Nogle gange får man lyst til at tage et ansvar. Lyst til selv at gøre noget for at få et bedre samfund, i stedet for altid at overlade problemerne til politikerne på Christiansborg.
Sådan er det åbenbart også med finanskrisen. Krisen har i hvert fald fået en folkeskoleelev i Esbjerg til at sætte sig til computeren for at sende et spørgsmål til videnskab.dk: Hvad kan jeg som almindelig dansker egentlig gøre for at løse finanskrisen, skriver Thomas Sønderby, som i parentes bemærket også gerne vil kende svaret, fordi han skal bruge det til sin opgave i 9. klasse.
Spørg Videnskaben sender en t-shirt af sted til Thomas for det gode spørgsmål, som til gengæld bliver sendt videre til Copenhagen Business School. Her sidder professor Michael Møller og klør sig lidt i det tilbageværende hår, da han hører spørgsmålet.
»Hvad mener den unge mand med, hvad han skal gøre? Den enkelte kan jo ikke gøre så meget andet end at have orden på sin økonomi,« lyder det fra professoren på Institut for Finansiering på CBS.
Jeg tror, det betyder, at hvis man er lidt bekymret på samfundets vegne, kan man så som privatperson give en hånd med i kampen mod finanskrisen?
»Så er mit svar: Det skal du ikke gøre! Den enkeltes bidrag ligger i at opføre sig fornuftigt. Gør, hvad du har brug for ud fra dine egne behov. Mange ulykker har skyldtes, at folk handlede dumt på andres vegne, og hele systemet hviler sådan set på, at du er egoistisk og varetager dine egne interesser,« siger Michael Møller, inden han tænker sig lidt om og funderer videre:
»En logisk tanke kunne være, 'nu skal jeg bruge nogle penge for at sætte gang i hjulene. Så selvom jeg først har brug for et nyt køleskab om to år, så køber jeg ét nu'.' Eller 'selvom jeg ikke har brug for et ekstra job, så begynder jeg at gøre rent i din virksomhed for at glæde dig og holde samfundet i gang'. Men det skaber ikke nødvendigvis en optimal situation.«
Hvorfor ikke?
»Fordi vi ikke kan følge alle vores handlinger ud i alle deres konsekvenser. Det kan sammenlignes med, at du overvejer at spise en burger. Du bør kun tænke over, hvad det betyder for dit helbred og for din pengepung, for hvis du skal ud i at overveje, hvor meget transport og energi, der bliver brugt til at få burgeren fremstillet, så bliver det for kompliceret.«
»Det er det samme, når enkeltpersoner boykotter Burma eller andre lande. Det giver meget besvær for den enkelte, og det er ikke sikkert, at det har nogen effekt. Det er det, jeg mener med, at det bliver for kompliceret, når vi gør så store ting for at glæde hinanden.«
Kan man ikke omvendt sige, at netop egoisme og grådighed har været med til at skabe finanskrisen?
»Nu ved vi jo ikke, hvad der har drevet folk til at tro på nye virksomheder, til at bygge hus osv., så man kan ikke sige, at det havde været bedre, hvis de ikke havde investeret. Det er klart, at hvis man kunne forudse, at investeringerne var endt i en finanskrise, så skulle de og vi have skåret forbruget ned, fordi det havde været i vores alle sammens interesse at undgå finanskrisen.«
Du sagde, at systemet er indrettet til, at vi opfører os egoistisk. Hvad betyder det?
»Lad mig give et simpelt eksempel: Du har et energiforbrug i hjemmet og synes, det kunne være rart at spare penge på det. Så er det mest hensigtsmæssigt, at staten styrer dig til en bestemt vare ved f.eks. at yde tilskud til isolering og lægge en afgift på brændsel, der danner CO2. På den måde kan du selv vælge, hvad der er bedst for din økonomi og samtidig gøre noget for samfundet. Det er en situation, hvor du optimerer for samfundet, når du optimerer for dig selv. Det er det fornuftige.«
»Hvis du alligevel forsøge spare yderligere på energien ved at bruge noget andet end rockwool, hvordan vil du så regne ud, hvor meget energi der går til at producere rockwool i forhold til for eksempel brændsel? Det er et større regnestykke, og så bliver det kompliceret. Det er lettere, at staten siger, 'vi smækker 70% afgift på brændsel, for så har du betalt for de uheldige konsekvenser af den energi, du vil bruge'.«
Netop inden for miljø taler man jo om, at vi alle sammen kan hjælpe lidt ved at bruge lidt mindre energi. Hvorfor gælder det samme princip ikke for finanskrisen?
»For igen er det for besværligt at overskue konsekvenserne. Hvis du fremskynder dit indkøb af køleskab med to år, forudsætter du jo, at krisen er mindre nu, end den vil være om to år. Men måske bliver krisen endnu dybere, og der vil være mere brug for din investering til den tid, hvem i alverden ved noget om det? Derfor: Hold dig til de simple problemer. Det er indviklet nok, som det er.«
