Menneskers arbejdsbetingelser, byernes indretning, sanitære forhold, uddannelse og demokratisk indflydelse har alt sammen betydning for folkesundheden og i sidste ende sikkerheden. For desto større forskellene er i et samfund, desto større er usikkerheden også.
Når ingen udstødes, fordi der er brug for alles forskellige bidrag, styrkes den sociale sammenhængskraft, som grundlæggende er det, der udgør menneskelig sikkerhed.
Ressourcer medfører ikke mere sikkerhed
Denne artikel er én af teserne i bogen ’95 nye teser’, som udkom 22.4. og er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.
I bogen skriver 30 forskere, politikere og kulturpersonligheder om nutidens væsentligste udfordringer i 95 korte artikler om emner som magt, sundhed, klima, økonomi, videnskab og teknologi.
Vi ved fra internationale statistikker, at samfund med de største økonomiske uligheder også kæmper med den største usikkerhed.
De, som har mange ressourcer, er nødt til at bygge høje hegn omkring øerne af rigdom og have bevæbnede vagter for at holde på privilegierne. Raten af røverier og bevæbnede overfald er disse steder tilsvarende høj.
Vi ved fra vores egne erfaringer i vores eget samfund, at når nogle befolkningsgrupper mistrives og ikke får mulighed for at realisere sig, mens andre har fordele og lykkes, opstår der spændinger og frustrationer, som kommer til udtryk i hærværk, tyveri og aggression.
Nogle af vores politikere forveksler til tider ulighed med forskelle og hævder, at ulighed er godt for økonomien, fordi det skaber vækst. Det er imidlertid ikke ulighed, men forskellighed, der kan øge handlen, for når forskellige parter har noget forskelligt at byde på, sættes udveksling og de økonomiske hjul i gang.
Våben skaber ikke sikkerhed
Når Ik og Turkana på grænsen mellem Kenya og Uganda har forskellige varer at udveksle, stiger sikkerheden i området.
I perioder, hvor forholdet mellem Ik og Turkana bliver ulige; når den ene part eksempelvis har mange AK47-maskingeværer, og den anden part er blevet afvæbnet af regeringen, skaber det stor usikkerhed og uforudsigelighed.
Når begge parter har våben, øger det dog ikke automatisk sikkerheden, fordi angreb ofte udløser modangreb, og konflikten eskalerer. Men i nogle situationer kan gensidig mulighed for at udslette fjenden være en form for sikring mod konfrontation, som vi kender det fra den kolde krig.
Denne form for sikkerhed kaldes ‘negativ fred’ og kan imidlertid tippe til begge sider. Sikkerheden øges i perioder, hvor folkene har brug for hinanden.
Når turkanaernes dyr sulter under tørken på savannen, mens Ik har rigeligt med græs i bjergene, som de indvilliger i at dele med ‘de andres dyr’, så afværger det spændinger og udvikler tillid.
Lige adgang til rettigheder
Det er ikke nødvendigvis sådan, at de samfund, som har den mest lige indkomstdistribution, samtidig har de højeste bruttonationalprodukter. Men graden af tryghed og sikkerhed er høj, hvor mennesker trives på en række områder, der ikke kun handler om lighed i økonomi.
Lige adgang til en række goder og rettigheder, som kan sikre overlevelse og trivsel, er afgørende for menneskers oplevelse af sikkerhed i hverdagen: Sundhedsydelser, et retsvæsen, der dømmer retfærdigt, adgang til at afgive sin stemme ved politiske valg, adgang til uddannelse og muligheder for jobs på et arbejdsmarked, ret til at blive set og anerkendt af andre.
Dét er hverdagens grundlæggende og afgørende sikkerheder, som vi måske kan have en tendens til at glemme i vores velfærdssamfund, hvor vi længe har kunnet tage disse goder for givet.
Ulighed præger Uganda
Det bliver imidlertid smerteligt tydeligt et sted som Uganda, hvor adgangen til eksempelvis sundhedsydelser er blevet så ulige, at samfundet nærmest ikke hænger sammen.
Eliten – ofte de urbane i syd – har adgang til selv de mest avancerede behandlinger, sågar i udlandet, mens majoriteten i de rurale områder i nord ofte er nærmest afskåret fra de mest basale sundhedsydelser.
Uligheden gælder også i forhold til uddannelse, jobs, transport, veje, vand, sanitet, elektricitet, internetadgang, børnedødelighed, gennemsnitlig levealder – listen er lang. Det er hverken sikkert eller holdbart.
Ulighed skaber usikkerhed
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Uligheder som disse er da også de vigtigste grunde til, at rebelhære opstår og kæmper med deres uhyrlige metoder og våben, og lange væbnede konflikter optrappes. Det er også præcis derfor, at konflikter som disse ikke kan løses militært, ej heller med retssager, ritualer eller tilgivelse.
Så længe uligheden er så afgrundsdyb og øges med tiltagende hast – ikke bare mellem det nordlige og det sydlige Uganda – men i et globalt perspektiv, så er verden ikke sikker.
Sikkerhed kan ikke skabes ved at bygge hegn og trække grænser omkring et enkelt folk, en nation eller region, men kan kun skabes i et globalt perspektiv, hvor lighed beror på respekt for det anderledes og en ydmyghed over for, at alle mennesker, såvel som andre arter, har lige ret til at dele Jordens ressourcer.
