Redningsaktioner, bankkrak og et nærmest uendeligt antal beroligende udtalelser fra politikere har haft meget lille resultat. Bankerne holder stadig pengene nede i pungen i stedet for at låne til hinanden og til kunderne, og det betyder groft sagt, at alt ligger brak.
Kun de få virksomheder eller privatkunder, som vil låne til en meget høj rente, låner penge til at holde hjulene i gang.
Bankerne har altså foden på bremsen. Men hvorfor vil de egentlig ikke låne til hinanden, så hjulene kan komme i gang igen? Ifølge Peter Birch Sørensen, professor i økonomi på Københavns Universitet, ligger forklaringen i de amerikanske lån, der har startet hele miseren.
Pengene er givet ud til folk, som ikke kan betale tilbage, og siden er ansvaret for lånet blevet spredt rundt til stort set alle verdens banker.
»Det, der skaber den manglende tillid, er blandt andet, at det er meget svært at overskue, hvem der ligger inde med hvilke risici på grund af mange nye, avancerede finansielle produkter de senere år,« forklarer Peter Birch Sørensen, der desuden er overvismand i Det Økonomiske Råd, som blandt andet rådgiver de danske politikere om økonomi.
Hvad er det for nogen produkter?
»Mange dårlige amerikanske boliglån er blevet kombineret med andre boliglån og i nogle tilfælde andre aktiver, som man har bundet sammen og lavet til et nyt slags værdipapir. Det er solgt i flere kæder, nogle gange til pensionskasser, andre gange til banker. Og det gør det meget svært at gennemskue risikoen. Det er blevet svært at kreditvurdere den enkelte bank, fordi det er svært at vurdere værdien af deres aktiver. Og det er svært at overskue, hvem der sidder med de mest risikable papirer og udlån.«
Hvorfor overhovedet overtage sådan et boliglån til at begynde med?
»Dels har man undervurderet risikoen, fordi man regnede med, at boligejere, der havde svært ved at betale tilbage, kunne betale renter og afdrag på deres gamle lån ved at optage nye lån i huset på basis af deres friværdi. Men sådan et cirkus kan kun køre, så længe boligpriserne stiger. Man havde ikke taget højde for, at boligpriserne også kan falde.«
»Dels er tingene i virkeligheden endnu mere komplicerede. I nogle tilfælde har ejerne af de obligationer, der er blevet udstedt med sikkerhed i boliglån, købt en forsikring mod at tabe penge, hvis renter og afdrag ikke bliver betalt. Forsikringen betyder, at en anden finansinstitution påtager sig risikoen mod en vis betaling.«
Så burde alle jo være sikret?
»Problemet er, hvis forsikringsinstitutionen går ned, eller man frygter den går ned, for så bliver det meget mere risikabelt. Du troede, du havde købt en forsikring, men nu kan forsikringsselskabet pludselig ikke betale.«
»Derfor er det utroligt kompliceret, og der er så stor usikkerhed i øjeblikket, fordi det er så svært for bankerne at vurdere, i hvilket omfang deres værdipapirer og udlån nu også er effektivt forsikret, og i hvilket omfang de andre banker, som de handler med, er effektivt forsikret mod tab. Det er risikovurdering i flere led, fordi systemet er blevet så indviklet.«
Meget indviklet endda..?
»Ja, og meget af det, jeg siger her, er oven i købet en stærkt forenklet fremstilling - i nogle tilfælde er det endnu mere kompliceret. Og den manglende overskuelighed gør, at bankerne åbenbart føler, de har meget svært ved at vurdere, hvor stor risikoen er for, at en anden bank, de vil låne til, kan betale tilbage.«
Det lyder, som om det i virkeligheden er skruen uden ende?
»Ja, det er meget komplekst. Men strategien bag den amerikanske plan er at fjerne de mest komplekse og usikre aktiver fra scenen, så det bliver mere gennemskueligt. Og samtidig spænde et sikkerhedsnet ud, så man mindsker frygten for store fallitter.«
Hvilke tanker har man gjort sig i Danmark?
»Strategien herhjemme med planen, der er kommet, er, at så snart det viser sig, at en bank måtte være insolvent (har større gæld end værdi, red.), så skal den sælges eller afvikles, så man får ryddet op blandt de usunde banker, så kun de sunde bliver tilbage. Sådan kan man også angribe problemet. Men processerne er tidkrævende, derfor tror jeg også, at der vil gå tid, før tilliden er fuldt genskabt. Det ville være bedst, hvis det fungerede hurtigt, men det tror jeg ikke på. Det vil ske gradvist over mange måneder.«
Så det er for tidligt at sige, at den danske pakke er forfejlet, selvom den har fået kritik?
»Jeg er sikker på, at var der slet ikke kommet nogen pakke, så have det skabt endnu mere panik. Markedet er ekstremt nervøst i øjeblikket. Vi så også, at da den amerikanske hjælpepakke i første omgang blev stemt ned, så kom der et stort kursfald. Da den så blev vedtaget, så kom der også et kursfald, for man spurgte, er det her nu nok? Men var der ikke sket noget, var det total handlingslammelse blandt de ansvarlige myndigheder, og det havde givetvis udløst endnu mere panik. Derfor synes jeg ikke, man kan sige, at det har været nytteløst. Bestemt ikke.«
Krisen er fortsat, selv efter de økonomiske redningskranse er kastet ud til bankerne. Er krisen er blevet værre end i forrige uge, hvor vi talte sammen første gang?
»Det ser ikke kønnere ud, men jeg vil hellere sige, at der er meget panik på markederne lige nu, og man skal passe på ikke at overfortolke dag-til-dag-ting. For der er omvendt kommet planer på bordet, som objektivt set bidrager til at stabilisere situationen på længere sigt. Det burde hen ad vejen også hjælpe.«
»På det seneste har briterne f.eks. fremlagt en plan, der giver britiske banker garanti mod tab på derse kortfristede udlån til andre banker. hvis andre lande følger den model, kan det måske genskabe bankernes villighed til at låne til hinanden og puste nyt liv i kreditgivningen til virksomheder og husholdninger.«
Senere i dag bliver offentliggjort en ny plan om hjælp til bankerne fra de 15 lande, der er med i Euro-samarbejdet.
