Bedre planlægning kan skære 1/5 af udgifterne til indsamling af glas og papir

Propfyldte glascontainere med en parade af halvsmadrede vinflasker både foran og bagved kan udfordre selv den mest genbrugsbevidste, som desperat prøver at stoppe endnu et tomt syltetøjsglas ned i den overfodrede container.

Ved siden af står tit en container til genbrugspapir, og med udsigt til at vi skal sortere vores skrald i stadig flere fraktioner, står de kommunale affaldsselskaber med en efterhånden ganske kompliceret opgave, når de skal indsamle de forskellige slags affald med passende intervaller.

På den ene side skal genbrugscontainerne tømmes så ofte, at borgerne kan regne med at kunne aflevere deres sorterede affald. På den anden side vil udgifterne til affaldshåndteringen vokse, hvis containerne bliver tømt alt for ofte, og borgerne betaler for at en vognmand kører rundt og tømmer containere, der ikke er særligt fyldte.

Lektor Sanne Wøhlk fra Institut for økonomi på Aarhus Universitet har i et casestudie vist, at Reno Djurs, som er affaldsselskabet i Norddjurs og Syddjurs kommune, kan spare næsten en femtedel af udgifterne til indsamling af papir og glas. Vognmanden, der henter affaldet, kan spare næsten en tredjedel af sin transporttid ved at planlægge indsamlingen af glas og papir optimalt ved hjælp af operationsanalyseværktøjer.

Interessekonflikt i affaldshåndtering

Reno Djurs har som andre kommuner opstillet en masse containere eller kuber til genbrug af glas og papir og udliciteret opgaven med at indsamle affaldet til en vognmand. Vognmanden aflønnes for hver kube, han tømmer.

Reno Djurs har en målsætning om, at kuberne ikke skal tømmes før det er nødvendigt, men ønsker at undgå at de bliver overfyldt, da det er en dårlig service for borgerne. Vognmanden ønsker at begrænse sine udgifter til transport, mens hans indtægter hænger direkte sammen med antallet af tømte kuber. Det skaber en interessekonflikt, forklarer Sanne Wøhlk:

»De har modsat rettede mål. Reno Djurs vil gerne have få tømninger, vognmanden vil have mange tømninger. Så får han flere indtægter og selvfølgelig vil han gerne planlægge smart. Så vi har optimeret vores model med de to modsat rettede mål, og så forudsætter vi at de arbejder sammen.«

Kommunens mål er en finansielt bæredygtig løsning, som er til fordel for både kommune og vognmand med hensyn til økonomi, miljø og det serviceniveau, borgerne oplever. Kuberne skal altså tømmes, når de er fyldt, men ikke overfyldt, ved brug af så få ressourcer som muligt.

Ruten skal planlægges

Udfordringen for vognmanden er at vide, hvilke kuber der er fyldt og skal tømmes og hvilken vej, det er smartest at køre for at minimere transporten. Sanne Wøhlk er ekspert i operationsanalyse, som er en matematisk tilgang til at løse komplekse planlægningsproblemer.

Hun har sammen med sine studerende udviklet en algoritme, der med udgangspunkt i serviceintervaller, som sikrer at kuberne ikke bliver overfyldt, beregner hvilke kuber, der skal tømmes på hvilke dage og i hvilken rækkefølge.

Modellen fastlægger køreruter for vognmanden på en måde, så kørslen mellem kuberne og til og fra genbrugspladserne begrænses mest muligt. Ruterne kan variere fra gang til gang, men bliver planlagt efter faste principper.

»Det er et klassisk spørgsmål om beslutningstagning under usikkerhed. Hvis du kan modellere den usikkerhed og så tage højde for den, så kan du på den lange bane gøre det bedre, end hvis du ikke gør det,« fortæller professor Niels Christian Petersen fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet.

Han betragter casen som et godt eksempel på, hvordan universiteternes viden kan bruges til at løse meget praktiske hverdagsproblemer.

Reno Djurs kan spare 18 procent på transport

Glas- og papirkuberne hos Reno Djurs har i en periode i gennemsnit kun har været halvt fyldt ved tømningen. Det er altså ikke overraskende, at der kan være penge at spare på at tømme kuberne med lidt større intervaller mellem tømningerne. Udfordringen er, at det kan være svært at forudse, hvor stor en besparelse, der reelt vil være.

Samtidig er det målet at skabe et fælles incitament for Reno Djurs og vognmanden til at løse opgaven bedst muligt med lavest mulige omkostninger. Kuberne kan udstyres med sensorer, der fortæller hvor fyldte de er, men Sanne Wøhlk understreger, at muligheden for at planlægge ruterne er det centrale:

»Det er ikke sensorerne, der giver besparelserne, det er det at have et fornuftigt planlægningsværktøj. Så giver sensorerne selvfølgelig en yderligere besparelse, men den er ikke specielt stor. 5-8 procent er faktisk den yderligere besparelse ved at have sensorer.«

Sanne Wøhlks beregninger viser, at antallet af ture næsten kan halveres, uden at kuberne bliver overfyldt i 99 % af tilfældene. I denne situation ville Reno Djurs spare et beløb, der er mere end dobbelt så stort som det tab vognmanden vil opleve, fordi færre kuber skal tømmes.

Det giver plads til en finansielt bæredygtig løsning, hvor Reno Djurs kan reducere sine udgifter til indsamling af papir og glas og udvikle en anden aflønningsstruktur for vognmanden, som står over for nye krav om at tømme mere fyldte beholdere og at planlægge turene bedre.

»Vognmanden kommer til at tømme mindre, så Reno Djurs betaler 18 procent mindre, og samtidig kommer vognmanden til at bruge 30 procent mindre af sin tid på transport, og den tid kan han bruge på noget andet,« siger Sanne Wøhlk.

Planlægningsværktøjet, som kan fastlægge de korteste ruter, som sikrer at genbrugskuberne bliver tømt i tide, er den vigtigste kilde til at bringe udgifterne ned. Præcis som Niels Christian Petersen forventer:

»Jeg har arbejdet med ganske mange anvendelser af matematisk optimering af real life problemer. Jeg tror ikke, jeg har været involveret i noget, hvor man ikke er kommet op med, at der er store besparelser. Så Sanne Wøhlks resultater er i nydelig linje med, hvad andre inden for den her branche har observeret, når man bruger de her værktøjer.«