Guide til videnskabens London

En forlænget weekend i London handler ofte om shopping, fodbold eller øl. Til tider alle tre. I hverdagene trækker store konferencer og vigtige møder turister til sig i tusindtal.

Men London er også byen, som i løbet af 1800-tallet voksede sig til at blive verdens største og centrum for næsten alt, og videnskab var ikke nogen undtagelse. Flere store gennembrud fandt sted i den britiske hovedstad – nogle var planlagt, andre skyldtes en god mængde held.

Adskillige nobelpriser i tital er tildelt forskere med base i London, og i dag er to af verdens seks højest rangerede universiteter at finde i byen.

Er du en nysgerrig rejsende? En der tørster efter mere, når indkøbsposen er fyldt op i Oxford Street, når dommeren blæser kampen af på Emirates eller Stamford Bridge, når møder er slut og aftalen underskrevet, når applausen har lagt sig efter afslutningsforedraget? En der tørster efter mere en pinten på næste pub?

Så skal du i videnskabens navn lægge turen ind forbi en af disse:

Rosetta-stenen – en ny dør ind i faraoernes tid

I 1798 drog Napoleon med sin hær på felttog i Egypten. Året efter fandt Bonapartes videnskabsmænd denne sten i en mur på Fort Julien nær byen Rosetta (som i dag hedder Rashid). De var med det samme klar over, at de stod over for noget værdifuldt. Det var englænderne også, som tog stenen som krisbytte i 1801, da de kastede franskmændene ud af Egypten.

Den uvurderlige videnskabelige værdi lå i, at her var den samme tekst skrevet med gamle egyptiske hieroglyffer, i egyptisk demotisk skrift og på oldgræsk. Dermed havde man altså nøglen til at forså hieroglyfferne og nye døre kunne åbnes ind til det gamle Egypten.

Franskmændene fik en lille revanche, det var nemlig Jean-Francois Champollion, der i 1822 præsenterede det første gennembrud i oversættelsen. Selvom egyptiske myndigheder har forsøgt at få Rosetta-stenen tilbage, har den stået i British Museum i London siden 1802. Sammen med det største udvalg af mumier uden for Egypten og millioner af andre historiske skatte.

• British museum, Great Russell Street. Åbent hver dag 10-17.30, torsdag til 20.30
  

22 millioner skabninger på sprit

Charles Darwin har selv indsamlet nogle af de mange små og store dyr, som ligger lagret i sprit i Darwincenteret i Natural History Museum. Spritsamlingen, som den hedder, består af 22 millioner glasbeholdere i alle størrelser og faconer, og det er naturligvis ikke alle, som altid er udstillet. Et af højdepunkterne er den 8,6 meter lange kæmpeblæksprutte Archie, som blev fanget ud for Falklandsøerne i 2004.

170.000 af skabningerne er såkaldte typeeksemplarer, det eksemplar, som blev brugt til at beskrive arten, da den blev opdaget.

Derudover indeholder det natuhistoriske museum også den 22 meter lange Diplodocus-dinosaur Dippy. En bid af mineralet Jadarite, som chokerede forskere, da det blev fundet i 2006, fordi det har næsten samme kemiske formel som Kryptonit, Supermans skræk. Og Broken Hill-kraniet, som stammer fra en mandlig Homo Heidelbergensis, som blev fundet i det, der nu er Zambia i 1921, og som sandsynligvis er 200.000-300.000 år gammel.

• Natural History Museum, Cromwell Road. Åbent hver dag 10–17.50
  

Vandpumpen, som løste koleragåden

I 1854 blev London ramt af en koleraepidemi, og de fleste troede, at smitten kom fra forurening eller smittede gennem luften. ’Mod bedre vidende’ tog læge og fysiker John Snow prøver af vandet i Soho, hvor koleraen hærgede.

Han fandt partikler i vandet fra en bestemt vandpumpe Broad Street. Da myndighederne satte den ud af drift ved at fjerne håndtaget, var det snart slut med epidemien. I dag står der en vandpumpe uden håndtag til minde om hændelsen og manden, der regnes for faderen til den moderne epidemiologi, læren om blandt andet folkesundhed, og hvordan sygdom spreder sig.

Gaden hedder i dag Broadwick Street, og hvis du først er der, kan du jo snuppe en pint på John Snow Pub. En rosa sten i fortovet foran pubben viser, hvor den omtalte pumpe egentlig stod.

• John Snow Memorial, Broadwick Street. Pubben ligger i nummer 39 og er åben hver dag kl. 12-23, til 22.30 på søndage
  

En lommeregner på fem ton

Matematikeren Charles Babbage lavede allerede i første del af 1800-tallet tegninger, som kan kaldes forløbere til nutidens computere. Desværre for Babbage fik han aldrig bygget nogen af sine vidundere. I 1991, 200 år efter pionerens fødsel, byggede Science Museum i London en kopi af hans anden version af differensmaskinen.

Den 2 x 3,5 meter store indretning kan både udføre regnestykker og udskrive dem. Halvdelen af Babbage hjerne står også til skue på museet. Den anden halvdel findes på Hunterian Museum i Royal College of Surgeons.

• Science Museum, Exhibition Road. Åbent hver dag 10–18
  

Diagrammer i folkesundhedens tjeneste

Florence Nightingale er mest kendt som omsorgsfuld sygeplejerske fra Krimkrigen (1853-1856) og for sit bidrag til moderne sygepleje. Men hun var også en forgangskvinde inden for anvendt statistik. Hun opfandt ikke cirkeldiagrammet, men hun videreudviklede det, som kaldes rosediagram (polar area diagram).

Med ’Diagram of the Causes of Mortality of the Army in the East” vise hun tydeligt, hvor mange flere soldater, der døde på grund af dårlige sanitærforhold og fejlernæring end antallet, der faldt i kamp.

Diagrammet fra 1858 er udstillet i British Library og i Florence Nightingale Museum. Sidstnævnte ligger på samme sted som Nightingale i 1860 fik oprettet verdens første sygelejerskole. Der findes også hendes trofaste følgesvend: Den udstoppede ugle Athena.

• (Florence Nightingale Museum, Lambeth Palace Road 2. Åpent hver dag 10–17
  

Verdens første dynamo

I 1820 opdagede den danske fysiker Hans Christian Ørsted, at elektrisk strøm skaber magnetisme. I sit laboratorium på Royal Institution beviste Michael Faraday 11 år senere det omvendte: At et magnetfelt kan skabe elektrisk strøm i ledninger. Og pludselig stod han der med verdens største dynamo.

Laboratoriet er i dag en del af Faraday Museum, hvor man også kan se, hvorfor grovsmedens søn bliver anset for at være en af de største eksperimentelle videnskabsmænd, som har levet.

Faraday er også æret med et mindesmærke, i midten af en rundkørsel og af omstridt udseende, i vejkrydset Elephant and Castle.

• Faraday Museum, Royal Institution, Albemarle Street 21. Åbent mandag–fredag 10–18
  

Find din favoritforskers skilt

Lord Byron og Napoleon III var ikke forskere, men de var de første, som blev æret med blå skilte på husvægge i London. Det skete i 1867, og i dag er der omkring 900 af sådanne skilte spredt rundt i byen. De er ofte placeret på huset, hvor personer blev født, boede eller døde. Eller hvor de gjorde vigtige opdagelser, som det er tilfældet med nogle af de mange skilte, der hædrer videnskabens mænd og kvinder. For eksempel Isaac Newton på Jermyn Street 87, Alan Turing på Warrington Cresent 2, eller Thomas ’Man of Science’ Young på Welbeck Street 48.

I det patriotiske og uvidenskabelige hjørne? Besøg Edvard Grieg på Clapham Common North Side 47 eller selveste Haakon VII på Palace Green 10.

• Søg efter din favoritforskers blå skilt hos English Heritage, eller hent gratisBlue Plaque-app
  

Psykoanalyser dig selv på Freuds divan

I 1938 flygtede Sigmund Freud fra nazisternes Wien og slog sig ned i London. I sit nye hjem i Hampstead i den nordlige del af byen rekonstruerede han sit behandlingsrum, inklusiv sofaen, som må have været vidne til mange psykoanalyser.

Divanen skal oprindeligt have været en gave fra en taknemmelig patient, en Madame Benvenisti, og så vigtig for Freud at han sørgede for, at den kom med fra Wien. I sit nye hjem fortsatte han med at skrive og tog også imod enkelte patienter. Freud døde allerede i september 1939. Datteren Anna boede i huset frem til sin død i 1982, og efter hendes ønske blev det gjort til et museum.

• Freud Museum, Maresfield Gardens 20. Åbent onsdag–søndag 12–17
  

Mellem øst og vest på nulmeridianen

På Greenwich-observatoriet kan du stå med et ben på den vestlige halvkugle og et bed på den østlige halvkugle. I 1884 mødtes 41 delegater fra 25 nationer nemlig i Washington D.C. og vedtog, at nulpunktet for klodens længdegrader skulle gå gennem Royal Observatory i Greenwich. Selve vedtagelsen var ikke nogen videnskabelig præstation, og store dele af verden forholdt sig allerede til Greenwich som nulpunktet (med undtagelse af blandt andet Frankrig, som trodsigt holdt sig til Paris-meridianen i mange årtier).

Store præstationer er derimod skibsklokkerne, som John Harrison lavede over 100 år tidligere. De klingede og klang så præcist både i store hav og i skiftende temperaturer, at man endelig kunne beregne, hvilken længdegrad man befandt sig på, selv uden land i sigte. Dermed var et af datidens største videnskabelige problemer løst, og talløse skibe, sømænd og værdifulde laster reddet fra havari. Den mest berømte klokke, H4, og flere andre af Harrisons klokker, kan studeres nærmere i Royal Observatory.

Planetariet, Peter Harrison Planetarium, har ingenting med urmageren at gøre. Det er opkaldt efter noget så kedeligt som fonden, der finansierede bygningen.

• Royal Observatory, Blackheath Avenue, Greenwich. Åbent hver dag 10–17
  

Held i uheld – det første penicillin

Det var egentlig et uheld, men det har sparet os for meget død og lidelse. Lægen og farmakologen Alexander Fleming havde ikke ryddet ordentligt op i laboratoriet, før han tog på sommerferie i 1928. Da han kom tilbage, fandt han nogle af de glemte stafylokok kulturer dræbt af en svamp, og en af de vigtigste medicinske opdagelser nogensinde var en kendsgerning.

I 1945 fik Fleming Nobelprisen i medicin for ’opdagelsen af penicillin og dens helbredende virkning i en række infektionssygdomme.’ Hans laboratorium ved St. Marys Hospital er nu omdannet til de oprindelige 1928 standarder og omdøbt til Fleming Museum.

• Alexander Fleming Laboratory Museum, St Mary’s Hospital, Praed Street. Åbent mandag–torsdag 10–13
  

Redningsaktion for tagget millionmaleri

I oktober 2012 skrev polakken Vladimir Umanets sit navn og teksten ’A Potential Piece og Yellowism’ med sort tusch på Mark Rothkos Black on Maroon i Tate Modern. Manden blev idømt to års fængsel, og maleriet til 18 måneder i laboratoriet hos restaureringsforskerne.

Tuschen var af den værste sort og trængte tværs igennem underlaget. Rothkos arbejdsmetoder, med et sammensurium af materialer og teknikker gjorde ikke arbejdet lettere. Næsten et år brugte konserveringsforskerne på at udarbejde en metode til at fjerne blækket. Så skulle de uønskede streger fjernes millimeter for millimeter. I maj 2014 kunne Tate Modern endelig ønske billedet velkommen tilbage i Rothko rummet, sammen med de andre Seagram Murals.

• Tate Modern, Bankside. Åbent hver dag 10–18, fredag og lørdag til 22
  

Fodgængerovergangen, der gav os atombomben

I fodgængerovergangen på Abbey Road risikerer Beatles-turister hver dag livet for at tage et billede. Så er det mindre farligt at stoppe for rødt lys i krydset, hvor Southhampton Row møder Russel Square. Som den ungarske fysiker Leó Szilárd gjorde en regntung septembertirsdag i 1933. Da lyset skiftede til grønt, og før han gik over på den anden side, havde han tænkt nogenlunde sådan her: ’hvis vi kan finde et grundstof, som, når det bliver bombarderet af et neutron, vil frigive to neutroner, kan det føre til en kædereaktion, som kan frigive enorme mængder energi.’ Altså ideen til kernefysiske kædereaktioner, som danner grundlaget for, hvordan atomvåben og atomkraft virker.

Senere flyttede Szilárd videre til New York, hvor han sammen med Albert Einstein stod bag det første initiativ til det, som efterfølgende blev Manhattanprojektet og den første atombombe.

Har du flere gode tips til videnskabelige oplevelser i London? Del dem med os og andre læsere i kommentarfeltet nedenfor.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle