Mayaernes mystiske blå farve
Opskriften på mayaernes forbløffende holdbare blå farve er gået tabt i tidens løb. Nu giver et nyt studie indsigt i både fremgangsmåde og brug.

Den klare blå farve har overlevet i over tusind år på dette vægmaleri i Bonampak, Mexico. (Foto: Jacob Rus)

Den klare blå farve har overlevet i over tusind år på dette vægmaleri i Bonampak, Mexico. (Foto: Jacob Rus)

Mayafarven er ganske kendt. Den er fundet både på vægge, skulpturer, keramik og i nedskrivninger.

Og mens det meste af anden slags dekoration er falmet og forsvundet i løbet af århundrederne siden mayaernes storhedstid, forbliver den blå farve forbavsende klar.

De kemiske bindinger i det himmelblå stof ser ud til at være nærmest unedbrydelige, og farven modstår vejr, vind, mikroorganismer og til og med moderne opløsningsmidler.

Ikke overraskende er mayablåt blevet kaldt en af de største teknologiske og kunstneriske præstationer i Mesoamerika.

Men opskriften er altså tabt for altid. Alligevel ved vi dog en del om, hvad farven består af.

Varmede blandingen op for den blå farve

For over 50 år siden åbnede nye teknikker inden for kemien op for muligheder for at bestemme, hvilke bestanddele stoffet var sammensat af.

Det viste sig at være en blanding af indigo, fra planten Indigofera suffruticoa, og en speciel type ler som kaldes palygorskit.

Men hvordan blev ingredienserne behandlet, når farvestoffet blev tilberedt?

I sidste uge kom forskere fra universitetet i Valencia med en ny hypotese: Mayaerne varmede antageligt blandingen op for at få den specielle blå farve frem.

Mayaerne kendte de nøjagtige temperaturer

Antonio Doménech og hans kollegaers analyser viser nemlig, at mayamalingen indeholder et andet pigment – dehydroindigo. Det kan være blevet dannet gennem oxidation af indigo, når blandingen blev varmet op.

Dehydroindigo giver en gul farve. Dermed kan det godt forklare den grønne undertone i mayablåt, da en blanding af gul og blå bliver til grøn.

Den hellige brønd Xtoloc Cenote ved Chichen Itza i Mexico. Nede på bunden er der fundet våben, redskaber, smykker, keramik og skeletter. Skader på skeletterne antyder, at de er havnet i brønden i forbindelse med offerritualer. (Foto: Salhedine)

»Det er muligt, at mayaerne vidste, hvordan de kunne få den ønskede farvenuance ved at variere temperaturen under tilberedelsen, for eksempel ved at varme blandingen over kortere eller længere tid eller lægge mere eller mindre brænde på ilden,« siger Antonio Doménech i en pressemeddelelse.

De spanske forskere mener, at resultaterne nuancerer den almindelige opfattelse om, at farvestoffet stort set kun blev brugt til ritualer. Dette var nemlig konklusionen i en tidligere rapport om mysteriet om den mayablå farve.

Blod, lemlæstelse og udskårne hjerter

Dengang – i 2008 – havde forskerne undersøgt en skål, som blev fundet sammen med skeletter og blåt bundfald nede i en hellig brønd ved Chichen Itza i Mexico.

Skålen indeholdt røgelsesstoffer med rester af mayablåt i.

Forskerne mente, at farven blev til ved afbrænding af røgelse sammen med indigoblade og ler i forbindelse med offerritualer. Og netop denne del af studiet – som bød på blod, lemlæstelse og udskårne hjerter – blev forståeligt nok beskrevet i detaljer i flere medier.

Havde ikke kun rituel betydning

Men det bliver for simpelt at sige, at det var sådan mayablåt blev til, og at farven kun havde en rituel betydning, siger Antonio Doménech i pressemeddelelsen.

Han og hans kollegaer mener, at deres analyser tværtimod antyder, at farvestoffet ikke altid blev lagt på samme måde, sådan som nogle forskere har troet.

Forskerteamet tror, at både sammensætningen og brugen af farven har varieret op gennem tiderne fra år 150 f. Kr. og til år 800.

Dermed kan vi nok trygt konkludere, at det sidste ord slet ikke er sagt i sagaen om mayafolkets usårlige blå farve.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk