I sin 208 år lange historie har et af verdens mest prestigefyldte medicinske tidsskrifter, New England Journal of Medicine, aldrig støttet eller udtrykt modstand for en politisk kandidat under et amerikansk præsidentvalg.
Det ændrede sig denne uge.
I en leder underskrevet af tidsskriftets 34 redaktører beskrives den amerikanske præsident Donald Trump og hans administration som »faretruende inkompetente« i deres håndtering af coronakrisen.
»De har taget en krise og forvandlet den til en tragedie. Omfanget af denne fiasko er forbløffende,« skriver New England Journal of Medicine i sin leder.
Trump-administrationen har svigtet amerikanerne på mange måder, hvilket står i stærk kontrast til andre landes håndtering af coronakrisen, skriver tidsskriftet.
Her nævner de blandt andet, at USA har testet for lidt - især i starten af pandemien. Der var ikke nok beskyttelsesudstyr tilgængeligt, og den politiske ledelse har ikke været konsistente og hurtige nok med vigtige sundhedsmæssige foranstaltninger som masker, social afstand, karantæne og isolation.
New England Journal of Medicine beskriver også Trump-administrationens direkte afvisning af videnskaben:
»I stedet for at stole på ekspertise har administrationen henvendt sig til uinformerede 'meningsledere' og charlataner, der tilslører sandheden og fremmer udbredelsen af direkte løgne.«
Som et resultat har USA haft titusinder af 'overskydende' dødsfald, en enorm økonomisk krise og en stigning i social ulighed, skriver de i lederen.
Det medicinske tidsskrift kræver handling og opfordrer de amerikanske vælgere til at afsætte Trump som præsident efter hans embedsperiode.
»Vores ledere har stort set krævet immunitet for deres handlinger. Men dette valg giver os magten til at afsige dom,« lyder det i lederen:
»Vi bør ikke være medskyldige og muliggøre tusindvis af flere amerikaneres død ved at lade dem (Trump-administrationen red.) beholde deres job.«
Usædvanligt at være partipolitisk
New England Journal of Medicine støtter ikke eksplicit den demokratiske kandidat Joseph R. Biden i lederen.
Men det gør et andet indflydelsesrigt medie, Scientific American, som i sidste måned trykte, at de støttede Biden som præsident i det kommende valg.
»Det er på tide at flytte Trump ud og vælge Biden, som har et omdømme for at følge dataene og være styret af videnskaben,« skriver Scientific American.
Det naturvidenskabelige medie går også til angreb på Trump.
»Pandemien ville belaste enhver nation og ethvert system, men Trumps afvisning af evidens og folkesundhedsforanstaltninger har været katastrofal i USA,« skriver Scientific American.
Det markerer også første gang, det naturvidenskabelige medie Scientific American strejfer fra sin upartiske rolle og støtter en præsident i magasinets 175 års lange historie.
Den partipolitiske involvering i debatten er ikke hverdagskost for videnskabelige tidsskrifter og -medier, fortæller Kristian Hvidtfelt Nielsen, som er lektor i videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.
»Det er meget usædvanligt, at de så markant vælger side. Jeg kender ikke til nogen videnskabelige tidsskrifter, som før har bekendt sig partipolitisk med eller mod en præsidentkandidat,« siger han.
At det historisk aldrig er set før, er ikke det eneste.
»Det er også usædvanligt, at det er i så massivt omfang. I New England Journal of Medicine er det alle redaktørerne, der har underskrevet lederen, og samtidig går partiskheden igen på tværs af nogle af de meget store videnskabsmedier,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
'Trump løj om videnskab'
Men det er ikke uset, at de videnskabelige tidsskrifter og -medier blander sig i den politiske debat.
»Selvom det er usædvanligt, at der er direkte indblanding i den amerikanske valgkamp, er det ikke usædvanligt, at de store mest betydningsfulde videnskabelige tidsskrifter blander sig i politik, når de mener, at politikerne ikke gør, hvad videnskaben siger,« pointerer Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Nyhedsmediet Sciencemag.org, som udgives af det videnskabelige tidsskrift Science, har fået nok af Trumps løgne om videnskaben.
I en leder med titlen 'Trump løj om videnskab' skriver chefredaktøren Herbert Holden Thorp om, hvordan Donald Trumps administration har ignoreret, direkte løjet og misbrugt videnskab om coronavirus til politisk vinding.
Herbert Holden Thorp beskriver, at en journalist fra Washington Post har optaget Trump på bånd sige, at han forstod præcist, hvor alvorlig og dødelig COVID-19 var. Men Trump valgte alligevel at ignorere det og direkte lyve om det i offentligheden.
»Imens han nedtonede virussen for offentligheden, var Trump ikke forvirret eller utilstrækkeligt orienteret: Han løj gentagne gange om videnskab til det amerikanske folk. Disse løgne demoraliserede det videnskabelige samfund og kostede utallige menneskeliv i USA,« skriver han i Sciencemag og fortsætter:
»Det er muligvis det mest skamfulde øjeblik i den amerikanske videnskabspolitiske historie.«
Tidsskrifterne har stor politisk gennemslagskraft
Ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen er det meget typisk, når der er en klar politisk konsensus eller noget, som videnskaben bakker op om, at tidsskrifter er meget politiske, hvor de klandrer politiske og andre beslutningstagere for ikke at tage videnskaben alvorligt nok. Det kan for eksempel være i forhold til opmærksomhed om den stigende spredning af misinformation.
»Spørgsmålet er, om der lige nu sker en øget politisering af videnskaben, eller om det er, fordi vi står i en så usædvanlig situation med en antividenskabelig politiker som Trump, at det kræver nogle helt usædvanlige virkemidler. Jeg vil nok hævde det sidste,« siger han.
Men at de tre videnskabelige tidsskrifter og medier har taget parti i den amerikanske præsidentvalgkamp kan godt komme til at få betydning.
»Det kan skabe præcedens for, at tidsskrifter udtrykker deres støtte til den kandidat, der er mest på videnskabens side, i næste præsidentvalg også. En anden mulighed er, at de stopper med at være partipolitiske, hvis Trump ikke bliver genvalgt,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Han tror ikke, at flere videnskabelige tidsskrifter vil følge trop og give udtryk for deres partipolitiske holdninger.
»De her videnskabelige tidsskrifter og medier, vi har set gøre det nu, er virkelig nogle, som har politisk og offentligt gennemslagskraft og allerede er en del af den offentlige debat i medierne. Det er derfor, de kan og vil gøre det. Det er der få tidsskrifter, der har mulighed og lyst til,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
