Mennesket adskiller sig fra alle andre dyr ved at have udviklet en bevidsthed, der i nogen grad gør os i stand til at vurdere, hvordan vi vil leve vores individuelle liv, når de basale fornødenheder som mad og bolig er opfyldt.
I den moderne, vestlige verden, hvor de færreste sulter, og de fleste har de materielle behov opfyldt, gælder andre leveregler end ‘blot’ at eksistere for at spise, overleve og reproducere.
Nogen vil ikke have børn, og selv om de dermed fra et evolutionært synspunkt har en ‘fitness’ på nul (fitness = antal afkom i den efterfølgende generation) og dermed ikke får videregivet netop deres gener, har de gjort et aktivt valg imod at reproducere sig.
Sådan en livsstil står umiddelbart i skærende kontrast til den naturlige selektion, som favoriserer de gener og dermed den adfærd, der sikrer overlevelse og høj reproduktiv succes.
Kulturelle forskelle gør det svært at studere mennesker
I de fattige og mindre udviklede dele af verden foregår der mange steder en kamp for daglig overlevelse, for drikkevand og fødevarer, for brænde og ly, mens medicin og lægehjælp er forbeholdt de ganske få.
Her kæmper mennesker for basal overlevelse, for sig selv og deres børn. Og ideer som personlig udvikling, kreativ udfoldelse eller meningsfyldt hverdag er en luksus, man end ikke kender til.
Man kan sige, at bevidstheden om et spændende liv kun er mulig, når en række basale forhold er opfyldt. Har mennesket så frigjort sig fra evolution, fra naturlig og seksuel selektion?
Det er i hvert fald svært at studere naturlig og seksuel selektion hos mennesker, fordi regionale og nationale kulturelle forskelle, indkomst og bruttonationalprodukt, politisk styre osv. skal sorteres fra, før man kan sammenligne adfærd og livsstrategier og afgøre, hvilke træk der er forbundet med evolutionære fordele.
Derfor studerer biologer som oftest dyr frem for mennesker, når de vil forstå, hvordan naturen former optimal adfærd. Men eftersom mennesket interesserer os kolossalt, er der også masser af forskning på menneskelig adfærd.
Det kan bedst betale sig at være monogam
Man har for eksempel påvist, at mennesker under valg af partner er mere tiltrukket af symmetriske ansigter end af asymmetriske, på tværs af nationaliteter og hudfarve.
Og der findes en teori om, at meget symmetriske ansigter signalerer, at personen har gode gener og dermed en underliggende høj genetisk kvalitet – også når det gælder for eksempel sygdomsresistens.
Det er påvist, at der findes flere sædceller i en udløsning, når der er risiko for sædkonkurrence – altså når der er flere mænd til stede i konkurrence om en kvinde.
Hvis en kvinde modtager sæd fra forskellige mænd, opstår der intens konkurrence om at befrugte ægget, og en mulig måde at øge sin chance for befrugtning er ved at donere flere sædceller i forhold til konkurrenterne.
Mange parringssystemer hos mennesker er monogame, dvs. at man lever i familier med én kvinde og én mand. Umiddelbart ville manden have fordel af at være far til mange børn i mange familier.
Men eftersom det kræver mange ressourcer (penge, mad, medicin etc.) og mange års pasning at opfostre et barn, så det selv kan videreføre forældrenes gener, kan det bedre betale sig for manden at investere i, at hans børn overlever frem for at blive far til mange børn, som ikke kan klare sig selv med en enlig mor.
Familiestrukturer vil ændre sig
I takt med at det moderne menneske er blevet fuldstændig i stand til at opfostre et barn som alenemor eller alenefar, vil livslang pardannelse som en institution formodentlig ændre sig, og den strengt monogame struktur nedbrydes.
I kulturer, hvor få velhavende mænd tager mange koner og får mange børn, kan man forklare denne strategi med, at fattige mænd ikke er i stand til at forsørge kone og børn.
Dermed er det en fordel for kvinden at leve i et harem og være sikret ressourcer og materielle goder til opfostring af børnene.
Også disse strukturer kommer under pres, så snart ressourcerne fordeles på en måde, så også en enlig mor eller et par bliver økonomisk i stand til at opfostre børn.
Selv om det er svært at adskille kultur fra natur i menneskelig adfærd, er der utallige eksempler på, hvordan den grundlæggende naturlige selektion favoriserer adfærd, der optimerer individets fitness.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
