Længere uddannelse giver bedre hukommelse
Gamle uddannelsesreformer giver en helt ny indsigt: For hvert ekstra år man går i skole, giver mentale gevinster i slutningen af livet.

Forskere har undersøgt mentale evner hos mennesker fra årgangene omkring skolereformerne i 50erne og 60erne. Den obligatoriske skoleform viser sig at have en positiv effekt. (Foto: Colourbox)

Forskere har undersøgt mentale evner hos mennesker fra årgangene omkring skolereformerne i 50erne og 60erne. Den obligatoriske skoleform viser sig at have en positiv effekt. (Foto: Colourbox)

De fleste kan vist blive enige om, at uddannelse er vigtigt, og dette er ikke kun for mentale evner i barndommen og ungdomslivet.

Flere studier peger for eksempel på, at længere uddannelser hænger sammen med bedre hukommelse og andre mentale evner senere i livet.

Men ikke desto mindre er det store spørgsmål stadig: Er det uddannelsen, der giver menneskerne bedre evner? Eller har folk med gode evner en tendens til at tage en lang uddannelse? Eller er det andre faktorer, der påvirker både uddannelseslængden og hukommelsen?

Nu kaster en ny undersøgelse lys over sagen.

Forsker Vegard Skirbekk og kollegaerne fra International Institute for Applied System Analysis i Østrig har undersøgt effekten af udvidet uddannelse, som ikke var et resultat af de unges egne beslutninger, men derimod noget de blev tvunget til ved skolereformer. 

Forskere finder svar i gamle skolereformer

I løbet af 1950erne og 60erne blev der gennemført reformer, der forlængede den obligatoriske grundskole i Østrig, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Tyskland og Italien.

Man forlængede altså skoletiden fra en årgang til den næste.

Hvis uddannelseslængden virkelig har noget at sige, bør det være muligt at finde forskelle i de mentale evner hos ældre mennesker fra årgangene omkring sådanne uddannelsesskift.

Der skulle også gerne forekomme hukommelsesændringer på forskellige tidspunkter hos de ældre i forskellige lande, alt efter hvornår reformerne blev indført.

Det er netop det, som Vegard Skirbekk og hans kollegaer har kigget efter og nu fundet.

»Vi så stærke positive effekter på hukommelsen,« siger Vegard Skirbekk.

USA og Nordeuropa har de bedste mentale funktioner

Tallene tyder også på, at flere år på skolebænken reducerer kvinders risiko for demens. Men der var ingen udslag på sprog og talforståelse. På den anden side kan der også være effekter på de mentale evner, som ikke blev kortlagt i undersøgelsen, siger Vegard Skirbekk.

Der var desuden forskel på udslagene af reformen i forskellige lande.

Med lange uddannelser lærer man at lære og at bruge hovedet, hvilket har en fysiologisk indvirkning på hjernen, ifølge Vegard Skirbekk. (Foto: Colourbox)

»Effekten af længere uddannelse var stærkest hos de, der som udgangspunkt havde en kort uddannelse.«

En tidligere undersøgelse har desuden vist, at ældre i USA og Nordeuropa har en relativt god mental funktion sammenlignet med Sydeuropa, Kina, Indien og Mexco. Det mønster falder igen sammen med længden på grunduddannelsen i de forskellige nationer.

Vegard Skirbekk mener, der kan være flere mekanismer, der gør, at længere skolegang kan give bedre kognitiv funktion mange årtier senere. 

»Længden på skolegangen påvirker faktisk evnerne i alderdommen. Dermed er resultaterne et argument for lang obligatorisk uddannelse.«

Hjernen ændrer sig fysiologisk, når man lærer at bruge hovedet

Man kan forestille sig, at uddannelse kan have flere effekter.

Eleverne får konkret lærdom, som kan føre til ændringer i livsstilen på sigt, for eksempel når det gælder valg af arbejde, arbejdsdeltagelse, og hvor sundt man lever.

Men skolegang kan også have påvirket selve hjernen.

»Man lærer at lære at huske og at bruge hovedet. Selve fysiologien forandres. Et svensk studie har for eksempel vist, at det at bruge hovedet forandrer hjernen,« siger Vegard Skirbekk.

Men foreløbig kan vi kun spekulere på årsagerne bag uddannelseseffekten. Der er imidlertid stort set ingen tvivl om, at der er tale om et vigtigt fænomen, ifølge forskeren.

Den mentale kapacitet har også stor betydning for den enkeltes livskvalitet.

Desuden betyder mentale præstationer stadig mere for, hvor produktive vi er i arbejdet. Og i de kommende år vil alderen på arbejdsmarkedet stige. Holder de mentale evner længere, udsættes en reduktion i produktiviteten også, mener Vegard Skirbekk.

På den måde kan en af effekterne ved en lang skolegang være færre tabte arbejdsdage, og at flere vælger at gå senere på pension.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.