Kardashian-spøg skabte Twitter-storm for forsker
Indsæt kendisnavnet Kardashian i titlen på en artikel, og vær sikker på at få meget opmærksomhed som forsker.

Hvis du vil have opmærksomhed, skal du blot nævne superstjernen Kim Kardashian i din artikel. (Foto: Colourbox)

Hvis du vil have opmærksomhed, skal du blot nævne superstjernen Kim Kardashian i din artikel. (Foto: Colourbox)

Natten over oplevede en britisk forsker ved navn Neil Hall en enorm interesse på de sociale medier.

Opskriften? Han nævnte blot den amerikanske superstjerne Kim Kardashian i sin artikel.

Kardashian fik sit helt eget indeks

Gen-forskeren Neil Hall sammenlignede forskere, der er aktive på det sociale netværk Twitter, med realitystjernen Kim Kardashian. Hun er en af dem, som har allerflest følgere på Twitter, og 23 millioner mennesker har valgt at holde sig opdateret om, hvad hun skriver. Indtil videre har hun ytret sig i kortformat 18.000 gange.

Neil Hall, der til daglig arbejder ved University of Liverpool, lavede en målemetode, som han kaldte Kardashian-indekset, eller bare 'K-indekset'.

Det udregnes ved at dele antallet af personer, der følger en forsker på Twitter, med antal gange andre forskere har citeret hans eller hendes arbejde.

K-indekset skal vise, hvem der er mere synlig i offentligheden, end de har bidraget intellektuelt.

Præcis som Kim Kardashian.

»Stjernestatus giver succes, som igen giver større stjernestatus,« skriver Neil Hall i artiklen.

Det var en artikel skrevet i spøg

Neil Hall er nemlig bekymret for, at noget lignende er ved at finde sted i forskningsverdenen - altså at folk får mere omtale, end de egentlig er berettiget til.

»I de sociale mediers tidsalder findes der folk, som har profilerede blogge eller Twitter-konti, men som ikke har publiceret mange fagfællevurderede artikler. Det er forskere, der bliver set som ledende inden for deres felt, kun fordi de er kendte,« skriver han.

Det er vigtigt med et indeks, så vi kan vide, hvilke akademikere der har en overdreven offentlig profil, så vi kan tilpasse vores forventninger til dem, fortsætter han.

Et par K er fint, men hvis en forsker scorer over 5 K, er der grund til bekymring for, at han er blevet en 'forsker-Kardashian', og han bør i så fald nok logge af Twitter og i højere grad bruge tiden på forskningsartikler, skriver Neil Hall.

Han har faktisk udregnet 40 forskeres Kardashian-indeks.

Men selvom hans artikel ligner en helt almindelig videnskabelig artikel med grafer og det hele, er det i virkeligheden ment som en joke.

Neil Hall skriver, at det kun er for sjov og afslutter artiklen med, at han selv har et lavt K-indeks, men regner med, at et par tweets med ordet Kardashian i burde sørge for, at indekset skyder i vejret.

Nogle fandt det sjovt - andre fornærmende

Spøg eller ej, Neil Hall ramte tydeligvis et ømt punkt hos en del forskere, for reaktionerne lod ikke vente på sig, beretter tidsskriftet Nature.

De kom - og det var naturligvis på Twitter.

Nogle fandt artiklen underholdende.

»Jeg synes, det var sjovt. Artiklen har virkelig ramt en nerve,« tweetede Sylvia McLain ved University of Oxford i Storbritannien.

Men det var ikke alle, der syntes, det var lige morsomt.

»Denne artikel antyder, at det kun er meget citerede forskere, som fortjener mange følgere på Twitter, og at alle andre bør holde kæft,« tweetede Katie Mack ved University of Melbourne i Australien.

Katie Mack mente, K-indekset var en fornærmelse mod hende og andre forskere, som bruger Twitter aktivt til at formidle til offentligheden.

»Twitter er del af den videnskabelige proces«

I forskningens verden har det betydning, hvor meget og i hvilke tidsskrifter hver enkelt forsker formidler sine opdagelser. I Norge får forskningsinstitutionerne delvist penge efter, hvor meget forskerne publicerer.

Der er prestige i at komme på tryk i de tungeste videnskabelige tidsskrifter, og der er en vis skepsis rettet mod dem, der driver for meget populærvidenskabelig formidling.

En forsker følte, han måtte forsvare sin egen brug af sociale medier:

»Det virker måske ikke sådan, men med tiden vil det stå klart, at det, vi laver, lige så meget er en del af den videnskabelige proces som højt-på-strå-artiklerne i tidsskriftet Nature,« skrev Micah Allen ved University College London på sin blog.

Kate Clancy ved University of Illinois skrev, at hun ikke syntes, det var spor morsomt, at Hall gør nar af folk med få videnskabelige publikationer. De er ofte unge, kvinder og etniske minoriteter. Desuden mente hun, at det var kvindediskriminerende at vælge Kim Kardashian som et typisk eksempel på en, der får ufortjent meget opmærksomhed.

Pointen er, at målinger er tåbelige

Neil Hall ville egentlig gøre grin med akademiets trang til at måle publicering.

Da flere forskere havde hidset sig op på i de sociale medier, skrev han på Twitter:

»Pointen, som tydeligvis ikke er blevet formidlet godt nok [...], er, at målinger er tåbelige. Og 'popularitet' er heller ikke et godt mål.«

»Jeg er glad for, at folk diskuterer K-indekset. Det er en spøg! Jeg har ikke noget imod studerende med få publikationer.«

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk