Duften af nyslået græs på en sommerdag. Græsslåmaskinen, der brummer. En bil, der gasser op. Sidestik under en løbetur. En plastikpose, der bliver løftet af vinden. Et ord. Smagen af ristet brød med smeltet smør.
Hver dag er fyldt med indtryk og tilfældige hændelser. Nogle af dem lader vi passere. Andre får pludselig betydning, fordi de vækker minder om noget, der er sket tidligere i livet.
Duften af græs hang måske i luften, når du som barn var til fodboldtræning om sommeren. Når du som voksen møder den samme duft, kommer du til at tænke på noget, du lavede med den kammerat, du fulgtes med til fodbold, og som du senere mistede kontakten med.
Så kommer du til at tænke på en anden barndomskammerat, du heller ikke har kontakt til længere.
»Pludseligt kommer man i tanke om noget, man ikke har tænkt på længe. Der er et eller andet, som minder én om noget, man har oplevet i fortiden,« siger Dorthe Berntsen, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet.
»Allerede som ung var jeg interesseret i, hvorfor vi får sådan nogle erindringer, som tilsyneladende dukker op af sig selv. Det var et fænomen, jeg gerne ville forstå. Hvorfor kommer de? Hvilket formål har de?,« fortsætter hun.
Undren førte til grundforskning
Undrende gik Dorthe Berntsen i gang med at forske i selvbiografisk hukommelse, som er evnen til at huske ting fra ens personlige fortid. I starten af 1990’erne skrev hun ph.d. om emnet, og hun har forsket i det siden.
\ Forskning med passion
Centret, som Dorthe Berntsen er leder af, har fået navnet CON AMORE, som betyder ‘med kærlighed’, fordi de ansatte forsker med passion.
I dag - over 20 år senere - er Dorthe Berntsen professor og leder af Center on Autobiographical Research, CON AMORE, på Aarhus Universitet. Det er et grundforskningscenter, som er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.
Spontane erindringer dukker typisk op, når vi støder på ledetråde.
»En ledetråd er et eller andet tilfældigt, der matcher en distinkt detalje i en oplevelse, vi har haft i fortiden,« fortæller Dorthe Berntsen.
Duften af græs er en ledetråd i ovenstående eksempel.
»Da jeg startede, var der ikke ret mange, der havde forsket i det. Spontane erindringer var nævnt et par steder i forskningslitteraturen. Nogle havde observeret fænomenet, men man vidste ikke ret meget om spontane erindringer og deres mekanismer,« siger hun og fortsætter:
»Som udgangspunkt var det virkelig grundvidenskab og ret nørdet, men hen ad vejen har det vist sig, at vores forskning i hukommelse har potentiale til at blive anvendt, for eksempel når man afhører vidner i retten, og når man skal forstå en række psykiske sygdomme.«
Viden om spontane erindringer, som den, der kommer ud af Dorthe Berntsens forskningscenter, har vist sig at være vigtig for at kunne forstå psykiske lidelser som depression og posttraumatisk stress.
\ Læs mere
Deprimerede har negative erindringer
Hos folk, som er ramt af en depression, popper negative hændelser fra fortiden ofte op som spontane erindringer, viser Dorthe Berntsens og kollegernes forskning.
»Det er ikke, fordi de nødvendigvis har været ude for flere negative hændelser end andre, men hos deprimerede ligger de negative oplevelser øverst i bagagen. De positive hændelser i fortiden er ligesom overskygget af det dårlige, de har gjort i løbet af livet,« siger Dorthe Berntsen.
»Måske er man blevet fyret, og fyringen kommer til at fylde enormt meget i ens bevidsthed. Der er hele tiden noget, der fremkalder erindringen om den situation, hvor man blev fyret,« fortsætter hun.
\ Læs mere
Psykologer korrigerer negative erindringer
Når man konstant husker fortiden i et negativt lys, har det betydning for, hvordan man planlægger sin fremtid, viser forskning blandt andet fra Con Amore.
Fremtiden bliver mørk og håbløs, og man har ikke lyst til at gå den i møde.
»Det negative fra fortiden bliver så fremtrædende, at ens forestillinger om, hvordan man vil klare sig i fremtiden, også bliver negative. Det er en ond cirkel,« siger Dorthe Berntsen.
Den viden bruger psykologer, for eksempel når de bruger kognitiv terapi mod depression. I kognitiv terapi forsøger terapeuten at ændre de tankemønstre, patienten har.
\ Hukommelsesforskning
CON AMORE bruger en række forskellige metoder til at undersøge hukommelsen:
- Spørgeskemaer, observationer og interviews med forsøgspersoner
- Adfærdspsykologiske eksperimenter
- Eye-tracking til undersøgelse af opmærksomhed hos små børn
- fMRI-skanninger
- Naturalistiske metoder, såsom strukturerede dagbogsmetoder, som indfanger, hvad der sker i hverdagen, når folk får erindringer.
»Man forsøger at lave korrektioner på de negative tankemønstre og bringe nogle mere positive erindringer frem hos patienten. Man udfordrer den negative selvforståelse ved at stille spørgsmål, som får patienten til at tænke anderledes om sig selv og huske på positive episoder fra fortiden,« siger Dorthe Berntsen.'
\ Læs mere
PTSD: Erindringer fylder for meget
Spontane erindringer kan forstærke et negativt (eller positivt) selvbillede. De kan også være direkte invaliderende.
Hvis man har været ude for noget traumatisk som et voldsomt trafikuheld, et overfald, en krig eller lignende, sker det for nogle, at erindringen om hændelsen igen og igen bliver fremkaldt af alle mulige ledetråde så som en bil, der bremser eller en dør, der bliver smækket i, selv længe efter hændelsen har fundet sted.
Så har man måske Posttraumatisk Stress Syndrom (PTSD), som er en psykiatrisk diagnose, der blandt andet er kendetegnet ved, at traumatiske hændelser fra fortiden i tide og utide vender tilbage som flashbacks, så man bliver angst og handlingslammet.
»Den traumatiske begivenhed kommer til at fylde alt for meget i bevidstheden. Den er som en gøgeunge, der skubber andre erindringer ud i periferien. Den dukker hyppigt op, farver humøret og kan blive så central, at den bliver omdrejningspunkt for selvforståelsen og de forestilliner, man har om fremtiden,« siger Dorthe Berntsen.
Forståelsen af PTSD blev ændret
Dorthe Berntsen og en amerikansk kollega har udviklet en skala, som måler, hvor central en traumatisk begivenhed er for ens livshistorie, identitet, selvopfattelse og relation til andre.
»Skalaen viser en sammenhæng mellem graden af PTSD symptomer og hvor central, erindringen om den traumatiske begivenhed er for personenes identitet og livshistorie,« siger Dorthe Berntsen og fortsætter:
»For personer med mange og alvorlige symptomer på PTSD er der en tendens til, at erindringen om den traumatiske oplevelse bliver omdrejningspunkt for livshistorie og selvopfattelse.«
Skalaen og anden forskning fra CON AMORE viser, at en traumatisk begivenhed huskes særdeles godt, og at den hos personer med PTSD kan komme til at fylde lige så meget - eller måske mere - end andre vigtige og skelsættende begivenheder i livet såsom et bryllup, en fødsel eller en eksamen.
»Hos personer med PTSD er der en tendens til, at traumatiske begivenheder huskes på samme måde som centrale begivenheder, der binder livshistorien sammen og former selvbilledet. Det kan være et stort problem, fordi en traumatisk hændelse er en afvigende og stærkt negativ oplevelse,« siger Dorthe Berntsen og fortsætter:
»Førhen troede man, at man lagrede traumatiske hændelser anderledes i hukommelsen, end andre begivenheder. Man troede, at man fortrængte de traumatiske begivenheder, og at de kun dukkede op som flashbacks, man ikke havde kontrol over.«
I artiklen Professor: Man fortrænger ikke overgreb kan du læse mere om, hvordan grundforskning i hukommelse har gjort op med tidligere teorier om traumer.
Der er altid flere spørgsmål
På forskningscentret CON AMORE undersøger Dorthe Berntsen og hendes kollegaer således hukommelsen på kryds og tværs. Deres resultater om depression og PTSD er mest kendt, men de har også gang i en masse andet.
- I samarbejde med Den Gamle By i Aarhus undersøger de, hvordan genstande hos fortiden kan fremkalde positive, spontane erindringer hos personer med demens.
- De laver eksperimenter, som viser, at menneskeaber kan huske meget mere, end man hidtil har troet.
- De undersøger, hvor meget små børn kan huske.
Selv om Dorthe Berntsen har beskæftiget sig med hukommelse i snart 30 år, forsker hun stadig ‘Con Amore’ - med passion:
»Jeg er ikke bange for, at vi nogensinde løber tør for emner. Der er så mange forskellige niveauer - vi kan måske besvare isolerede spørgsmål, men jeg tror aldrig, vi kommer til at forstå hukommelsen til fuld. Jo mere, vi finder ud af, jo flere spørgsmål opstår der,« siger hun.
