Stenaldergrave, vikingeskatte og et enormt middelalderskib på havets bund. Overalt i Danmark gemmer jorden på spor efter mennesker, der levede for tusinder af år siden og hvert år dukker nye op, når arkæologer går i gang med at grave.
Og det er netop det rige arkæologiske udbytte, som Slots- og Kulturstyrelsen hvert år fremhæver, når de udpeger årets ti mest bemærkelsesværdige fund. Nu er Top 10-listen landet.
Det kan du se lige her:
Top 10
Jernalderfolkets kamp mod oversvømmelser
I Sønder Bork Marsk ved Ringkøbing Fjord har Ringkøbing Fjord Museer udgravet den velbevarede jernalderlandsby Grønbjerg. Landsbyen blev anlagt omkring 500 f.Kr. på en lille sandklit i et sumpet område.
Over flere hundrede år forsøgte beboerne at forhøje bopladsen med enorme mængder jord for at modstå oversvømmelser, svarende til omkring 45.000 trillebøre. Trods gentagne oversvømmelser fortsatte bebyggelsen, og arbejdet med at hæve landsbyen fortsatte helt frem til omkring 100–200 e.Kr.
Vikingeskatten fra Førslev
Museum Sydøstdanmark fandt omkring 2.000 engelske sølvmønter ved Førslev nordvest for Haslev på Sydsjælland.
De fleste mønter er præget under kong Edvard Bekenderen, som regerede England fra 1042 til 1066 e.Kr.. Mønterne lå direkte i jorden uden en beholder.
Verdens største kogge
Vikingeskibsmuseet udgravede skibsvraget 'Svælget 2' på bunden af Øresund. Skibet er en kogge, som er et stort middelalderligt handelsskib, bygget af træ fældet i 1410. Det havde både for- og agterkastel og en muret kabys, et ildsted til madlavning, og kunne laste omkring 300 tons.
Et jernaldertempel med forbindelser til Egypten
Sydøst for Herning ligger Hedegård, som er en stor jernalderplads fra tiden omkring Kristi fødsel. Her fandt arkæologer både en rig gravplads og en befæstet landsby bygget efter romersk forbillede.
Midt i anlægget lå resterne af et tempel, som var cirka 15x16 meter stort og havde et hævet ildsted. Blandt de få genstande, der var efterladt før nedbrændingen, fandt arkæologerne to sjældne glasperler. De stammer sandsynligvis fra Egypten og Levanten og vidner om fjerne forbindelser i jernalderen.
Jern-lanser med guld
I Boeslunde på Sydvestsjælland fandt Museum Vestsjælland i 2025 tre jernlanser i et tidligere kildevæld, hvor der i årtier er gjort mange guldfund.
To af lanserne er dekoreret med guld og har været pakket ind i et hylster forseglet med beg, som er en form for tjære. En kulstof-14-datering af begen placerer lanserne i perioden ca. 1000–830 f.Kr., hvilket gør dem til Danmarks ældste sikre jernfund.
Læs mere om metoden i artiklen: Kulstof 14-datering: Hvordan ved vi, hvornår denne mand blev begravet?
Fundene tyder på, at kilden har været et helligt sted, hvor mennesker gentagne gange har ofret genstande og samledes til rituelle måltider.
Danmarks største langhøj ved Horsens Fjord
Ved Horsens Fjord har Museum Horsens udgravet et monumentalt gravkompleks fra den tidlige bondestenalder, ca. 4000–3300 f.Kr.
Fundet omfatter Danmarks største langhøj, som er 61 meter lang og 16 meter bred, samt et dyssekammer blot to meter derfra. I dyssekammeret fandt arkæologerne blandt andet en sjælden økse og otte ravperler.
Tømmercirklen ved Aars
I 2025 fandt arkæologer sporene efter et stort cirkelformet anlæg ved Aars. Fundet består af 45 stolpehuller, som viser, at der engang stod en cirka 30 meter bred tømmercirkel af træ.
Dateringer peger på slutningen af bondestenalderen og begyndelsen af bronzealderen. Lignende anlæg kendes fra de britiske øer og Nordeuropa. Indgangenes placering tyder på, at anlægget blev brugt til ritualer knyttet til solen ved solhverv.
En jernalderplads med spor af rigdom og fester
Nord for landsbyen Vaarst i det østlige Himmerland ligger Grønhøjgård, som er en centralplads med rødder i ældre romersk jernalder omkring 1-200 e.Kr. Området rummer også Jyllands rigeste gravplads fra perioden ca. 200-550 år e.Kr. Udgravningerne har afdækket tykke kulturlag, som er en form for affaldslag med spor af menneskelig aktivitet.
Arkæologerne har blandt andet fundet guld, romerske mønter, våbendele og store mængder dyreknogler, som peger på gentagne fester og rituelle aktiviteter.
Kulturlagene dækker mindst tre hektar og er op til to meter tykke.
Grave fra vikingetiden ved Lisbjerg
Ved Lisbjerg, cirka 7 kilometer nord for Aarhus, fandt Moesgaard Museum i 2025 en gravplads fra vikingetiden med 30 grave. Flere af gravene var særligt rigt udstyrede og tolkes som grave for samfundets elite.
I gravene lå både hverdagsting og finere genstande som smykker, våben og mønter. I den største grav fandt arkæologerne et fornemt træskrin, og fundet knyttes til en nærliggende stormandsgård fra midten af 900-årene på Harald Blåtands tid.
Middelalderens Haderslev
I forbindelse med kloak- og klimatilpasningsarbejde har Museum Sønderjylland præcist kortlagt Haderslevs middelalderlige kanal, som tidligere kun var kendt fra gamle kort.
Kanalen blev anlagt i 1400-tallet og hænger sammen med opførelsen af en slotsvandmølle i 1420’erne. Arkæologerne fandt også rester af kraftige broer, der førte til renæssanceslottet Hansborg, som blev bygget fra 1557 og brændte i 1644.
\ Krav til top 10
Før et arkæologisk fund kan komme i betragtning til Slots- og Kulturstyrelsens top 10, skal fundet opfylde en række krav og betingelser.
Først og fremmest skal fundet være fremkommet ved en arkæologisk udgravning eller på baggrund af nye videnskabelige resultater fra det pågældende år.
Desuden skal fundet tilføre »betydelig, ny viden til arkæologien og danmarkshistorien.«
