Kan du ikke lide Danglish? Tough luck, alternativet er værre

Det engelske sprog er blevet hverdagssprog her i Danmark, og 97 procent af danskerne kan tale engelsk i et eller andet omfang.

Det har Videnskab.dk for nyligt har skrevet om i artiklen 'Yeah! Markant stigning i danskere, der kan tale engelsk – mister vi langsomt det danske sprog?'

Tendensen gælder ikke kun i Danmark. Siden 1980’erne har vi diskuteret den engelske indflydelse på vores sprog i de nordiske lande, viser det i en undersøgelse fra 2024.

På Færøerne har frygten for at miste dele af modersmålet ført til, at man har opfundet ord, der kan erstatte de engelske låneord. De kalder eksempelvis en computer for ’telda’ og en stewardesse for en ‘stýrikona’.

Også i Norge og Island har man tryllet alternative gloser frem. På norsk hedder usb-stick ’minnepinne’ og at downloade kaldes for at ’laste ned’. I Island hedder stewardesser ’flyvefrejaer’ og computer ’tölvu’.

På dansk har vi dog ikke på samme måde opfundet erstatninger for de engelske ord, forklarer Dorte Lønsmann, der er lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

»Vi har her i Danmark en anderledes tradition og kultur, hvor vi ikke regulerer sproget lige så meget. De ord, vi bruger i hverdagen, kommer i den danske ordbog,« siger hun.

Dorte Lønsmann tror da heller ikke, det vil hjælpe at finde danske betegnelser for computer, usb-stick, webinar, internet, downloade, scrolle og så videre.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det kan lykkes. E-post stod på et tidspunkt som alternativ til e-mail i den danske ordbog. Men det gled ud, fordi ingen ville bruge det,« pointerer hun.

Svært at styre sproget

Samme pointe går igen hos Laila Kjærbæk, der er sprogforsker på Syddansk Universitet.

Hun forstår godt, at der kan være en modstand mod de mange nye ord, især i den ældre generation.

»Men sådan har det altid været. Min far har altid brokket sig, når jeg har brugt nye ord og vendinger. Og jeg gør det samme over for mine børn,« siger Laila Kjærbæk.

'It is the circle of life', fristes man til at sige.

Og det hjælper ikke at skabe nye danske ord, fortsætter sprogforskeren fra SDU.

»Det er ligegyldigt, om Dansk Sprognævn finder på danske ord for tablet og computer. Det ændrer ikke de unges virkelighed,« mener hun.

Laila Kjærbæk forklarer videre, at de unge i høj grad bliver påvirket sprogligt af den underholdning, de forbruger online i form af blandt andet serier, film og spil.

»Og her er de fedeste ting bare på engelsk, som det ser ud lige nu. Så hvis vi vil have vores unge til at bruge dansk i højere grad, skal vi tilbyde lige så fed underholdning på dansk,« mener hun.

Sproglig spændetrøje er ikke en god idé

Det, at vi i Danmark og i de nordiske lande generelt er så glade for engelsk, skyldes også globaliseringen.

Flere og flere forventes at kunne tale engelsk på arbejdet, fordi vi i højere grad har et internationalt arbejdsmarked med mange forskellige nationaliteter.

»Hvis man vil bremse engelsk-udbredelsen herhjemme, kræver det, at man tilbageruller globaliseringen. Og det er vist meget svært, hvis ikke umuligt,« lyder det fra Dorte Lønsmann fra Københavns Universitet.

Det sproglige tog er altså kørt, og det er den engelske 'railway', der kører hurtigst.

Det kan man også se i en undersøgelse fra 2021, hvor forskere har undersøgt sprogvaner hos unge mennesker fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island og Færøerne.

Her svarer mellem 46 og 75 procent af de flere end 2.000 deltagere på tværs af de nordiske lande, at engelsk har »en stærk indflydelse på deres modersmål«.

Det vil også gå imod selve sprogets natur, hvis man prøver at styre det, mener Laila Kjærbæk.

»Sproget er så fantastisk, og det er ærgerligt, hvis vi skal tøjle det. Det kan nemlig også have konsekvenser for den måde, vi tænker og opfatter verden på,« siger hun.

For vi bruger det sprog, vi har behov for, uddyber Laila Kjærbæk:

»Vi har brug for engelsk for at kunne begå os i en globaliseret verden. Uden det begrænser vi os selv. Hvis man ikke kan lide engelsk, er det måske snarere et udtryk for en modstand mod globaliseringen. Og så er det et helt andet problem, vi taler om,« slutter hun.