Lektor: »Matematik er ikke svært. Det kræver bare en indsats fra eleverne«

I disse dage sveder folkeskolens afgangsklasser over matematikprøverne.

Der vil sandsynligvis være debat om elevernes præstationer i matematik og regning, når resultaterne engang foreligger.

Ifølge undervisningsministeriet var gennemsnitskarakteren i foråret 2016 for grundskolen i matematik bedre end ved det forrige års eksamen (i Norge, red.).

Så vi venter i spænding på dette års eksamensresultater; ser vi måske en positiv udvikling? Er 2018-resultaterne bedre?

Vi hører konstant, at matematik og regning er vanskeligt, og at det er afgørende at finde gode metoder, så eleverne får det lært.

Hvis faget bliver lettere, i takt med at metoderne bliver bedre, er det måske på tide, at vi ændrer holdning til faget, og at vi stopper med at beskrive det som et svært fag.

Der er stor uenighed om, hvad som fungerer, og hvad der er godt. Et eksempel er debatten om matematikbøgerne i Aftenposten 24. april »Hvordan fatte matte«, hvor kronikforfatteren hævder, at matematikbøger er direkte 'vranglære'.

\ Læs mere

Filosofi gør børn bedre til matematik

Kræver mest egenindsats og arbejde

Matematik og regning er nok de fag i skolen, som kræver den største egenindsats og mest arbejde for at blive lært. Hvis ikke eleverne gør en indsats og terper selv, er det umuligt at lære gangetabellerne eller brøkregning,

Men terperiet taber ofte konkurrencen med andre ting, som bliver oplevet som sjovere eller mere spændende.

Det er en fastgroet opfattelse, at matematik er et vanskeligt fag, og det har til tider været socialt accepteret, at man ikke mestrer faget.

Som tidligere gymnasielærer er jeg mange gange stødt på udtalelser som: »Min mor var ikke god til matematik, så det er ikke så mærkeligt, at jeg heller ikke er det.«

I hvilke andre fag støder man på udtalelser, som underbygger en opfattelsen af, at kundskab og færdigheder er arveligt betingede?

Jeg tvivler på, at norsklærere hører tilsvarende argument for, at en elev ikke kan læse.

\ Læs mere

Dansk professor på MIT: Matematik kan bruges til (næsten) alt

Vi bør tale mindre om, at matematik er svært

Ved sidste års studentereksamen dumpede cirka én ud af fem.

Det er afgørende, at vi afklarer de bagvedliggende årsager, og der forskes meget i, hvordan eleverne lærer matematik, og hvad man bør gøre, for at de lærer faget.

På mange måder er det underforstået, at det er, fordi matematik er et svært fag. Men hvad vil det egentlig sige, at et fag er svært?

Er det, fordi man skal lægge arbejde i at lære det? Er det, fordi det ikke er spændende, fordi man ikke kan se nytteværdien i det, eller fordi man ikke forstår opgaverne med det samme?

Indre belønning

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi stopper med at sige, at matematik er vanskeligt, og i stedet vender fokus mod, at det er et arbejdskrævende fag, som kræver en indsats.

Min opfattelse er, at de opvoksende generationer er blevet vant til, at alt skal være morsomt, ske hurtigt og kræve minimal indsats.

Hvis resultatet ikke kommer omgående eller er helt tydeligt, så ser de ikke en værdi i at gøre det.

Der er ikke meget i matematik, der kommer omgående. Det kan være en lang proces at lære brøkregning.

Og når du endelig har løst en opgave, er der hverken blinkende lys eller musik, som spiller.

Du sidder bare tilbage med en indre belønning i form af en følelse af, at det er lykkedes, og at du mestrer opgaven.

Det er en fantastisk følelse at mestre faget, men det kan være dræbende for motivationen, hvis man ikke oplever det.

Sats på træning og repetition

På trods af al forskningen er man ikke kommet frem til en eurekametode for at lære matematik.

Måske bør forskerne hellere se på holdningen til faget og fokusere på, at alle kan lære det, men at det kræver en indsats og arbejde.

Det svarer til, at man kun kan blive god til idræt, hvis man bruger mange timer på træning.

Måske er tiden kommet til, at vi hellere bør satse mere på at motivere eleverne i stedet for at forsøge at finde enklere og hurtigere måder at lære faget på?

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

\ Læs mere

Ødelægger lommeregnerne vores evne til at regne i hovedet?