Helikopterforældre kan måske skabe ængstelige og narcissistiske børn, vurderer forsker
Nogle forældre overbeskytter deres børn, selv når 'børnene' begynder på universitetet.
børn overpylrede overbeskyttende angst narcissisme bekymrede forældrestil forældrerolle universitetsstuderende indblanding kontrollerende selvstændighed selvregulering modstandsdygtighed

Curlingforældre, serviceforældre, helikopterforældre overbeskytter og servicerer deres barn uden at stille krav. (Foto: Shutterstock)

For nylig belyste det australske dagblad 'The Age' problemet med 'helikopterforældre' ved landets universiteter. 

Rapporten beskrev forældre, som kontakter universitetslektorerne angående deres voksne børns karakterer, som deltager i møder med studievejledere, og som ustandseligt kontakter universitets personalet for at spørge ind til 'barnets' udvikling. 

Uanset om de kaldes curlingforældre, serviceforældre eller helikopterforældre, så overbeskytter og servicerer forældrene deres barn uden at stille krav. 

Man har kendt til de pylrede og overbeskyttende forældre i flere år blandt børn i skolealderen, men at forældre benytter samme taktik til deres voksne børn er forholdvis nyt. 

Forskerne har dog gransket denne overbeskyttende forældrestil blandt universitetsstuderende i flere år, og de fandt negative effekter blandt 'børnene', blandt andet højere niveauer af angst og narcissisme. 

Modstandsdygtige og mindre ængstelige

Forskning viser, at forældre i dag bruger mere tid hver dag på at være forældre, end man gjorde i 1980’erne. 

Men vi ved ikke, hvor mange der er overpylrede, fordi de fleste af feltets populationsstudier forlader sig på selvrapportering, og det er usandsynligt, at forældrene indrømmer, at de er overbeskyttende eller kontrollerende. 

De overpylrede forældre kaldes også curlingforældre, der rydder projektbarnets eller drivhusbarnets liv for alle forhindringer og passer og plejer dem i alle ender og kanter. 

Langt de fleste forældre vil kun deres børn det allerbedste. Forskning viser, at børn med kærlige, hengivne og lydhøre mødre bliver mere modstandsdygtige og mindre ængstelige. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvornår er man for pylret? 

Men hvornår går det for vidt? Skader de overpylrede forældre børnene? 

I 2018 bad vi 128 australske psykologer og rådgivere om eksempler på en overdreven omsorgsfuld og overbeskyttende forældrestil. De nævnte blandt andet:

  • Skære et 10-årigt barns mad ud i mindre stykker. 
  • Tage særlig mad med til et arrangement til en 16-årig, fordi han/hun er kræsen.
  • Ikke lade en 17-årig tage toget til skolen.
  • Konstant plage skolen med særlige krav.
  • Bringe glemte madpakker, idrætstøj, ipads, drikkedunke eller overtøj til skolen.
  • Belønne barnet uanset indsats

Forældrene er selv ængstelige

Der er ikke meget forskning i den overdrevent omsorgsfulde og overbeskyttende forældrestils effekt på børn i skolealderen. 

Et studie fra 2015 med 56 forældre til børn mellem 5 og 14 år fandt, at pylre-forældrestilen var associeret med en autoritær forældrestil, og at forældrene selv var ængstelige.

En overdrevent omsorgsfuld og overbeskyttende forældrestil er desuden associeret med mindsket selvtillid blandt teenagere samt mindsket evne til at udvise lederskab.

'Børn' på universitetet

Vi har mest viden om konsekvenserne ved en overdreven omsorgsfuld og overbeskyttende forældrestil fra universitetsstuderende. 

Her er den nemlig især mærkbar – og almindeligvis anset for at være upassende – fordi det overstiger, hvad barnet udviklingsmæssigt har brug for eller ønsker.

Forskning viser, at forældrene har blandet sig, hvis deres 'barn' bryder universitetets etiske regler eller i ‘barnets’ akademiske udfordringer med lektorerne.

Nogle forældre har ligefrem pålagt udgangsforbud eller bestemt, hvornår deres 'universitetsbørn' skal gå i seng, ført tilsyn med 'barnets' kost og motion, gransket deres venner og afgjort, hvilken studieretning ‘barnet’ skal ind på. 

Negative effekter

I kølvandet følger en række negative effekter blandt de universitetsstuderende, hvis forældre hjælper dem for meget. 

Det er påvist, at disse studerende i større grad lider af angst og depression end deres jævnaldrende. 

Universitetsstuderende med kontrollerende forældre lider også af mindre tiltro til egne evner, hvilket resulterer i forringet tilpasning til universitetet, hvilket igen resulterer i lavere karakterer og vanskeligheder med at relatere til andre.

Andre studier har fundet negative effekter som blandt andet mindsket selvstændighed, mindre selvregulering, større narcissisme, mere opmærksomhedskrævende adfærd samt ønske om billigelse og vejledning fra andre.

Korrelation eller kausalitet

I en mail til Videnskab.dk uddyber artiklens forfatter, Marilyn Campbell, at børnenes problemer ikke nødvendigvis skyldes forældrenes overbeskyttende adfærd, selvom forskningen antyder det.

Det kan nemlig gå begge veje: Måske har børnene i forvejen disse problemer, hvilket får forældrene til at blive mere beskyttende.

Der er altså tale om en såkaldt korrelation og ikke en årsagssammenhæng, hvilket du kan læse mere om i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'

Marilyn Campbell tilføjer dog: »Men selv hvis barnet viser overdreven angst, og forældrene beskytter dem fra at møde deres urealitiske frygt, så kan det forværre barnets angst.«

Hvorfor er forældrene så bekymrede?

Årsagen til, at det lader til, at der er flere og flere overpylrede forældre, kan forklares på adskillige måder.

Nogle forskere mener, at økonomiske stressfaktorer er ansvarlige for forældrenes indblanding i børnenes uddannelse, der er et forsøg på at sikre, at de ender i et velbetalt job.

Vi ved, at flere og flere universitetsstuderende bor hjemme og at de derfor i større omfang er påvirket af deres forældre.

Overordnet er overgangsperioden fra barn til voksen blevet længere, hvilket nogle forskere har navngivet ‘adultescence’ (en sammentrækning af adult=voksen og adolescence=ungdom, red.)

Husk at nyde forældreskabet

Uanset om overpylretheden er et udtryk for (for meget) kærlighed eller behovet for at spejle sig i sine børn, er det ikke den bedste måde at udfylde forældrerollen.

Lad hellere barnet begå og lære af sine egne fejl.

Hjælp dem, hvis de beder om det, men lad være med konstant at blande dig.

Hvert eneste barn er unikt, og det er hver eneste forælder også, så en 'en-for-alle-vejledning' er ikke svaret.

Vi ved dog, at kærlige, hengivne og lydhøre forældrene skaber modstandsdygtige børn, så lad dem finde deres egen vej - og husk at nyde forældrerollen.

Marilyn Campbell hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forsker: Kedsomhed gør børn kreative og opfindsomme

LÆS OGSÅ: Vi overdriver glæden ved børn

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede