Hvor kommer kontinenternes navne fra?
Det er ikke bare antallet af kontinenter, der bliver diskuteret. Det gør deres navne også. For hvor kommer de egentlig fra? Vi har spurgt en forsker.
Kontinenternes navne hvem har bestemt dem hvorfor historien bag

Spørg Videnskaben er gået på jagt efter svar på, hvem der egentlig har bestemt kontinenternes navne. (Foto: Shuttertstock)

Spørg Videnskaben er gået på jagt efter svar på, hvem der egentlig har bestemt kontinenternes navne. (Foto: Shuttertstock)

Hvis vi bliver spurgt om, hvor mange kontinenter der er, vil de fleste af os i Danmark nok svare ‘syv’:

Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika, Oceanien og Antarktis.

Men det er alle ikke enige i. For Nord- og Sydamerika opfattes af nogle som ét kontinent, Amerika. Og Europa og Asien bliver af nogle slået sammen til Eurasien.

Der har været mange diskussioner om antallet af kontinenter i verden, men ikke så mange om, hvordan kontinenterne blev navngivet i første omgang.

Det er måske derfor, vores læser Chris har spurgt Spørg Videnskaben om følgende:

»Hvornår blev kontinenterne første gang omtalt som Europa, Asien, og så videre? Og ved vi, hvem der navngav dem?«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det er ikke noget, vi ved her på redaktionen, så vi har ringet til Thomas Funck, seniorforsker ved Afdeling for Geofysik og Sedimentære Bassiner ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), for at høre, om han kan svare på spørgsmålet.

Det kan han godt, men han skal lige nå at 'læse op på lektien' først, siger han.

»Nu har jeg fået et overblik over det,« siger Thomas Funck et par dage senere.

»Der er jo mange forskellige teorier - især i forhold til de ældre kontinenter. Det gør det lidt uoverskueligt,« siger han.

»Men jeg synes, det er vigtigt. Og det har været en historisk - og spændende - rejse at læse op på,« tilføjer han.

Heldigvis.

For med hjælp fra Thomas Funck forsøger vi at gøre det lidt mere overskueligt ved at gennemgå kontinenterne ét for ét.

Europa

»Lad os begynde med Europa, hvor vi jo bor,« siger han først.

Ordet ‘Europa’ er meget gammelt. Derfor findes der også mange forskellige teorier, understreger Thomas Funck.

‘Europa’ går tilbage til det antikke Grækenland, for grækerne havde en fønikisk prinsesse, der hed Europa, og derfor er det sandsynligt, at kontinentets navn stammer fra hende.

En anden teori er, at Europa er baseret på det akkadiske ord erebu. Akkadisk er det ældst belagte semitiske sprog, der i oldtiden blev talt af særligt de to kulturfolk assyrerne og babylonierne med centrum i Mesopotamien, altså det nuværende Irak.

Erebu betyder 'at sætte sig i vest', fordi Europa lå vest for Asien, et andet kontinent.

»Jeg tror, at det vigtigste er, at man tager i betragtning, at man var i Grækenland eller Mellemøsten, og så var der et kontinent mod vest (Europa), hvor solen gik ned, og et mod øst (Asien), hvor solen stod op,« siger Thomas Funck.

Asien

Det giver anledning til at fortsætte til Asien. For også Asien kommer fra græsk. Ifølge den samme teori, som antyder, at Europa kommer fra akkadisk, kommer Asien fra assu, et akkadisk ord for ‘at stå op’.

»Det giver god mening, når man ser derfra, hvor Grækenland og Mellemøsten ligger. Hvis de kiggede mod øst, var der Asien, hvor solen gik op, mens solen gik ned mod vest dér, hvor Europa er,« siger Thomas Funck.

Afrika

»Inden for romernes område findes der en stamme, rundt omkring det nuværende Tunesien, der hedder afri, der muligvis kommer fra det fønikiske ord afar, som betyder støv. Så det kan være, at navnet kommer derfra, fra stammen i området,« fortæller Thomas Funck og tilføjer:

»På latin betyder aprica ‘solrig’, og det græske aphrike betyder ‘uden kulde’. Afrika er jo rimelig varmt set med vores øjne. Måske det også kan spille ind.«

Amerika

Amerika dækker over to kontinenter, Nord- og Sydamerika.

Der boede mennesker i Amerika i titusinder år, før det fik sit navn. Forskellige grupper af oprindelige folk havde fundet på deres egne navne til deres landmasser, før europæerne kom. Ét af de mest populære navne er Turtle Island, et navn for Nordamerika.

Så hvornår opstod navnet Amerika?

Jo, Christopher Columbus sejlede mod vest, da han var på jagt efter en vestlig vej mod Indien og Kina. Men han var ikke klar over, at han fandt et nyt kontinent, så det var ikke ham, der opfandt navnet.

»Den italienske købmand Amerigo Vespucci, som rejste til den 'nye verden' i 1501, indså, at Columbus ikke var nået til Indien, så han blev overbevist om, han havde fundet et nyt kontinent,« siger Thomas Funck.

Men heller ikke han opfandt navnet.

»Det var en tysk kartograf Martin Waldseemüller, der besluttede at opkalde kontinentet efter Amerigo Vespucci. Ham, der opdagede, at der var et kontinent,« siger Thomas Funck.

Den tyske kartograf besluttede altså at give æren for denne ’opdagelse’ til den italienske købmand, så da han tegnede sit kort over kontinentet, kaldte han de to kontinenter for Nord- og Sydamerika, hvilket er en latinisering af Amerigo.

Hvor mange kontinenter findes der?

Det får Thomas Funck til at tænke over noget; for det er jo en sjov - men en helt anden - historie at diskutere, hvor mange kontinenter der egentlig findes?

I Danmark lærer vi typisk, at der er syv kontinenter. Men i andre lande lærer de, at kloden har fire, fem eller seks kontinenter. Det skrev Videnskab om i artiklen: Hvor mange kontinenter findes der?

Men tilbage til kontinenterne. Vi mangler nemlig stadig at blive klogere på Australien og Antarktis.

Australien og Antarktis

Romerne havde en teori om, at der eksisterede yderligere et kontinent mod syd. Det kaldte de for 'terra australis incognita' eller 'ukendt sydland' på dansk.

Den første person fra Europa, der rent faktisk sejlede sydpå og fandt et land, der muligvis kunne passe til denne beskrivelse, var den hollandske opdagelsesrejsende Willem Janszoon, som tog dertil i 1606.

Årtier senere - i 1644 - fik kontinentet navnet Ny Holland.

Ligesom med Amerika fandt han et område, der allerede var beboet af mange mennesker, de oprindelige folk, aboriginere. Men de blev ignoreret - ligesom i Amerika. Faktisk var hollænderne ikke særligt interesserede i Ny Holland.

Men da den britiske opdagelsesrejsende James Cook i 1770’erne sejlede til kontinentet, besluttede han sig for at gøre krav på hele østkysten for England.

Det var dog først i begyndelsen af ​​det 19. århundrede, at en anden brite, Matthew Flinders, foreslog at ændre navnet på i det mindste den østlige halvdel af landet til Australien.

»Han kaldte den østlige del for ‘Australien’ ud af den opfattelse, at der ikke fandtes et land længere mod syd,« siger Thomas Funck.

Briterne koloniserede kontinentet, og ‘Australien’ blev navnet på det hele. På det tidspunkt troede mange, at Australien var det sydligste kontinent i verden.

Men det var det ikke, viste det sig senere, da Antarktis blev opdaget.

»Men da var navnet Australien jo allerede taget,« siger Thomas Funck og forklarer, at det først var i 1880’erne, at den skotske kartograf John George Bartholomew fremstillede et kort, der gav kontinentet det moderne navn Antarktis.

»Oprindeligt var Australien måske mere tiltænkt Antarktis for det sydligste land. Ordet stammer fra kombinationen af ​​‘anti’ og ‘arktisk’, og arktisk kan spores tilbage til det græske arktos eller ‘bjørn’. Men hvorfor blev Arktis opkaldt efter en bjørn? På grund af stjernebilledet Ursa Major, den store bjørn, som kan ses på den nordlige himmel,« siger Thomas Funck.

Godt at få det opfrisket

Det var altså det. Et overblik over, hvor kontinenternes navne - muligvis - kommer fra.

»Det var godt at få det genopfrisket,« siger Thomas Funck.

»Jeg kan godt forstå, hvorfor folk spørger ind til det. Vi tænker jo ikke på det i dagligdagen,« tilføjer Thomas Funck, inden vi lægger på.

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak for spørgsmålet til Chris og kvitterer med en T-shirt – eller T-skjorte om du vil - som tak.

Også tak til Thomas Funck for de spændende svar.

Husk, at du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk