Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab

Julen er jo som bekendt en religiøs højtid. Hvordan markerer man det på en videnskabelig hjemmeside som den nærværende?

Jo, vi har sat os for at undersøge, hvilket forhold religion og videnskab egentlig har til hinanden.

Hen ad vejen har der været mange sammenstød mellem de to. I denne artikel gennemgår vi de største af slagsen.

Casper Andersen er adjunkt, ph.d. og idéhistoriker på institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Han har hjulpet os med at finde top 5.

De fem største sammenstød mellem religion og videnskab

1. Under den videnskabelige revolution (1543 – 1690) blev den italienske videnskabsmand Galileo Galilei idømt husarrest for at fremsætte idéer om, at Solsystemets centrum er Solen. Det bliver af kirken opfattet som kætterske tanker.
   
2. Oplysningstiden (1690 – 1781) bød også på sammenstød mellem religion og videnskab. Efterhånden som videnskabsfolk som Isaac Newton og Simon Pierre Laplace fandt forklaringer på flere og flere naturfænomener, blev kirkens og biblens forklaringer sat i baggrunden.
   
3. Da den britiske naturforsker Charles Darwin i 1859 fremlagde evolutionsteorien, var det anledning til store debatter mellem videnskabsfolk og teologer.
   
4. I 1925 blev uenigheden om evolutionslæren så til et regulært sammensstød, i form af den såkaldte Scopes-retssag, som idømte en biologilærer en bøde for at undervise i Darwins teori.
   
5. Modstanden mod blandt andet darwinismen førte i starten af det 20. århundrede til udviklingen af den kristne fundamentalisme. Fundamentalismen har senere udviklet sig til kreationisme og intelligent design, som den dag i dag fører til gnidninger mellem religion og videnskab.

Ikke opfattet som sammenstød i samtiden

Casper Andersen forklarer, at fortidens mange sammenstød mellem religion og videnskab først er blevet opfattet som sammenstød i eftertiden, mens det ikke skabte så voldsom røre i samtiden.

Der var for eksempel ikke store konflikter da Nikolaus Kopernikus udgav ’Om de himmelske sfærers omdrejning’, og i den argumenterede for et solsystem med Solen i midten.

Heller ikke da Charles Darwin fremlagde sin evolutionsteori i ’Arternes oprindelse’.

Videnskabsfolk var religiøse

Casper Andersen forklarer, at det tværtimod var fælles for langt de fleste videnskabsfolk, at de i vist omfang var religiøse. Lige fra Kopernikus, Kepler og Galilei over Newton til Darwin.

»Religion var på mange måder befordrende for videnskab. Det var religion, der gjorde videnskabsmændene klar over, at der var en orden, man kunne afkode. Det var så at sige en gudgiven gave, at man kunne se den kobling,« siger Casper Andersen.

Historisk set har der altid været en sammenhæng mellem at studere hellige skrifter og være videnskabsmand.

I flæng kan nævnes:

• Giordano Bruno – præst, mente Solen var Solsystemets centrum, brændt på bålet
  
• Galileo Galilei – stærkt troende, mente Solen var Solsystemets centrum, kom i husarrest
  
• Nicolaus Steno – biskop, dansk naturvidenskabsmand inden for blandt andet geologi og anatomi.
  
• Isaac Newon – stærkt troende, skrev flere tekster om biblen end om videnskabelige emner
  
• Gregor Mendel – abbed, fremsatte teorien om gener.
  
• Charles Darwin – studerede teologi, fremsatte evolutionsteorien, levede dog agnostisk.

Og man kunne vitterligt blive ved.

Religion og videnskab er ikke nødvendigvis modsætninger

Som førnævnte også viser, så er religion og videnskab ikke nødvendigvis modsætninger, omend de meget ofte stilles op over for hinanden.

»Forholdet mellem religion og videnskab bliver ofte beskrevet med krigsmetaforer. Grænsen mellem dem, bliver beskrevet som en frontlinje, som bevæger sig, hvor videnskaben som regel går fremad, og religion er på retræte,« siger Jes Fabricius Møller, der er vektor og ph.d. på SAXO-instituttet på Københavns Universitet.

»Men det er misvisende, for sekulariseringen handler ikke om religionens forsvinden, men om at religionens rolle redefineres. Folk er ikke nødvendigvis mindre religiøse i dag, end de var tidligere. De er det bare på en anden måde,« siger han. For eksempel tror de fleste nok – bevidst eller ubevidst – på religiøse værdier.

Videnskab er ikke en ostehøvl

Casper Andersen er enig i at spændfeltet religion og videnskab ikke er en krigszone:

»Videnskab er ikke en strømning, der er opstået som modsvar til religion. For de gamle videnskabsfolk er diskussionen og behovet for videnskab kommet fra religionen,« siger han, og fortsætter:

»Videnskaben var en måde at prøve at forstå Guds skaberværk på. Hvis man stillede det op som to modsætninger, ville det ikke give mening for eksempelvis Galileo Galilei.«

Religion var på mange måder befordrende for videnskab. Det var religion, der gjorde videnskabsmændene klar over, at der var en orden, man kunne afkode. Det var så at sige en gudgiven gave, at man kunne se den kobling.«

Casper Andersen, adjunkt, ph.d., idéhistoriker

Casper Andersen forklarer, at man tidligere har set videnskaben som en ostehøvl, der høvlede sig ind på flere og flere af religionens – ostens – områder.

»Til sidst ville religionen helt forsvinde. Men det kan vi jo se ikke er sket. Langt de fleste i dag ser jo stadigvæk sig selv som religiøse i et eller andet omfang,« siger han.

Fremtidens sammenstød mellem religion og videnskab?

Her i Danmark oplever vi sjældent direkte sammenstød mellem religion og videnskab. Men de to begreber vil ifølge Casper Andersen altid være årsag til debat:

»Der vil altid være nye videnskabelige opdagelser og teorier, som ændrer ved vores selvbillede, og det påvirker folk meget, når vores selvbillede ændres. Så vi er slet ikke færdige med at diskutere religion og videnskab,« mener han.

Han forklarer, at mange videnskaber arbejder på forstå fænomener som bevidsthed og fri vilje på et biologisk grundlag. Her er vi på et område, hvor der er brændstof til fortsatte diskussioner og sammenstød mellem videnskabelige og religiøse grundforståelser. Det er også spørgsmål, som vi konfronteres med i praksis:

»For eksempel sådan noget som fosterdiagnostik. Det er et eksempel på, at videnskab flytter grænser, som ender i dilemmaer, som man typisk vil forholde sig til religiøst. Det rejser jo spørgsmålet om ’Hvornår starter livet’, hvilket man både kan svare på religiøst og videnskabeligt,« siger Casper Andersen.

Om 500 år kan det være, at de største sammenstød mellem religion og videnskab har ændret sig, men de seneste 500 års åndshistorie har i al fald budt på disse fem:

• Retssagen mod Galilei
  
• Oplysningstiden
  
• Evolutionen
  
• Scopes-retssagen
  
• Kreationisme og intelligent design