Året er 1665. Pesten har gjort sit indtog i London. Hver dag dør der flere og flere borgere i den engelske hovedstad - mellem årene 1665 og 1666 er det blevet anslået, at 75.000-100.000 mennesker døde af pesten i London.
Men selvom vi i dag måske har tilbøjelighed til at tro, at menneskene dengang blot var overladt til skæbnen, afslører ny forskning fra University of Portsmouth et andet billede.
Borgerne i London brugte faktisk officielle dødstal til at træffe daglige beslutninger under pesten i London i 1665 , skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Gennem den engelske embedsmand Samuel Pepys’ dagbog har forskerne opdaget, hvordan ugentlige dødsrapporter – kendt som ‘Bills of Mortality’ – fungerede som en tidlig form for folkesundhedsdata.
De dødsrapporter var ifølge forskningen med til at afgøre, hvor folk i datidens London tog hen, hvem de mødte, og om de blev i byen eller drog udenbys for at undgå at blive smittet med pest.
Samtidig bidrog rapporterne til at retfærdiggøre politiske tiltag såsom karantæne, rejserestriktioner og en indsnævring af borgernes friheder.
Samuel Pepys nedskrev ikke blot de historiske begivenheder, han brugte dem også selv til at bestemme, hvordan han skulle leve sit liv, fortæller studiets forfatter, professor i forskningsmetoder Karen McBride, i pressemeddelelsen.
»Hans dagbog viser os uge for uge, hvordan offentliggjorte dødstal formede frygt, adfærd og tillid til regeringen. Det er et af de tidligste eksempler på, at data bruges til at håndtere både befolkningsgrupper og personlig risiko,« fortæller hun.
Selvom dødsrapporterne hjalp folk med at vurdere fare, viser undersøgelsen også, at der var en ulighed i datidens samfund. Rigere borgere – såsom Samuel Pepys – kunne læse tallene og forlade byen, mens fattigere borgere med mindre adgang til information var mere tilbøjelige til at blive og dermed være udsat for smitte.
Dog viser studiet, at ideen om datadrevet folkesundhed ikke er en moderne opfindelse.
»Tilgangen udspillede sig allerede på gaderne i London i det 17. århundrede,« afslutter forskeren.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Accounting History.
