Natten over oplevede en britisk forsker ved navn Neil Hall en enorm interesse på de sociale medier.
Opskriften? Han nævnte blot den amerikanske superstjerne Kim Kardashian i sin artikel.
Kardashian fik sit helt eget indeks
Gen-forskeren Neil Hall sammenlignede forskere, der er aktive på det sociale netværk Twitter, med realitystjernen Kim Kardashian. Hun er en af dem, som har allerflest følgere på Twitter, og 23 millioner mennesker har valgt at holde sig opdateret om, hvad hun skriver. Indtil videre har hun ytret sig i kortformat 18.000 gange.
Neil Hall, der til daglig arbejder ved University of Liverpool, lavede en målemetode, som han kaldte Kardashian-indekset, eller bare 'K-indekset'.
Det udregnes ved at dele antallet af personer, der følger en forsker på Twitter, med antal gange andre forskere har citeret hans eller hendes arbejde.
K-indekset skal vise, hvem der er mere synlig i offentligheden, end de har bidraget intellektuelt.
Præcis som Kim Kardashian.
»Stjernestatus giver succes, som igen giver større stjernestatus,« skriver Neil Hall i artiklen.
Det var en artikel skrevet i spøg
Neil Hall er nemlig bekymret for, at noget lignende er ved at finde sted i forskningsverdenen - altså at folk får mere omtale, end de egentlig er berettiget til.
»I de sociale mediers tidsalder findes der folk, som har profilerede blogge eller Twitter-konti, men som ikke har publiceret mange fagfællevurderede artikler. Det er forskere, der bliver set som ledende inden for deres felt, kun fordi de er kendte,« skriver han.
Det er vigtigt med et indeks, så vi kan vide, hvilke akademikere der har en overdreven offentlig profil, så vi kan tilpasse vores forventninger til dem, fortsætter han.
Et par K er fint, men hvis en forsker scorer over 5 K, er der grund til bekymring for, at han er blevet en 'forsker-Kardashian', og han bør i så fald nok logge af Twitter og i højere grad bruge tiden på forskningsartikler, skriver Neil Hall.
Han har faktisk udregnet 40 forskeres Kardashian-indeks.
Men selvom hans artikel ligner en helt almindelig videnskabelig artikel med grafer og det hele, er det i virkeligheden ment som en joke.
Neil Hall skriver, at det kun er for sjov og afslutter artiklen med, at han selv har et lavt K-indeks, men regner med, at et par tweets med ordet Kardashian i burde sørge for, at indekset skyder i vejret.
Nogle fandt det sjovt - andre fornærmende
Spøg eller ej, Neil Hall ramte tydeligvis et ømt punkt hos en del forskere, for reaktionerne lod ikke vente på sig, beretter tidsskriftet Nature.
De kom - og det var naturligvis på Twitter.
Nogle fandt artiklen underholdende.
»Jeg synes, det var sjovt. Artiklen har virkelig ramt en nerve,« tweetede Sylvia McLain ved University of Oxford i Storbritannien.
Men det var ikke alle, der syntes, det var lige morsomt.
»Denne artikel antyder, at det kun er meget citerede forskere, som fortjener mange følgere på Twitter, og at alle andre bør holde kæft,« tweetede Katie Mack ved University of Melbourne i Australien.
Katie Mack mente, K-indekset var en fornærmelse mod hende og andre forskere, som bruger Twitter aktivt til at formidle til offentligheden.
»Twitter er del af den videnskabelige proces«
I forskningens verden har det betydning, hvor meget og i hvilke tidsskrifter hver enkelt forsker formidler sine opdagelser. I Norge får forskningsinstitutionerne delvist penge efter, hvor meget forskerne publicerer.
Der er prestige i at komme på tryk i de tungeste videnskabelige tidsskrifter, og der er en vis skepsis rettet mod dem, der driver for meget populærvidenskabelig formidling.
En forsker følte, han måtte forsvare sin egen brug af sociale medier:
»Det virker måske ikke sådan, men med tiden vil det stå klart, at det, vi laver, lige så meget er en del af den videnskabelige proces som højt-på-strå-artiklerne i tidsskriftet Nature,« skrev Micah Allen ved University College London på sin blog.
Kate Clancy ved University of Illinois skrev, at hun ikke syntes, det var spor morsomt, at Hall gør nar af folk med få videnskabelige publikationer. De er ofte unge, kvinder og etniske minoriteter. Desuden mente hun, at det var kvindediskriminerende at vælge Kim Kardashian som et typisk eksempel på en, der får ufortjent meget opmærksomhed.
Pointen er, at målinger er tåbelige
Neil Hall ville egentlig gøre grin med akademiets trang til at måle publicering.
Da flere forskere havde hidset sig op på i de sociale medier, skrev han på Twitter:
»Pointen, som tydeligvis ikke er blevet formidlet godt nok [...], er, at målinger er tåbelige. Og 'popularitet' er heller ikke et godt mål.«
»Jeg er glad for, at folk diskuterer K-indekset. Det er en spøg! Jeg har ikke noget imod studerende med få publikationer.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
