Til manges overraskelse bliver Danmark i mange undersøgelser kaldt ét af verdens lykkeligste lande.
Det sker, når der spørges til, hvor lykkelige folk er – typisk på en skala fra 0-10 – hvor nul er meget ulykkelig og 10 er meget lykkelig.
Ønsket om at være lykkelig og forstå hvad lykke er, er ikke nyt, men har været centralt – også historisk – til forståelse af, hvad et godt samfund er.
De seneste 10-15 år er der kommet stadig større interesse for at vide mere om og overveje at bruge lykke som indikator ved samfundsmæssige beslutninger, eksempelvis i lande som Frankrig, England, Canada og Bhutan.
Det udspringer også af et ønske om at have informationer og oplysninger om samfundsudviklingen, der ikke alene er baseret på økonomiske tal for eksempelvis BNP, inflation og vækst i samfundet.
Forskning i lykke har mange og meget forskellige udgangspunkter. Lige fra psykologiske, filosofiske, sociologiske og økonomiske m.fl. tilgange, der alle har det til fælles, at de ønsker at forstå, hvad det er, der gør mennesker tilfredse og lykkelige.
Lykke skal måles ordentligt
Kan man overhovedet måle lykke? Det korte svar er ja.
Det er klart, at det bygger på individers individuelle opfattelse af, hvordan de har det, men dette er principielt ikke anderledes end ved andre undersøgelser af befolkningens opfattelse af og holdninger til en lang række samfundsmæssige problemstillinger.
Annonce:
Det er klart, at det er vigtigt at spørge på en god og ordentlig måde og ikke starte med eksempelvis at sige: Det er godt vejr i dag.
Mennesker kan godt forholde sig til, om de er glade og tilfredse, og de kan typisk også skelne mellem om det er en kortvarig aktuel tilstand der gør dem lykkelige, eksempelvis hvis de lige har vundet i lotto, eller det er en mere generel tilfredshed med livet.
Derfor ser det også ud til, at lykken ændrer sig over livet.
Vi er mest lykkelige i de unge år og i de ældre år, men mindre tilfredse i de år hvor der måske både er stress og behov for at passe arbejde, familie og egne interesser.
Et problem ved målinger og analyser er, at vi ikke altid kan vide, hvilken sammenhæng der er.
Er det eksempelvis fordi vi er lykkelige, at vi bliver gift – eller er det fordi vi er gift, at vi er lykkelige?
Det ændrer ikke ved, at det giver os ny forståelse for centrale problemstillinger i den enkelte persons og hele samfundets liv, når der er særlige sammenhænge, som vi bliver opmærksomme på.
Hvorfor er Danmark så et af verdens lykkeligste lande?
Annonce:
Det kan der være en række forklaringer på.
De handler bl.a. om, at vi er et af verdens mest lige lande, uden der dog deraf kan sluttes, at vi ville blive mere lykkelige, hvis samfundet blev endnu mere lige, end det er i dag.
Det handler om, at vi er et af verdens rigeste lande.
Der er, idet mindste indtil en vis grænse, en sammenhæng mellem graden af lykke og såvel et samfunds som et individs indkomst.
Derfor er de rige lande oftere også lykkeligere lande end de fattige lande.
Det handler om et velfærdssamfund, som sikrer den enkelte en høj grad af tryghed og sikkerhed i hverdagen såvel i relation til indkomst som mere kvalitative aspekter.
Danmark er også et af de lande, hvor der er stor politisk stabilitet og tiltro til, at der ikke er korruption og at vi kan tro på andre mennesker.
Annonce:
Denne tro på andre og stabilitet er dermed en vigtig ingrediens i opfattelsen af et stabilt samfund.
Det handler også om, at der er en stor sammenhængskraft i det danske samfund og mange mennesker har gode sociale kontakter.
Et ofte rejst spørgsmål er: Kan Danmark være et lykkeligt land, når der er mange selvmord og et stort salg af lykkepiller?
Ja, selvom det er et paradoks, så kan gennemsnittet godt vise, at Danmark er et lykkeligt land, selvom der er nogen, der har det dårligt og har brug for støtte.
Kan man så bruge tal om lykke til at træffe beslutninger?
Det kan være vanskeligt at gøre på alle områder, fordi det ikke altid er klart, hvilken vej sammenhængen går.
Selvom vi eksempelvis ved, at lykkelige mennesker er mere sunde, kan vi ikke være sikre på, at fordi flere bliver sundere, at så bliver samfundet lykkeligere.
Annonce:
Men det kan bidrage til, at når der skal træffes beslutninger, så kan der ses nærmere på hvilke faktorer, der er vigtige bidrag til at gøre borgerne mere tilfredse.
Men det kan også bidrage til, at det kan være fornuftigt at skubbe folk til at leve et sundere liv – idet det både gør dem lykkeligere og får dem til at leve længere.
Det betyder også, at det kan være vigtigt at tænke over, at mange mennesker gerne vil have et arbejde (bl.a. for at have noget at stå op til om morgenen) – men ikke at den enkelte nødvendigvis vil arbejde mere eller længere i dag fordi befolkningen også sætter pris på deres fritid.
Viden om, hvad der gør folk lykkelige, kan dermed blive et supplement til at beregne og vurdere, om et samfund udvikler sig i den ene eller anden retning end ud fra traditionelle økonomiske elementer som eksempelvis BNP pr. indbygger.
Dermed kan undersøgelser og viden om lykke give nye bidrag til at træffe kvalificerede beslutninger som øger den samlede livstilsfredshed.
