Overalt i verden bliver flere og flere havområder erklæret beskyttede for at passe på dyrelivet og biodiversiteten. Eksempelvis er store dele af Great Barrier Reef, øst for Australien, et beskyttet havområde.
Nu viser et nyt studie, at beskyttede havområder har en positiv effekt på dyrelivet, hvis der samtidig følger penge og personale med til at forvalte områderne.
\ Historien kort
- Kun 9 procent af alle beskyttede havområder har personale nok til at opretholde beskyttelse.
- 35 procent mangler penge.
- Mangel på penge og personale gør, at der ikke er så mange fisk i de beskyttede områder, som der kunne være.
- Resultaterne er ikke overraskende, men så bundsolide, at det ikke længere giver mening at argumentere imod at lave beskyttede havområder, mener forskerne.
Desværre viser det nye studie også, at kun 9 procent af de beskyttede havområder har tilstrækkeligt med mandskab til at passe på det, mens kun 35 procent har de fornødne økonomiske ressourcer.
Derfor lever de beskyttede havområder ikke op til deres fulde potentiale, fortæller en af forskerne bag det nye studie.
»Det er desværre ikke overraskende, at der er en sammenhæng mellem de ressourcer, vi putter i de beskyttede havområder, og hvor godt de beskyttede områder klarer sig. De fleste beskyttede områder har derfor ikke den indvirkning på fiskebestandene, som de kunne have,« fortæller postdoc Jonas Geldmann, der er biolog ved Conservation Science Group på Cambridge University og har stået bag forskningen.
»Vores studie kobler sig direkte til diskussionen om biodiversitetskrisen, og vi viser, at vi bliver nødt til at sikre, at der også følger de fornødne ressourcer med, når vi udpeger et havområde som beskyttet, for ellers får vi ikke nok ud af det.«
Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Kollega: Studiet er en videnskabelig landvinding
Jørgen L. S. Hansen er seniorforsker ved Institut for Bioscience og forsker blandt andet i naturbevaring af havområder, men han har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde.
Han har dog læst det nye studie, og selvom han ikke mener, at der er noget særligt nyt i konklusionen, synes han alligevel, at det er en videnskabelige landvinding.
»Nogle gange kan det være meget svært at bevise det, som vi godt ved i forvejen, og det har man gjort meget overbevisende i det her studie,« siger Jørgen L. S. Hansen.
Seniorforskeren mener, at studiet peger på en grundlæggende problemstilling i udpegningen af beskyttede havområder.
»Ofte eksisterer de her beskyttede områder kun på papir. På den måde kan diverse lande vise deres internationale samarbejdspartnere, at de gør noget for at beskytte havene. Samtidig gør man ikke det, der skal til for at beskytte områderne, fordi det måske ikke er særligt velset indenrigs, da det eksempelvis går ud over fiskeri. Det forvaltningsmæssige kompromis, der kommer ud af det, vægter ikke biodiversiteten højt nok, nok fordi man ikke indfører og håndhæver restriktioner,« fortæller Jørgen L. S. Hansen.
Tilstrækkeligt med personale giver tre gange flere fisk
I det nye studie har forskere fra hele verden samarbejdet for at lave en status over verdens beskyttede havområder.
Forskerne har studeret 589 beskyttede havområder i primært tropiske egne.
\ 14,9 millioner kvadratkilometer hav er beskyttet
193 lande blev i 2011 enige om, at 10 procent af verdens kystareal skal gøre til beskyttede havområder inden 2020.
Aftalen går under navnet Convention on Biological Diversity Aichi Targets.
Det seneste år er 2,6 millioner kvadratkilometer blev erklæret beskyttet, hvilket bringer den samlede størrelse på verdens beskyttede havområder op på 14,9 millioner kvadratkilometer, hvilket svarer til 350 gange Danmarks areal.
Størstedelen af disse områder findes i troperne.
De beskyttede havområder har i gennemsnit fået 79 procent flere fisk, siden de blev erklæret beskyttede.
Dog viser det nye studie, at fiskebestanden i områder, som har de fornødne økonomiske ressourcer og personale, vokser tre gange hurtigere end områder, som ikke har de fornødne økonomiske ressourcer og personale.
»Selvom alle beskyttede områder oplever en forøgelse af fiskebestanden, er stigningen markant større i områder med tilstrækkeligt mandskab og penge,« siger Jonas Geldmann.
\ Læs mere
Fiskefri zoner giver flere fisk
Det nye studie viser også, at det gør en forskel, om det er tilladt at fiske i de beskyttede områder eller ej.
En gennemgang af de 589 beskyttede områder viser, at fiske-biodiversiteten er højere i områder, hvor der ikke må fiskes, i forhold til områder, hvor der gerne må fiskes.
Fiskeri i de beskyttede områder har også stor betydning for biodiversiteten og antallet af fisk uden for de beskyttede områder.
»Fiskene får fred i de beskyttede områder, og det kan endda give højere fangster uden for områderne, da fiskene har et sted, hvor de kan yngle i fred og lave grobund for en større fiskebestand, som kan brede sig til områder, hvor man gerne må fiske,« forklarer Jonas Geldmann.
»Derfor giver det mening at sikre bestandene inde i områderne, da det også har en positiv effekt uden for områderne – både for biodiversiteten og de lokale samfund, der lever af fiskeri.«
\ Læs mere
Det handler om penge
Jørgen L. S. Hansen ser én hovedårsag til, at nogle områder i højere grad har både mandskab og økonomi til at blive forvaltet ordentligt, mens andre ikke har.
Ifølge ham drejer det sig om penge, hvor det er meget lettere at måle på indtjeninger fra fiskeri, end det er at måle på gevinsten ved øget biodiversitet.
»Ud fra studiet kan man se, at de områder, som får tilført nok penge og personale, ofte er områder, der har stor værdi for turisme. Det vil sige, at der er en økonomisk gevinst ved eksempelvis fuldstændigt at stoppe fiskeri på et koralrev eller lignende, for det tiltrækker turister til at se på de smukke fisk,« siger Jørgen L. S. Hansen.
»Omvendt er det rigtig synd, at man ikke i samme omfang får beskyttet en masse andre områder tilstrækkeligt, for vi får dermed aldrig at se, hvordan de kunne have set ud, hvis de fik lov til at udvikle sig i fred og ro, og hvad vi kunne have fået ud af dem i form af bedre natur, højere biodiversitet og måske også økonomiske gevinster.«
NGO’er og forvaltere melder om pengemangel
Bag det nye studie står forskere fra blandt andet USA, Australien og England.
De har gennem fire år indsamlet datamateriale fra en stor del af verdens beskyttede havområder og analyseret datamaterialet i komplekse matematiske modeller.
Forskerne har i dataindsamlingen blandt andet talt med personale fra de forskellige områder for at finde ud af, hvilke områder der har nok ressourcer og mandskab til at varetage opgaven med at forvalte områderne.
De har også talt med fokusgrupper, workshopdeltagere, organisationer, der har doneret penge til de beskyttede områder, NGO’er med mere.
Samlet set er grupperne kommet med mål for, hvor mange penge der skal til for at beskytte et givent område og hyre tilstrækkeligt med personale.
På baggrund af disse undersøgelser kan forskerne slå fast, at:
- Under en tiendedel af de beskyttede områder har tilstrækkeligt med personale til at udføre en tilfredsstillende beskyttelse.
- En tredjedel har ikke penge nok.
Samtidig oplever områder, som enten mangler penge eller personale, at fiskebestanden vokser langsommere end i områder, der ikke mangler penge eller personale.
Studie har kostet milliarder af dollars
\ Trump skærer i havforskning
En stor del af data stammer fra og er finansieret af amerikanske NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration).
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har nedprioriteret NOAA, siden han tiltrådte som præsident, så forskningsinstitutionen står til at miste 20 procent af sit årsbudget fremover.
Jonas Geldmann fortæller, at det derfor vil være svært at lave lignende studier i fremtiden, hvor dataindsamlingen bliver så omfattende, som den har været til dette studie.
Forskerne har også indhentet al tænkelig information omkring, hvordan de forskellige områder har klaret sig, efter de blev erklæret for beskyttede, og hvordan de klarer sig sammenlignet med andre lignende områder, der enten er erklæret beskyttede eller ikke-beskyttede.
Da der ikke findes ensartede retningslinjer for, hvordan et beskyttet havområde skal se ud, forvaltes, og hvor mange penge de skal bruge, har forskerne målt på en masse forskellige parametre, eksempelvis biomasse eller artsdiversitet, og brugt statistik til at konvertere til enslydende tal for at kunne sammenligne områder og se, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden.
»Antallet af datapunkter er ret stort, hvilket gør studiet til sin største af sin slags nogensinde. Flere tusinde mennesker og millioner af dollars er postet i at samle og analysere data,« siger Jonas Geldmann.
\ Læs mere
Vil også se på beskyttede områder på landjorden
Jonas Geldmann fortæller, at resultaterne ikke er overraskende, men at de til gengæld er så bundsolide, at det ikke længere giver mening at argumentere imod at lave beskyttede havområder eller ikke poste penge efter dem med den begrundelse, at det alligevel ikke nytter noget.
Og selvom kun meget få af de beskyttede havområder modtager den nødvendige økonomiske håndsrækning for at få det maksimale udbytte ud af beskyttelsen, er det overordnede budskab bag det nye studie alligevel fortrøstningsfuldt.
»Vi kan se, at det hjælper at beskytte de her områder, og vi kan se, hvad der skal til for at få fiskebestandene til at vokse markant inden for områderne. Det drejer sig om penge, og hvis der er penge nok, kommer fiskebestanden også til at vokse dramatisk,« siger Jonas Geldmann.
Jonas Geldmann fortæller også, at det desuden ser ud til, at dem, som forvalter de beskyttede havområder, ser ud til at vide, hvordan de bedst muligt forvalter ressourcerne, hvis de får nok af dem.
Alle områder, som rapporterede at have nok ressourcer, oplevede vækst i fiskebestanden.
Det næste skridt i forskningen er, at forskerne nu vil kigge på, hvordan det ser ud med de beskyttede områder på landjorden.
