Danmark er en stolt fiskerination. Men torsk, brisling og sild og hundreder af andre fiskearter, der lever i vores farvande, er truede af klimaforandringerne.

Derfor har et nyt studie, foretaget ved National Institute of Aquatic Resources, DTU, set nærmere på de danske fisks følsomhed overfor blandt andet temperaturstigninger og iltmangel.

Studiet undersøger klimaforandringernes indflydelse på både fiskeri og de kystnære områder, og konklusionen er klar: Det er især det danske fiskeri, der får klimaforandringers indflydelse at mærke.

»I Danmark boner især Sjælland ud som det område, klimaforandringerne har størst negativ indflydelse på. Og det giver mening, fordi de fisk, som der primært bliver fanget her, kommer fra Østersøen, og Østersøen har en relativt begrænset biodiversitet,« udtaler hovedforfatteren bag studiet, Mark Payne, klimaforsker ved Dansk Meteorologisk Institut, til Videnskab.dk.

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet PNAS. 

Temperaturstigninger og iltsvind presser Øster- og Nordsøens fisk

En udfordring er, at mange af de arter, der lever i Østersøen, er tæt på deres maximale varmegrænse. 

Og det er en dårlig nyhed, for Østersøens fiskearter er ikke kendt for at rykke teltpælene op og vende finnerne mod mere favorable breddegrader i modsætning til eksempelvis makrellen, der tilpasser sig ved at rykke videre til farvande, den befinder sig godt i.

Temperaturstigninger i havet og svindende ilt udgør to centrale punkter, som sætter eksempelvis torskens overlevelse på prøve på hver sin måde:

• Temperaturstigninger: Torskens temperatur er den samme som vandets. Når det bliver koldt, går alle de komplekse og kemiske processer, der sker i den, lidt langsommere. Når det bliver varmt, går processerne omvendt en lille smule hurtigere. Ved høje vandtemperaturer risikerer de fysiologiske processer at blive sat op i fart, i et omfang hvor fisken i princippet får åndenød. Vi ved fra Nordsøen, at det typisk sker for torsken ved 16-17 graders varme.
• Iltmangel: For torsken er ilt den benzin, der skal til for at kunne fordøje fødeindtag. Når der ikke er nok ilt i havene, vælger torsken derfor at spise mindre. Føde ligger forholdsvist langt nede på prioritetslisten for torsken - det skyldes, at fiskens celler i eksempelvis hjertemuskulaturen konstant kræver ilt for at kunne fungere. Hjertet kan ikke holde op med at slå, men torsken kan holde op med at spise - og det gør den så. Det går selvfølgeligt ud over den samlede bestand.

Nordsø-torsken bliver skubbet nordpå

Temperaturstigninger som følge af klimaforandringer presser også torsken i Nordsøen, hvor den langsomt bliver skubbet længere nordpå.

»Nordsøen udgør den sydligste grænse for, hvor torsken kan leve. Når havtemperaturen stiger, bliver de langsomt skubbet nordpå, og i den mere nordlige del af Nordsøen er der stadig torsk tilbage - det er her, de holder til,« fortæller Peter Grønkjær, professor og lektor ved Institut for Akvatisk Biologi på Aarhus Universitet. Han uddyber:

»I den sydlige del af Nordsøen, som for eksempel ved Holland, Belgien og resten af Den Engelske Kanal, er der stort set ingen torsk tilbage.«

Torsken har udviklet og tilpasset sig forskellige temperaturer, alt efter hvor den har holdt til. Derfor har torsk også forskellige grænser for, hvor store temperaturudsving klimaforandringerne kan udsætte dem for.

»Dem [torskene, red.] i Grønland klarer sig rigtig fint ved 1-2 grader. De ville aldrig kunne klare sig i Nordsøen,« fortæller Peter Grønkjær.

»Nordsøens torsk kan måske klare sig i vand op til en 16-17 grader, men de ville gå ned med flaget, hvis de blev sat ud i Grønland, da de ikke er tilpasset sådanne omgivelser. Så hver af populationerne har tilpasset sig sit temperaturområde.«

»Men dem i Nordsøen er udfordret ved, at de i længere og længere perioder kommer ud over deres temperaturgrænse,« konstaterer Peter Grønkjær.

Både Østersøen og Nordsøen har udfordringer med fiskebestanden. Til gengæld er det lykkedes DTU at oppe fiskebestanden ved Als ved at genopbygge tabte stenrev. (Grafik: Videnskab.dk)

Nye arter på vej

Mens de højere havtemperaturer truer det nuværende økosystem, har de samme forhold længere sydpå også bragt nye arter til Nordeuropa.

»Det, som vi har set i Nordsøen, er, at der kommer nye fiskearter til, også omkring Danmark,« fortæller Mark Payne.

»I Kattegat har der for eksempel været en stor stigning i jomfruhummere de sidste tyve år.«

Også franske specialiteter, som man før i tiden typisk kun fandt ved Den Engelske Kanal, er kommet til Nordsøen.

Det gælder for eksempel den tyklæbede multe (Chelon labrosus), som er en »fin spisefisk«, fortæller Peter Grønkjær.

»Den så man slet ikke i 80'erne, og nu er den meget almindelig heroppe. Det samme gælder havbars,« fortsætter han.

Multen har beboet de danske farvande i omkring 20-25 år, mens havbarsen (Dicentrarchus labrax) først er blevet et hyppigt syn henover det seneste årti. Det er dog ikke i store mængder som med torsken, men bliver det varmere, kan det godt være, der kommer flere. 

»Og så ser man måske også ansjos og sardin. Så der er hele tiden en forskydning af, hvor fiskene kan leve,« forklarer Grønkjær. 

Fangstmængder må tilpasses

I forhold til Danmarks udfordringer med fiskeri kan man spekulere på, om der kommer nogle nye arter og overtager, og så går det hele måske.

Men der er bare ikke nogen garanti for, at de fysiske forhold kommer til at være til stede.

Alternativt må man regulere yderligere på fangst af torsk.

»Vi kan altid skrue på håndtaget, der har at gøre med, hvor mange torsk vi fanger - hvor stort et pres, vi lægger på en i forvejen presset fisk. Vi må tilpasse vores fangstmængder, i forhold til hvor mange nye torsk der kommer, for deres reproduktion er meget lavere end før,« fortæller Grønkjær.

Danmark ikke udfordret på kystnære områder 

Udover risikoprofilen for fiskeri undersøgte forskerne også klimaets indflydelse på kystnære områder. Ifølge forskernes konklusion er det dog ikke en kategori, Danmark i lige så høj grad behøver være bekymret for.

»Danmark har en stærk økonomi, som gør, vi har gode muligheder for at tilpasse os. Det er i modsætning til at Sydøsteuropa, der i forvejen er stærkt økonomisk pressede. De er udsatte, når det kommer til klimaforandringerne, både på fiskeri og deres kystnære område,« fortæller Payne.

Studiet kan bruges til at prioritere indsatser

»Resultaterne kan bruges som en slags prioritering. Det danner grundlag for, at man kan tænke over klimatilpasning på europæisk skala, og hvilke områder vi har mest brug for at fokusere på. Og det er klart Sydøsteuropa og Storbritannien, som har den højeste klimarisiko,« fortæller Payne.


Den nye rapport viser, at særligt Storbritannien og Sydøsteuropa står foran store klimaudfordringer, når det kommer til fiskeri og kystnære områder. Klik rundt i grafikken, og bliv klogere på blandt andet EU's fælles fiskeripolitik. (Grafik: Videnskab.dk)

På trods af Storbritanniens uheldige målinger, så kan man alligevel se, at klimarisikoen varierer en del. For kigger man på Skotland, så går det ret godt.

»Så vi kan altså med studiet finjustere de fremtidige klimaindsatser til hvert enkelt land,« konkluderer Payne.

Studiet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America og kan tilgås hér.