Supermarkedets kølediske er spækket med forskellige færdigretter, og de lyseblå Wolt-bude har svært ved at følge med bestillingerne.
Vi vælger i højere grad de lette og hurtige løsninger og laver mindre hjemmelavet mad.
Et nyt studie peger nu på, at vi er blevet en del af en global megatrend, hvor særligt indkomsten spiller en bærende rolle.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Vores madkultur har forandret sig voldsomt i løbet af de seneste årtier, og sammenligner vi os med andre lande, ser der ud til at være en sammenhæng mellem velstand og madkultur.
»Jo mere økonomisk velstand vi har, jo mindre mad laver vi selv. Vi køber flere retter, der bare skal opvarmes, og vi bestiller mere take-away. Det er en global trend. Og den følger Danmark også,« siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU i pressemeddelelsen.
\ Læs mere
I gennemsnit bruger danskere 47 minutter om dagen i køkkenet, og det er faktisk en smule mere tid, end hvad der kunne være forventeligt i forhold til vores velstand.
Det viser undersøgelsen, som Henning Otte Hansen står bag. Han har beregnet data fra 28 lande, og blandt andet opgjort den økonomiske velstand mellem de forskellige lande ud fra bruttonationalproduktet per indbygger.
Selvom resultaterne peger på, at den økonomiske velstand ser ud til at vægte tungt på valget mellem fastfood eller hjemmelavet mad, er der også andre faktorer, der kan være en del af årsagen.
»Når andelen af udearbejdende kvinder stiger i et land, skaber det ikke kun større købekraft for husstandene, men giver også mindre tid. Og den fritid, vi har, vil vi gerne bruge på noget andet end at stå i køkkenet,« forklarer Henning Otte Hansen i pressemeddelelsen.
Han tilføjer, at også antallet af enmands-husstande samt vores teknologiske muligheder for let at bestille og få leveret mad kan spille ind.
Men valget af de hurtige og lette retter gør det sværere at gennemskue kvaliteten af råvarer og kan gå ud over landmandens indtægt og dyrenes velfærd.
»Det er svært for en landmand, der gerne vil prioritere høj dyrevelfærd, at få den nødvendige merpris for sine produkter, hvis råvarerne bare skal indgå i færdigretter. Så vi ser altså i disse år nogle konfliktende globale trends på fødevareområdet,« siger Henning Otte Hansen i pressemeddelelsen.
