Humor: Derfor griner vi af nogle vittigheder, mens andre falder til jorden
TÆNKEPAUSE. Hvad er humorens mekanismer i blandt andet onkel Gunnars jokes, Rokokopostens nyheder og balladen om præsident Erdoğans ædlere dele?
humor forskning mennesker sjov grin kommunikation sprog morsomheder

Humor afhænger af vores indstilling til kommunikationen og vores forudsætninger for at kunne se det morsomme i den, skriver forsker Stefan Kjerkegaard. (Foto: Shutterstock)

Humor afhænger af vores indstilling til kommunikationen og vores forudsætninger for at kunne se det morsomme i den, skriver forsker Stefan Kjerkegaard. (Foto: Shutterstock)

For nogle år siden fik jeg et gevaldigt grineflip inde i en kirke. Det var min yndlingssalmist B.S. Ingemann, der satte det i gang – med strofen »Lysets engel går med glans«.

Kordegnens himmelfarende øjne, præstens sorte kjole og den lidende Kristus på altertavlen gjorde, at jeg ikke kunne holde op med at le, da jeg først havde fået det forkerte billede på nethinden.

Der er jo ikke så langt fra bønnen til fniset, slet ikke i en kirke, ja, bønner er i sig selv et ganske sjovt ord, hvis vi smager lidt på dem.

Historien kort
  • Det er en smagssag, hvorvidt vi finder noget sjovt, men humor er et karaktertræk, som vi alle deler på tværs af kulturer og generationer.
  • For at forstå humoren er det afgørende, at vi har fælles forudsætninger. 
  • For eksempel kan det være svært at se det sjove i vittigheder, der er blevet fortalt på et andet sprog, eller som vi har hørt mange gange før. 

Humor forbinder os og forbinder sig med stort set alt. Af samme grund regner vi som regel mennesker blottet for humor for uinteressante. De mangler ligesom noget – noget menneskeligt.

Humor er et af de mest fundamentale menneskelige karaktertræk, der findes. Af den grund er det også vanskeligt at forestille sig en verden uden humor. Den britiske sociolog Michael Mulkay har dog alligevel gjort forsøget.

Mulkay anser humor som et alternativ til en seriøs form for kommunikation. For humor underminerer og bringer usikkerhed ind i forbindelsen mellem sprog og verden.

Derfor vil den aldrig kunne fungere som den dominerende kommunikationsform. Den er derfor som oftest afledt. Det vil sige, at den bygger videre på noget, som eksisterer i forvejen.

Ikke 'fin nok' til en Oscar

Humorens afledte kvalitet er formentlig årsagen til, at vi ofte ikke regner den for at være fin nok. Den amerikanske komiker Jim Carrey, der aldrig har været nomineret til en Oscar, har for eksempel vundet en Golden Globe som bedste mandlige skuespiller to gange. Men det var for seriøse roller i melodramaer som 'Man on the Moon' og 'The Truman Show', ikke komedien 'Dum og dummere'.

humor forskning mennesker sjov grin kommunikation sprog morsomheder

Jim Carrey (t.v.) er blevet verdenskendt med succeskomedier som 'Dum og Dummere'. Men humor virker ikke lødigt nok til at vinde oscarstatuetter. (Foto: Kathy Hutchins/Shutterstock)

Medlemmerne i Oscar-akademiet tænker sikkert, at humor ikke kan være ’rigtig’ kunst, for den skal helst være original, nyskabende og ikke have noget fortilfælde.

Humor har altid et fortilfælde, den er en parasit og en snylter på især seriøse og alvorlige situationer. Som for eksempel højtidelig salmesang i en kirke.

Alligevel har humor en enormt vigtig funktion. Den sætter tingene i perspektiv, nogle gange endog i et nyt lys, og sikrer, at vi ikke tager os selv for alvorligt.

Alvor tynger, men humor er et opløftende, til tider skævt blik på tilværelsen, og dens let- og lystfuldhed har paradoksalt nok medført, at mange mennesker, inklusive medlemmerne i kritiske filmjuryer, ikke tager den seriøst og ikke værdsætter den for andet end dens umiddelbare underholdningsværdi.

Inkongruens, lettelse og overlegenhed 

Humorforskere arbejder dog med deres forskningsfelt med så meget alvor, at de har kunnet identificere tre begreber – henholdsvis ’inkongruens’, ’lettelse’ og ’overlegenhed’ – som tilsammen beskriver, hvordan humor fungerer.

Tænkepauser

Stefan Kjerkegaard har skrevet bogen 'Tænkepauser - Humor', hvor denne artikel stammer fra. 

Tænkepauser er en bogserie fra Aarhus Universitetsforlag. I Tænkepauser formidler forskere deres viden på kun 60 sider i et sprog, hvor alle kan være med. 

Humor er nummer 52 i serien og udkom 2. oktober.

’Inkongruens’ betyder, at vi oplever en uoverensstemmelse mellem den måde, vi forventer, en bestemt situation forløber på, og hvad der rent faktisk finder sted.

I min onkel Gunnars vits »Alle børnene spillede dart, undtagen Søren, han hang på døren«, bliver vi for eksempel overraskede over, at Søren hænger på døren. Det gør folk, der hedder Søren, jo sjældent.

’Lettelse’ afslører, at humor er en form for ventil i vores personlighed. Den kan lindre vores smerte. Måske havde onkel Gunnar ophobet en smule aggressivitet over for Søren, fordi han var ved at tabe dartspillet. Derfor gør han grin med ham.

’Overlegenhed’ knytter sig som de to første kategorier ikke til vores individuelle psykologi, men til magtforholdet mellem mennesker eller befolkningsgrupper.

Gunnar fortæller altså vitsen, fordi han ved hjælp af humor vil håne Søren. Hvis min onkel ikke kan vinde dartspillet, kan han jo måske vinde magtspillet.

Hvis vi skal forklare, hvorfor vi griner i en bestemt situation, benytter vi ofte mindst to af de tre teorier. Nogle gange endog alle tre.

Rokokoposten vs. Donald Trump

Humor har en del til fælles med en anden fundamental og vigtig menneskelig egenskab, nemlig evnen til at forestille sig fiktive tilstande. Både når det gælder humor og fiktion, tillader vi som mennesker langt mere end i andre situationer.

I science fiction-film accepterer vi for eksempel rask væk, at østrigske bodybuildere som Arnold Schwarzenegger kan være robotter og omvendt.

Et eksempel på en blanding af humor og fiktion er det, vi kalder 'News satire'. På Facebook deler mine venner ofte satiriske 'nyheder' fra Rokokoposten; det kunne være en artikel med overskriften: »Post Danmarks nye idé: Hent dit brev hos afsenderen«.

Rokokopostens nyheder er ofte også afledte. De fleste af dem bygger i større eller mindre grad på rigtige nyheder, eller i hvert fald på en viden, som de fleste af os danskere må anses for at besidde fra det virkelige liv.

Ideen med den særlige form for humor er netop, at vi kan genkende nyhedens seriøse form, men også kan afkode det lille tvist af absurditet, som Rokokopostens nyheder har som eksistensgrundlag.

humor forskning mennesker sjov grin kommunikation sprog morsomheder

Grænsen mellem satire og fake news kan være hårfin og afhænger ofte af øjnene, der ser. (Foto: Willrow Hood/Shutterstock)

Selv om satirenyheder har eksisteret i lige så lang tid som nyheder og journalistik i sig selv, så skaber nutidens mange digitale medier alligevel grobunden for et kildeløst samfund, hvor afledte nyheder stortrives – også de satiriske af slagsen. Vi kunne så omvendt sige, at satirenyheder kilder samfundet. I hvert fald når vi genkender dem som falske.

Siden valget af Trump i 2016, som blandt meget andet også satte nye standarder for brugen af humor i politik, har vi måttet skelne skarpere mellem satirenyheder og de såkaldte 'Fake news'.

Disse falske nyheder er kommet i vanry, fordi de bevidst vildleder modtagerne, imens satirenyheder gerne skulle få os til at grine ad og somme tider kritisk overveje vores forhold til – og forholdene som sådan i – virkeligheden.

Her handler det om kontrakten mellem afsender og modtager. Hvis det er underforstået, at der er tale om enten fiktion eller humor, justerer vi vores kommunikative indstillinger til at afkode meddelelsen på den mest relevante måde.

Troldmænd og flyvende koste findes

humor forskning mennesker sjov grin kommunikation sprog morsomheder

Stefan Kjerkegaard er lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet og forfatter til oktober måneds udgave af Tænkepauser. (Foto: PR)

I forhold til fiktion taler forfattere og litterater om 'suspension of disbelief'. Det vil sige, at vi suspenderer vores mistro til den historie, vi læser i en roman.

Når vi for eksempel dykker ned i Harry Potter og De Vises Sten, skal vi ikke tvivle på, om troldmænd og flyvende koste nu også findes. Selvfølgelig gør de det, for ellers ville fortællingen om Potter ikke fungere.

Men andre gange kan der også være en særlig humoristisk hensigt fra afsenderens side ved at fiktionalisere det, han eller hun siger. Hvis min nabo fortæller, hvordan han hver dag flyver til sit arbejde på en kost, vil jeg nok tænke, at han laver sjov.

Modtager jeg det, han siger, anderledes, kan det gå gruelig galt. Måske tænker jeg, at han er gal. Humor og fiktion kan derfor medføre penible og grænseoverskridende situationer. En tegning med en bombe i profeten Muhammeds turban er muligvis morsom i Danmark, men det er den ikke nødvendigvis i Mellemøsten.

Erdoğans ædlere dele

I det tidlige forår 2016 læste den tyske satiriker Jan Böhmermann et smædedigt højt i et satireshow på den tyske tv-kanal ZDF. Her gjorde han blandt andet grin med størrelsen på den tyrkiske præsident Recep Erdoğans ædlere dele.

Böhmermann var blevet provokeret af, at Erdoğan ni dage forinden havde beordret den tyske ambassadør i samråd med det tyrkiske udenrigsministerium, efter at det tyske satireshow 'Extra 3' havde bragt sangen »Erdowie, Erdowo, Erdoğan«.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Med sin humor afsøgte Böhmermann derfor yderst bevidst grænserne for den kunstneriske ytringsfrihed.

Böhmermanns digterier medførte en mindre diplomatisk krise mellem Tyskland og Tyrkiet, og Erdoğan anklagede ved en privat domstol den tyske komiker for injurier.

Søgsmålet blev delvist efterkommet med et forbud mod dele af digtet, og her i begyndelsen af 2017 er det stadig uafklaret, om parterne vil anke dommen.

Det er imidlertid ikke i retten, men snarere i den aktuelle kontekst, at prøven burde stå. Er det sjovt? Og for hvem? Vitser er forskellige, og humor afhænger i høj grad af situationen.

»Man skulle have været der«, siger vi, når vi ikke formår at genfortælle et i øjeblikket ellers ganske sjovt optrin.

I visse tilfælde kan vi formentlig helt mangle forudsætningerne for at forstå, hvorfor noget er morsomt. Måske kender vi ikke sproget godt nok til at opfange et ordspil. Sprog er jo ofte så meget mere end det, vi helt konkret siger. I andre tilfælde kan vi have for mange forudsætninger. Som når onkel Gunnar fortæller den samme vits for 117. gang.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.