Teenage Mutant Ninja Turtles, Ringenes Herre og Star Wars.
Kampen mellem godt og ondt er grundhistorien i mange af de film, vi ser.
Men hvad med kampen mellem godt og ondt i den virkelige verden? Ville Frodo og Gandalf vinde over Sauron og Saruman, hvis de havde boet i Assens eller Skagen?
Det spørgsmål har vores læser Daniel Kristensen grublet over, og derfor har han skrevet til Spørg Videnskaben:
»Vi læser, hører og ser tit på film, hvordan supermand og diverse andre superhelte næsten altid vinder kampen mod det onde. Mit spørgsmål lyder så: Hvem ville vinde kampen mellem de gode og de onde her på Jorden?« spørger Daniel Kristensen.
Det gode vinder – hvis du er kristen
Vores læser kommer i sin mail ind på, at kristendommen – i lighed med superheltefilm – handler om kampen mellem godt og ondt. Den religion har derfor i århundreder påvirket vores syn på, hvad der er godt, og hvad der er ondt.
For at finde ud af, hvad kristendommen siger om kampe mellem det gode og det onde, kontakter vi lektor Johanne Stubbe Kristensen, der er teolog og forsker i systematisk teologi ved Københavns Universitet.
Hun beskæftiger sig med opfattelsen af forholdet mellem det gode og det onde i kristendommen.
»Ifølge et kristent syn på verden kan man godt sige, at det gode i sidste ende vinder – hvis man tager forbehold for, at det ikke nødvendigvis på forhånd er afgjort, hvad det gode er og hvad det vil sige at noget vinder.«
»Det går kristne som regel ud fra, fordi selve det at være kristen hænger sammen med en erfaring af, at noget godt allerede har vundet over noget ondt. Jesus har allerede besejret døden på korset. At være kristen er i princippet at have den erfaring og som følge deraf at føle taknemmelighed over tilværelsen,« fortæller Johanne Stubbe Kristensen.
Døden er ond, fordi den ødelægger fællesskabet
I kristendommen er det onde døden, og det gode er at undslippe døden. Teologerne er uenige om, hvordan man bør fortolke ’døden’ – om den for eksempel skal forstås som den fysiske død eller som en eksistentiel død.
»Men fælles for opfattelserne er, at døden ødelægger fællesskabet. Den adskiller mennesker fra hinanden. Den ødelægger kærlighed og nærvær. Mennesker bliver løsrevet fra hinanden i tid og rum.«
»Når kristne tror på opstandelsen, tror de, at det fællesskab, der er mellem mennesker, kan blive levende igen. Man tror ikke, at ødelæggelsen er det sidste eller eneste, der sker. Den død, der skiller os, er ikke alt, der er at sige om vores forhold til hinanden. Der er mere at sige om os som mennesker, end at vi skal dø og skilles fra hinanden. Fælleskabet er ikke bestemt af døden,« siger Johanne Stubbe Kristensen.
Når det onde er død og fravær af det gode – hvad er så det gode?
»Hvad er det gode? Hvad er det gode liv? Visionen i kristendommen er en forestilling om fællesskab, hvor det ene menneske ikke lever sit liv på bekostning af andres. Individet lever ikke sit liv på bekostning af fællesskabet og omvendt. I kristendommen kaldes det for kærlighed, når forholdet mellem mennesker i fælleskab er præget af tillid og tålmodighed,« fortæller Johanne Stubbe Kristensen.
Godt og ondt er ikke støbt i beton
Teologi-lektoren fortæller, at tilværelsen er sammensat og kan anskues fra mange perspektiver, og at andre religioner eller livsopfattelser vil give nogle andre svar end kristendommen. Spørger du to personer, hvad de mener, er godt og ondt, er det slet ikke sikkert, de vil svare det samme. Ikke engang selvom de begge er kristne. De vil have noget overordnet tilfælles, men vil sagtens kunne være uenige om konkrete ting.
»Spørgsmålet om godt og ondt giver først mening, når man har erfaringer af, hvad der føles godt, og hvad der føles ondt. Det er eksistentielle spørgsmål, der ikke kun har med viden at gøre, men også med helt andre dimensioner i vores liv. Og de har skiftet igennem historien, alt efter hvilke erfaringer, folk havde,« fortæller Johanne Stubbe Kristensen.
Et eksempel kunne være, da nazisterne regerede i Tyskland. Da blev arbejdsløsheden meget mindre. Så mange tyskere syntes, at nazisterne var gode. Men da nazismens skyggeside med vold, trusler, mord og koncentrationslejre blev belyst efter
Anden Verdenskrig, indså de selv samme mennesker, at nazismen havde været ond. Sådan kan synet på godt og ondt skrifte, alt efter hvor du befinder dig, og hvornår du befinder dig i historien.
Men er kristendom, nazisme og andre ideologier, religioner og livssyn kun krusninger på historien overflade? Bevæger vi os i virkeligheden – uanset hvad – mod en mere god eller mere ond verden?
Filosoffer tror, at verden bliver bedre og bedre
Jes Fabricius Møller er en mand med styr på historien. Han er både lektor i historie på Københavns Universitet og professor mso ved Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet. Han fortæller, at mange har forestillet sig eller ønsket sig, at historien hele tiden bringer os tættere på det bedre – også selvom der er utallige eksempler på det modsatte.
»Der har været en tendens blandt historiefilosoffer til at bortforklare menneskenes overordentligt veldokumenterede grusomheder mod hinanden med, at de i virkeligheden indgår i en overordnet plan. En plan der siger, at alt går mod det bedre, styret af forsynet, fornuften eller som hos filosoffen Immanuel Kant naturen,« fortæller Jes Fabricius Møller og citerer 1700-tals-filosoffen:
»Man kan i det store og hele betragte menneskehedens historie som fuldbyrdelsen af en skjult naturplan, der indadtil, og til det formål også udadtil, skal tilvejebringe en fuldkommen statsforfatning, som er den eneste tilstand, i hvilken naturen fuld ud kan udvikle alle sine anlæg i menneskeheden.«
Immanuel Kant var en af dem, der troede på, at det gik mod det bedre. Helt konkret et verdensomspændende folkeforbund og evig fred. Mange andre har troet på, at der er lagt en kim af noget godt i alle mennesker og knyttet håbet til, at det gode i mennesket vil sejre.
Seneste eksempel på det var Francis Fukuyama.
Professor: Det går skidt, skidt, skidt
Skal Jes Fabricius Møller selv vurdere, hvilken retning historien bevæger sig i, er han knap så optimistisk. Og forinden bliver han nødt til at lægge lidt af sin forsker-faglighed på hylden. Som udgangspunkt skal historikere nemlig kun beskrive historien uden at tage stilling til, om noget har været godt eller ondt.
»Men eftersom historikere også er mennesker, kan vi ikke undlade at tage stilling. Vi kommer til at karakterisere nogle begivenheder som tragedier og nogle handlinger som forbrydelser, altså noget ondt,« siger Jes Fabricius Møller.
Med dét på plads leverer professoren en smådeprimerende karakteristik af de seneste hundrede års verdenshistorie:
»Hvis man ser på forekomsten og omfanget af forbrydelser mod menneskeheden, ser det ikke så godt ud for optimisterne. Den overordnede trend er, at det går mod det værre.«
»Uden at forklejne tidligere århundredes grusomheder, ser det 20. århundrede ud til at være det mest forbryderiske, vi indtil videre har kendt. Selv hvis man udelukker regulære krigshandlinger, er listen over menneskeforårsaget massedød og folkedrab beklagelig lang: Armenien, Sovjet, Nazityskland, Kina, Kampuchea, Rwanda blot for at nævne de mest kendte.«
»Snævrer man synsfeltet bare en smule ind, er der naturligvis store variationer. Europa, især Vesteuropa i perioden 1945 til i dag, har jo oplevet en af de fredeligste og mest fremgangsrige epoker i historien,« siger Jes Fabricius Møller.
Vi kan håbe på fremtiden
OK, hvad har vi så fundet ud af? Jo, hvem der vinder kampen mellem godt og ondt afhænger af, hvad man mener med ’godt’ og ’ondt’. Men hvis man med ’ondt’ mener død, så vil det det onde – ud fra et kristent perspektiv – tabe mod det gode.
Jesus har lovet, at vi vil genopstå fra de døde på dommens dag, og på den måde sejrer det gode, nemlig fællesskabet mellem mennesker.
Nøjes vi med at se på vore liv her og nu, så lader det til, at verden er inde på en kurs, hvor flere og flere mennesker lider og dør. Men skal man være optimist, befinder al den grusomhed sig i fortiden. Så der er stadig mulighed for, at alt bliver bedre og ender godt.
»Med hensyn til fremtiden, er den et forskningsfelt helt uden for historikerens rækkevidde,« konstaterer Jes Fabricius Møller.
Vi takker professor Møller og lektor Kristensen for deres gode svar på et meget vanskeligt spørgsmål. Vi takker naturligvis også vores læser Daniel Kristensen for det tankevækkende spørgsmål. Som tak modtager han en Videnskab.dk-T-shirt, der forhåbentlig kan gøre hans fremtid lidt bedre.
Hvis du også brænder inde med et spørgsmål, så send det til Spørg Videnskaben på denne mail-adresse: sv@videnskab.dk. Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt og besvaret, får du den populære Videnskab.dk-T-shirt. Du kan dog også snyde og selv gå ind og købe trøjen her.
