Store sammenstød # 1 - Retssagen mod Galilei
Under den videnskabelige revolution blev Solsystemets centrum 'flyttet' fra Jorden til Solen. Det gav voldsomme sammenstød mellem kirke og videnskab, som bl.a. gik ud over den italienske videnskabsmand Galileo Galilei.

Galileo Galileis bog var en tænkt diskussion mellem tre lærde mænd. Tilhængeren af det ptolemæiske verdensbillede vinder faktisk diskussionen, men Galileo Galilei argumenterer for Nikolaus Kopernikus’ lære, og det var derfor, han blev idømt husarrest. (Billede: Forside og titelblad til Galieleis 'Dialog om de to store verdenssystemer'/Wikimedia Commons)

Galileo Galileis bog var en tænkt diskussion mellem tre lærde mænd. Tilhængeren af det ptolemæiske verdensbillede vinder faktisk diskussionen, men Galileo Galilei argumenterer for Nikolaus Kopernikus’ lære, og det var derfor, han blev idømt husarrest. (Billede: Forside og titelblad til Galieleis 'Dialog om de to store verdenssystemer'/Wikimedia Commons)

Perioden, der efterfølgende har fået navnet den videnskabelige revolution, startede efter de fleste videnskabsfolks mening i 1543, da Nicolaus Kopernikus udgav sit værk ’Om de himmelske sfærers omdrejning’.

I det fremlagde den polske astronom og katolske embedsmand teorien om, at det ikke var Jorden, men Solen, der var Solsystemets omdrejningspunkt.

Det stred med den såkaldte ptolemæiske verdensopfattelse, der havde Jorden som omdrejningspunkt. Dette troede kirken på, og det var også den fremherskende opfattelse af Solsystemet blandt lærde.

Først ulovligt senere

Nicolaus Kopernikus’ udgivelse vakte ikke øjeblikkelig røre og modstand i det religiøse samfund.

Der skulle gå hele 70 år efter udgivelsen, før hans værk kom i den katolske kirkes Index Librorum Prohibitorum over forbudte bøger, forklarer Casper Andersen, der er adjunkt, ph.d. og idéhistoriker på institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

»Da Kopernikus’ bøger ryger i indekset over forbudte bøger, har vi lige haft Reformationen og en modreformation. Det bunder simpelthen i ønsket om at have ro på den teologiske front. Der skulle ikke rokkes ved noget der,« siger han.

Galilei dømt for kætterske tanker

Det måske mest kendte direkte sammenstød mellem kirken og videnskaben var, da den italienske videnskabsmand Galileo Galilei udgav bogen ’Dialog om de to store verdenssystemer’ i 1633. Her fremlagde han det - ifølge den katolske kirke - kætterske verdensbillede, som Kopernikus havde beskrevet næsten 200 år før.

Galileo Galilei blev af den romanske inkvisition dømt til husarrest, hvor han dog stadig kunne fortsætte sin forskning. Han døde under husarresten.

Den videnskabelige revolution fortsatte ind til slutningen af det 17. århundrede. Her startede den periode, der kaldes oplysningstiden med John Lockes ’Et essay om den menneskelige forstand’ i 1690.

Den romerskkatolske kirkes forbud mod bøger om heliocentrisme fortsatte helt frem til 1757, hvor pave Benedikt XIV ophævede det. 

Næste sammenstød: Efter den videnskabelige revolution kom oplysningstiden, hvor videnskabsfolk som Isaac Newton fandt de endelige beviser for et heliocentrisk verdensbillede.

Den græske Kopernikus

Nikolaus Kopernikus var ikke den allerførste, der fremsatte teorier om et solsystem med Solen i midten.

Den græske videnskabsmand Aristarchos fra Samos havde allerede i det tredje århundrede før vor tidsregning tanker om det. Hans oprindelige tekster er forsvundet, men Arkimedes omtaler hans teori i ’Archimedes Psammites’. Derfor bliver Aristarchos ofte kaldt 'den græske Kopernikus'.

Hans teori blev mødt med alt andet en anerkendelse fra kollegerne, og der skulle gå over 1500 år, før Nikolaus Kopernikus igen tog idéen om et heliocentrisk verdensbillede op.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.