Et tilfælde gjorde 39-årige Marie-Louise Nosch til en af verdens få specialister i skriftsystemet Linear B, som bronzealdersamfundet i Grækenland brugte, længe før alfabetet blev opfundet. Rendyrket fascination førte hende videre til en ph.d. om administrationen af de mykenske paladsers håndværkere og tidens omfattende tekstilindustri - og herfra ind i tekstilforskningen.
Hun efterstræber rampelys til sit forskningsfelt. Tekstilforskning er spredt og underprioriteret og skal samles internationalt i formaliserede rammer, mener den danske ph.d., som slår bro både internationalt og tværvidenskabeligt - til naturvidenskaben, som giver indsigt i de bevarede tekstiler.
Det er grundforskning - Marie-Louise Nosch er centerleder i Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på SAXO Instituttet ved Københavns Universitet, der har etableret sig som det førende forskningsmiljø for tekstilforskning på verdensplan. Og hendes indsats er nu belønnet med en af dette års fem store EliteForsk priser, som Videnskabsministeriet har uddelt årligt siden 2006.
Den store pris
EliteForsk prisen er på 1,1 mio. kr., hvoraf 200.000 kr. er en personlig hæderspris, og 900.000 kr. skal anvendes til forskningsaktiviteter.
Samme beløb tilfalder fire andre forskere under 45, som har vist international topklasse. Forslagene er vurderet af Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der har udvalgt og indstillet vinderne til Videnskabsministeren.
Kvantemekanik
Blandt dem finder man også den 40-årige kvantemekaniker Bjørk Hammer, professor og ph.d. ved Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi, iNANO - det interdisciplinære nanoteknologiske center. Han har etableret sig som en af verdens absolut førende teoretikere inden for kvantemekaniske beregninger af overfladeegenskaber.
Professoren er nok teoretiker, men han overvejer en meget praktisk anvendelse af forskningsmidlerne. Nemlig at hyre en nyuddannet forsker til at se på, om de regnestærke grafikkort på moderne pc'er kan bruges til at løse kvantemekaniske ligninger billigere og mere effektivt end pc'ernes regneprocessorer. Og hans forskning er jordnær - med nyttig information om egenskaberne i dagligdags materialer.
Proteiner
Vejen til eliteforskerprisen startede for den 43-årige forskningsprofessor Ole Nørregaard Jensens vedkommende med et 3. g.-biologiprojekt. Det foregik på Syddansk Universitet, hvor han første gang fik indsigt i cellebiologi og bioteknologi.
Her er han nu tilknyttet Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor han forsker i proteiner - de basale molekylære byggesten i alle levende organismer. Han hædres for såvel sin ledelse som sin forskning inden for protein-massespektrometri og proteomanalyse, hvor han blandt andet har været med til at udvikle avancerede målemetoder.
Hjerneforskning
Alvorlige hjerneskader og -sygdomme såsom multipel sclerose, Alzheimers, epilepsi og hjernemalaria er, hvad der optager lektor, ph.d. Milena Penkowa på Institut for Neurovidenskab & Farmakologi, Panum ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hun hæfter sig både ved den store menneskelige og samfundsøkonomiske byrde, som de kroniske og uhelbredelige hjernesygdomme giver anledning til.
Den bare 35-årige forsker, der er født i Odense og holder til på det indre Vesterbro i København, betegnes i argumentationen for tildelingen af EliteForsk-prisen som en komet i dansk sundhedsforskning. Hun har formået et integrere og kombinere basal neurovidenskab og anvendelsesorienteret medicinsk forskning og således bygget bro mellem molekyle og menneske, hedder det.
Bakterier
Den 42-årige forskningsprofessor Frank Møller Aarestrup fokuserer ligeledes på sundhed for mennesker i sin forskning. Men han gør det hos Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet ved at grave ned i de sundhedsmæssige konsekvenser af, at bakterier i dyr og fødevarer i stigende grad er modstandsdygtige mod antibiotika.
Her er han banebrydende, lyder vurderingen fra forskningsrådets bestyrelse, som også hæfter sig ved, at Frank Møller Aarestrups forskning i høj grad er rettet mod globale problemstillinger i forbindelse med spredning af resistente bakterier- blandt andet i forbindelse med international handel med fødevarer.
Flere priser til eliten
Foruden de store EliteForsk priser har Videnskabsministeriet også uddelt 16 EliteForsk rejsestipendier på hver 250.000 kr.
Endelig har de fem faglige råd under Det Frie Forskningsråd uddelt Ung Eliteforskerpris til i alt 24 unge forskere under 35 år. De modtager hver 200.000 kr.
