Mayakalenderen er blevet finjusteret (men den siger stadig intet om dommedag!)
Mayaernes lange kalender er omspundet af myter. Nyt studie af 1.300 år gammel udskæring bekræfter aktuel metode til at læse dem.

Udskåret tagbjælke fra mayabyen Tikal i Guatemala. Udskæringerne viser kong Jasaw Chan K’awill siddende på en trone. Ansigtet er senere forsvundet. Over ham er en jaguarskikkelse. Oppe i højre hjørne er en tekst, som beskriver slaget og hvilket år det skete efter mayakalenderen. Prøver fra træet i denne bjælke er nu brugt til at kalibrere kalenderen mod vores egen. (Foto: Museum der Kulturen)

Udskåret tagbjælke fra mayabyen Tikal i Guatemala. Udskæringerne viser kong Jasaw Chan K’awill siddende på en trone. Ansigtet er senere forsvundet. Over ham er en jaguarskikkelse. Oppe i højre hjørne er en tekst, som beskriver slaget og hvilket år det skete efter mayakalenderen. Prøver fra træet i denne bjælke er nu brugt til at kalibrere kalenderen mod vores egen. (Foto: Museum der Kulturen)

I hvilket år vandt mayakongen Jasaw Chan K’awill I af Tikal det vigtige slag mod ærkefjenden Yich’aak K’ahk’, også kendt som Ildklo?

Svaret er ifølge mayaerne selv 9.13.3.7.18.

Med andre ord 9 Bak’tuner, 13 K’atuner, 3 Tuner, 7 Winaler og 18 Kiner.

Men det siger os jo ikke så meget.

Avancerede kalendere

Det er altså ikke nok at kunne sproget, hvis man skal oversætte fra en kultur til en anden.

Er tidsregningen, som bruges, en anden end vores?

Så skal man have en nøgle for at oversætte fra den ene kalender til den anden.

Mayaerne i Mellemamerika havde i deres storhedstid flere avancerede kalendersystemer.

Et af dem kaldes langtælling.

Det blev brugt til at dokumentere vigtige begivenheder.

Det er denne langtællingskalender, der er brugt til at datere kong Jasaw Chan K’awills store sejr.

Kalenderen har lange cyklusser kaldet Bak’tun på 144.000 dage.

Derefter kommer kortere enheder kaldet K’atun, Tun, Windal og K’in.

Dommedag har aldrig været et issue

Det var mayaernes langtælling, som mange mente spåede verdens undergang i december 2012.

Forskerne var aldrig så optagede af dommedag.

Mayabyen Tikal, hvor tagbjælken er hentet fra, ligger i junglen i Guatemala.(Foto: Douglas J. Kennett, Penn State)

For dem er det imidlertid vigtigt at kunne oversætte årstal og datoer korrekt fra mayaindskrifter til vores europæiske kalender.

Ikke mindst er der nu stor interesse for, hvilken rolle klimaændringer kan have spillet for mayabyernes vækst og faldt.

Så bliver man nødt til at vide, hvornår mayaerne startede cyklussen.

Langtællingen var gået af brug, da de første europæere kom til Mellemamerika i 1500-tallet.

De spanske erobrere gjorde det ikke lettere for eftertidens arkæologer ved at brænde alt, de kom i nærheden af af skriftlige kilder fra mayaerne.

Etableret metode

Nutidens etablerede metode kaldes GMT efter Joseph Goodman, Juan Martinez Hernández og John Eric Sydney Thompson. Den blev første gang fremsat af Joseph Goodman i 1905. Derefter har den været omdiskuteret og delvist omarbejdet gennem hundrede år med forskning.

Den sætter startdatoen til den 11. august i år 3114 før Kristi fødsel. Metoden er baseret på kendte historiske og astronomiske hændelser.

GMT-metoden blev bakket op af datidens ikke helt nøjagtige teknologi for kulstofdatering i 1960, men er ikke efterprøvet med moderne dateringsteknikker.

Mayaernes kalender skåret til

I det nye studie tog et internationalt team forskere udgangspunkt i prøvet fra tagbjælken fra Tempel 1 i mayabyen Tikal med det billedet af kong Jasaw Chan K’awill I udskåret.

Den blev antageligt lavet kort tid efter slaget mod fjenden fra Calakmul. Bjælken er skåret ud af en gren fra sapodilla-træet. Prøver fra forskellige dele af bjælken kan knyttes til forskellige vækstsæsoner.

Der, hvor GMT giver en datering mellem år 695 og 712 for slaget, giver det nye studie en sandsynlig datering mellem 658 og 696. I skæringspunktet mellem de to metoder bør svaret ligge.

»Vi kan nu sige med større sikkerhed, at Jasaw Chan K’awill overtog tronen i Tikal i år 682 og at hans endelig sejr over Calakmul skete i år 695,« skriver forskerne.

De konkluderer, at GMT-metoden så absolut stadig er relevant.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk