Korstog på skoleskemaet i Mellemøsten

Vi kender kun alt for godt de barske beretninger om korstogene. Kristne korsriddere, der med kors på rustningen gik til angreb mod vantro kættere - særligt muslimer - fra slutningen af 1000-tallet til slutningen af 1200-tallet.

De blodige opgør er en del af en fælles bevidsthed hos kristne og muslimer. Og som oftest, når en nutidig konflikt blusser op mellem det kristne Vesten og det muslimske Mellemøsten, vækkes historien til live på et splitsekund.

Som da den amerikanske præsident George W. Bush ovenpå terrorangrebene i 2001 proklamerede kamp mod ondskabens akse. 'Dem mod os', klassisk korstogsretorik. Og på samme måde kan ethvert forsøg på vestlig indblanding i mellemøstlige konflikter få visse muslimske grupper til at tale om 'nye korstogsforsøg'.

Forskellige tilgange til korstogene

Den fælles makabre historie synes at gentage sig selv, hver eneste gang en ny konflikt skyder frem. Men noget tyder på, at der også sker tiltag, der kan være med til at ændre billedet. Det sker i skolerne i Mellemøsten.

Den østrigske forsker i arabisk kultur, Matthias Determann, har undersøgt, hvordan skolebøger i forskellige arabiske lande fortæller om korstogene. Determanns forskning viser - ganske overraskende - et langt mere nuanceret billede af korstogsskildringerne, end hidtil antaget.

I en artikel i det internationale videnskabelige tidsskrift 'Islam and Christian-Muslim Relations' viser Matthias Determann, at det ikke er alle arabiske skolebørn, der bliver præsenteret for datidens fjendtlige og barbariske korsriddere. Nej, der er ligefrem lande - for eksempel Libanon - hvor aspekter af korstogsperioden fremstår i forsonende og konstruktivt lys.

Determann har undersøgt, hvordan skolebøger efter år 2000 fremstiller korstogene i lande som Jordan, Syrien, Palæstina, Libanon, Egypten, Tunesien, Saudi Arabien og Libyen. Overordnet set kan de arabiske skolebøger inddeles i tre grupper:

De forsonlige, de neutrale og de konfliktfyldte.

Den konfliktfyldte tilgang er særlig tydelig i de saudiarabiske skolebøger. Her anvendes kun arabiske kilder om korstogene, og der trækkes en direkte linje fra massakrerne under korstogene til det overherredømme som Vesten, ifølge skolebøgerne, praktiserer overfor den muslimske verden i dag.

Til gengæld hersker der en forsonende tone i libanesiske skolebøger. Her er korstogene også positivt skildret, og der lægges vægt på, at perioden skabte forøget samhandel og øget vidensudveksling. Korstogene handler i libanesiske skolebøger ikke blot om teologisk fanatisk slagteri.

Historien bliver et politisk anliggende

Matthias Determanns analyse af de arabiske skolebøgers formidling af korstogene vækker glæde i dansk islamforskning.

»Når vi skal forstå den kulturkamp, der udspiller sig mellem Vesten og Mellemøsten, så er det afgørende at se på den måde, vi reproducerer historien på. Og her er det meget interessant, at der er lande i Mellemøsten, hvor skolebørn ikke

kun

hører om korstogstiden som en konfliktfyldt periode,« siger forskningsadjunkt Thomas Hoffmann fra Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet.

Når vi kigger bagud - og laver historieskrivning - så sker det ofte, at man ikke ser på, hvad det betød for korsridderne og araberne, men hvad det betyder for os i dag

Forskningsadjunkt Thomas Hoffmann

Indsigten i måden, vi formidler historien på, kan ifølge Thomas Hoffmann give os en grundlæggende forståelse for den nutidige kulturkamp mellem Vesten og Mellemøsten.

»Problemet er, at vi udenfor den specialiserede forskning alt for ofte har et bestemt sigte, når vi udlægger og bruger historien. Når vi kigger bagud - og laver historieskrivning - så sker det ofte, at man ikke ser på, hvad det betød for korsridderne og araberne, men hvad det betyder for os i dag. Historien bliver så til forskernes store fortrydelse ikke set 'i sig selv', men bliver derimod et politisk anliggende,« siger Thomas Hoffmann.

Barndommens billeder præger selvfortåelsen

Forskningsadjunkten har sin gang på Københavns Universitet, hvor han er en del af universitetets Islam-satsning. Han er især optaget af, hvordan islamiske kernetekster og teologier anvendes af det stigende antal muslimske forskere og studerende på vestlige universiteter. Set i det lys har Determanns afdækning af arabiske skolebøgers korstogsberetninger hans store interesse.

»Vi ved jo, at de billeder, fortællinger og grundstemninger, der dannes i barndommen, er vanskelige at omgøre. Og for muslimens selvforståelse betyder det selvfølgelig meget, hvordan det historiske møde mellem kristendommen og islam bliver udlagt,« konstaterer Thomas Hoffmann.