stenen, som har den samme indskrift på flere sprog, gav os nøglen til at tolke de egyptiske hieroglyffer. Fra Indus-kulturen findes der ikke nogen tilsvarende kodenøgle. Det har gjort arbejdet med at knække koderne langt sværere.
At man heller ikke aner hvilken form for sprog som blev talt gør ikke just opgaven lettere.
De første indskrifter blev fundet og omtalt i 1800-tallet.
Indskrifterne findes stemplet ind i segl, på amuletter og på små tavler.
Indus-kulturen tidsfæstes til perioden 2600-1900 før vor tidsregning. Mange af de vigtigste fund er gjort i ruinerne af oldtidsbyer i pakistansk Punjab og Mohenjo-Daro i provinsen Sind.
Indus-kulturen er den første højkultur i den indiske kulturkreds. Den blev afløst af den ariske med sanskrit som sprog. Sanskrit er et af de ældste kendte indoeuropæiske sprog.
Blot symboler?
Eftersom vi kun har korte indskrifter fra Indus-kulturen – mange består af blot fire-fem tegn – mener nogle forskere, at der egentlig ikke er tale som et skriftsprog.
Forkæmperne for denne teori mener at indskrifterne snarere er en type symboler for guder eller astronomiske fænomener, og at Indus-kulturen ikke havde nogen egentlig skriftkultur.
Indskrifterne er dermed – ifølge denne teori – ‘symbolklynger’, der kan sammenlignes med vore dages skilte med symboler i lufthavne eller på motorveje.
Skriftsproget, eller symbolsystemet, bestod af flere hundrede tegn.
Vigtig for at bryde koden
I en artikel, der for nylig blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift ‘Proceedings of the National Academy of Sciences’, beskriver en gruppe amerikanske og indiske forskere hvordan de har brugt en matematisk model og computere for at analysere indskrifterne.
Forskerne har undersøgt hvilke tegn som optræder i hvilke sammenhænge, og fundet hvilke tegn som oftest følger hinanden. Til sammenligning vil en tilsvarende computerlingvistisk undersøgelse af dansk vise at sammensætningen ‘K-H’ er meget sjælden, mens ‘E-R’ optræder ofte.
»Modellen kan være vigtig for at bryde koden, fordi et symbol skal forstås i lyset af hvilke symboler som kommer før eller efter dette,« siger førsteamanuensis i informatik ved University of Washington, Rajesh Rao, i en pressemeddelelse.
Rao har stået i spidsen for forskningsarbejdet. Han mener at resultaterne peger i retning af at der er tale om et reelt skriftsprog. Tegnene optræder nemlig ikke tilfældigt, men i bestemte mønstre. Nogle bliver oftere brugt i begyndelsen af symbolrækker end andre. Forskellige tegn kan byttes ud med andre i samme klasse.
Kompleks struktur
Eftersom tegnstrukturen er så kompleks, tyder det på at vi står overfor et væsentligt skriftsprog, mener forskerne.
De har været i stand til at producere nye ‘tekster’, baseret på sandsynlighed, for at udfylde tomrum i indskrifter som er kun er delvist bevaret. Dette kan være med til fremme arbejdet med at bryde koden.
I tidsskriftet ‘Science’ tidligere i år publicerede de samme forskere yderligere argumenter for den samme konklusion.
Asko Parpola, professor emeritus i indologi ved University of Helsiniki, har i en årrække været en af de internationale kapaciteter på området. Han mener i lighed med Rao og medforfatterne at Indus-kulturen havde et skriftsprog.
Parpolas teori er, at skriftsystemet er en blanding af tegn med rod i billedmæssige symboler og tegn, der står for stavelser. Skriftsystemet vil i så fald høre til samme type som de egyptiske hieroglyffer.
Tror på gennembrud
Parpola er optimist, og tror at i hvert fald dele af gåden en gang vil blive løst:
»Hvis der ikke sker nye fund, vil skriftsystemet nok aldrig blive forstået fuldt ud. Men er vi heldige kan vi forstå dele af det,« siger han til forskning.no
»Der er ingen klar forståelse af hvilken slags sprog som blev talt i Indus-kulturen,« siger Parpola.
Hvis man blot kunne forstå en smule af skriftsystemet kunne dette bidrage til at fastslå, om det sprog man talte i den uddøde civilisationen er beslægtet med nogen nulevende sprogfamilie.
Flere gåder
Selv mener han sproget kan have hørt til den dravidiske sprogfamilie, som i dag tales i det sydlige Indien og Sri Lanka. Sprogfamilien omfatter bl.a. tamilsk.
Hvis man kan knytte historiske inskriptioner til eksisterende sprog, vil det – gennem viden om disse sprog – også være mulig at rekonstruere mere af det oprindelige sprog, som blev brugt i Indus-kulturen, påpeger Parpola.
Andre mener at sproget kan være beslægtet med austroasiatiske sprog som i dag tales i dele af Indien samt i Vietnam, Cambodja og andre land i Sydøstasien. Også teorier om indoeuropæisk eller en mangfoldighed af sprog har været lanceret.
I det kulturelt komplekse Indien får forskellige videnskabelige teorier om Indus-kulturen også politisk betydning fordi det bidrager til stolthed og siger noget om tilhørsforhold og forhistorie hos de forskellige folkegrupper.
Arisk indvandring
Det antages at dele af dagens samfundsstruktur, myter og religion på det indiske kontinentet kan stamme fra denne periode.
Den udformning af de vigtigste hellige traditioner i hinduismen, som er i brug i dag, er yngre end Indus-kulturen. Det er et åbent spørgsmål hvor meget af dette tankegods indenfor hinduismen, som stammer fra de indoeuropæiske ariere og hvor meget som allerede fandtes på det indiske subkontinent.
Man mener at arierne indvandrede fra nordvest efter at Indus-kulturen ebbede ud.
Levede videre
Parpola peger på, at dele af indisk kultur har forandret sig meget lidt gennem historien, og mener at man kan finde lighedstræk med Indus-kulturen hvis man går til de traditionelle indiske landsbyer. Så længe vi ikke kan tolke inskriptionerne er det imidlertid vanskeligt at sige hvilke dele af kulturen som levede videre.
Det er, efter Parpolas mening, begrænset hvor langt man kan komme med matematiske modeller og computerbaserede lingvistiske undersøgelser, som dem der nu er offentliggjort.
»Det er positive bidrag,« siger han, men tilføjer at sådanne modeller ikke på egen hånd kan knække sprogkoden.
Statistiske modeller kan næppe give noget endelig bevis eller modbevis i forhold til spørgsmålet om Indus-kulturen faktisk havde et skriftsprog eller ej. Det er heller ikke noget helt nyt at bruge computermodeller. Selv har Parpola støttet sig til computerbaserede metoder allerede fra 1960’erne.
I Irak
Blandt de interessante fundene datalogerne har gjort er imidlertid at indskrifter knyttet til Indus-kulturen fundet udenfor kerneområdet har en anden struktur end indskrifter fra selve Indus-dalen.
Disse fund er gjort i vore dages Irak og andre steder i Vestasien, måske som et resultat af langdistancehandel.
Dette åbner op for spekulationen om hvorvidt tegnene har vært brugt til et sprog i kerneområdet og så været ‘udlånt’ til et andet sprog udenfor Indus-dalen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
