Kattegatbro kan skubbe gang i økonomien

Lillebæltsbroen blev indviet i dag for 75 år siden.

Kong Christian den 10. klippede i 1935 snoren over til broen, som sammen med en række andre broprojekter bidrog til at holde arbejdsløsheden nede i en tid, hvor en voldsom international krise også havde ramt Danmark. Den store depression, som krisen blev kaldt, gjorde økonomerne verden over klogere på staten og offentlige byggeprojekters betydning for økonomien.

Især økonomen John Maynard Keynes ‘så lyset’.

I 1936 offentliggjorde han nemlig sin teori om, at staten burde spille en aktiv rolle i krisetider. Staten kunne eksempelvis bruge brobyggerier som et redskab til skabe arbejdspladser, som så kunne skubbe gang i økonomien.

Den idé har sidenhen fået afgørende betydning for, hvordan stater håndterer økonomiske kriser.

Politiske hjælpepakker

Med udbredelsen af Keynes teori efter Anden Verdenskrig var der nemlig ikke længere noget odiøst i, at en stat piller ved markedskræfternes maskineri. Senest har vi set vores politikere gøre det med såkaldte ‘hjælpepakker’ til banker og erhvervsliv, hvilket har skabt et kæmpe hul i statskassen.

Regeringerne forsøger nu at lukke hullet blandt andet med besparelser i det offentlige, så Danmark stadig kan overholde de såkaldte stabilitetskrav – dvs. EU’s regler for, hvor stort underskuddet på de offentlige budgetter må være i forhold til bruttonationalproduktet.

»Keynes må ligge og rotere i sin grav. Det er at trampe sig selv over fødderne. Økonomierne er ikke ligevægtsorienterede. Virkeligheden har jo fortalt en helt anden historie,« siger professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen om spareplanerne.

Han er langt fra begejstret for regeringens strategi. Forskeren mener i stedet, at den danske stat burde investere massivt i offentlige anlægsprojekter som for eksempel en Kattegatbro og havvindmølleparker.

Erfaringer skabte grundlaget for en ny økonomisk teori

Virkeligheden, som Jesper Jespersen taler om, handler om mellemkrigstidens økonomier.

Frem til 30ernes krise var det god økonomisk skik at have balance mellem udgifter og indtægter. Man skulle lidt populært sagt sætte tæring efter næring. Princippet var ikke kun udbredt i det private erhvervsliv, men også i staten.

Udgifterne til Lillebæltsbroen var således finansieret dels ved besparelser og udskydelse af andre projekter, men også af en benzinafgift ved navn ‘broøre’. Der blev altså ikke lånt en krone til projektet. Jan Pedersen er lektor og ph.d. i historie på Københavns Universitet, hvor han forsker i dansk økonomis historie. Han fortæller, at det industrialiserede samfund i mellemkrigstiden i stigende grad fik brug for, at staten byggede veje, boliger og broer som Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen:

»Der var et strukturelt pres, og man fik brug for, at staten udførte flere og flere opgaver. Men samtidig bredte der sig en forståelse af, at anlægsprojekterne kunne bruges til at styre økonomien.«

Verden over blev der gjort erfaringer med offentlige anlægsprojekters effekt på økonomien. Men erfaringerne fik først teoretisk opbakning med Keynes værk ‘The General Theory of Employment, Interest, and Money‘ fra 1936.

Staten tog keynesianske værktøjer til sig efter Anden Verdenskrig

Keynes idéer om, hvilke virkemidler staten kunne tage i brug, slog først rigtig igennem på den anden side af verdenskrigen.

»Fra 30erne til 50erne sker der en form for bevidsthedsmæssig revolution i statens stand af eksperter. Keynesianismen bliver i 50erne konsolideret som en tænkemåde. Man begynder at skelne mellem to værktøjer, som staten kan tage i brug: pengepolitikken og finanspolitikken,« siger Jan Pedersen.

Princippet om, at der altid skulle være ligevægt mellem udgifter og indtægter, blev altså forladt efter Anden Verdenskrig.

Embedsmænd og politikere så nu en idé i, at staten lånte penge til anlægsprojekter, da pengene i det lange løb ifølge den keynesianske teori ville vende tilbage til statskassen.

Beskæftigelse skubber økonomien i gang

Økonomiprofessor Jesper Jespersen siger, at denne økonomiske strategi godt nok giver staten et underskud et stykke tid, men det vil sætte en positiv spiral igang i økonomien, som økonomer kalder multiplikatoreffekten.

Den forløber sådan: Arbejderne på anlægsprojekterne får løn i stedet for at leve på understøttelse, og de har dermed flere penge i hænderne, som de kan forbruge. Arbejdernes forbrug får efterspørgslen efter varer og tjenester til at stige andre steder i samfundet. Den øgede efterspørgsel vil få virksomheder til ansætte flere, som så også vil købe flere varer og tjenester.

Når hjulene således kører igen i økonomien, vil det øge velstanden i samfundet og udligne underskuddet i de offentlige budgetter.

»Anlægsprojekterne skal være overskuelige. Derfor er det godt at bygge broer. Ministeriet, der administrerer offentlige arbejde, har altid fornuftige investeringsprojekter i skuffen,« siger forskeren og fortsætter:

»For eksempel blev Storebæltsbroen allerede vedtaget i 70erne, men det var først i begyndelsen af 90erne, der var et samfundsøkonomisk hul til den. På det tidspunkt tog man nemlig ikke arbejdskraften fra andre aktiviteter.«

Rettidig omhu er afgørende for en keynesiansk strategi

Timing betyder alt i en keynesiansk strategi, siger Jesper Jespersen.

Staten bør kun øge efterspørgslen med anlægsprojekter i en tid, hvor der er arbejdsløshed. Forskeren mener, at det var den første efterkrigstids misfortolkning af keynesiansk teori, som førte til den voldsomme krise i 70erne.

»Problemet med den vulgære keynesianske opfattelse er, at man altid kan sætte efterspørgslen i gang med offentlige investeringer. Men hvis man har fuld beskæftigelse, kan man ikke skabe velstand på den måde. Det var den fejl, man begik i 60erne. Det skabte inflation,« siger Jesper Jespersen.

Han forklarer, at hvis man starter store offentlige anlægsprojekter, når der er fuld beskæftigelse, så er det offentlige nødt til at lokke arbejdstagerne med en høj løn i stedet for at snuppe dem direkte fra køen foran jobcenteret.

Byggeri af en Kattegat-bro i økonomisk lune tider kan således have den uheldige effekt, at det presser lønningerne op i samfundet.

»Og det kan være arnestedet for en inflationsspiral. Timing er utrolig vigtig i det her,« siger økonomiprofessoren.

Eksperternes vurdering af den aktuelle økonomiske situation er derfor meget vigtig. Et brobyggeri har godt nok en begrænset varighed, men selvom man starter ud i en tid med lav arbejdsløshed, så kan den situation hurtigt ændre sig, og så har vi inflationsspiralen ifølge Jesper Jespersen.

Offentlige investeringer kan aktivere opsparingen i det private erhvervsliv

Økonomens egen vurdering er, at tiden nu er inde til, at staten sætter gang i nogle af de projekter, som har ligget og ventet:

»Lad os nu komme i gang med at nogle af de projekter, vi har liggende i skuffen – en bro over Kattegat, en havvindmøllepark eller nogle flere hospitaler. Der er nok af fornuftige projekter.«

Det vil ifølge Jesper Jespersen godt nok betyde røde tal i det offentliges budgetter, og at Danmark dermed ikke vil kunne leve op til EU’s krav om, hvordan forholdet mellem vores gæld og bruttonationalprodukt skal være.

Men professorens tanke er, at staten ved at samarbejde med eksempelvis de private pensionskasser om anlægsprojekter vil kunne kickstarte erhvervslivets investeringslyst.

Lige nu ligger der nemlig i det private erhvervsliv opsparet en masse penge, som ikke bliver investeret og dermed ikke skaber velstand i samfundsøkonomien.

Dårlig idé at låne flere penge

Den strategi er professor i økonomi ved Aarhus Universitet Martin Paldam ikke helt enig i. Han mener ikke, at det er det rigtige tidspunkt at bruge keynesianske redskaber.

Han anerkender ligesom de fleste andre økonomer John Maynard Keynes som en af de store klassikere.

Men han siger også, at der er kommet flere klassikere til siden da – for eksempel monetaristen Milton Friedman. »Det er helt i orden at bruge keynesiansk politik, når der er en økonomisk krise. Men den er ved at ovre nu, og statsgælden har fået et stort hop opad i 2009, og den vil også vokse i 2010 – det kan vi ikke fortsætte med,« siger økonomen fra Århus.

Regeringen har med dens hjælpepakker støttet økonomien nok nu ifølge Martin Paldam, som mener, at vi nu bør holde os inden for EU’s krav til nationaløkonomien og ikke at øge statsgælden yderligere.

»Pointen er, at vi ser lande, som er kommet ud i meget store gældsbyrder som for eksempel nu Grækenland. Og det er ikke spor sjovt for dem,« siger forskeren og fortsætter:

»Keynes teori viste os, at man ikke nødvendigvis behøver at have ligevægt i økonomien altid. Det har fristet nogle til at køre lang tid med store underskud, og det kommer der i det lange løb kun vanskeligheder ud af.«

Observationer fremfor ideologi

Der en hel del ideologi knyttet sammen med samfundsøkonomiske teorier – også keynesianismen.

Jesper Jespersen siger dog, at økonomer – deriblandt ham selv – søger at underbygge deres teorier med observationer af samfundsøkonomien for at undgå for stor ideologisk påvirkning.

Alligevel kan forskerne være uenige om, hvad der er den bedste strategi. Det gælder også i spørgsmålet om, hvorvidt det er fornuftigt at bygge endnu en bro i øriget Danmark.