Mens boligmarkedet vakler, arbejdspladser fordufter, og bankerne kævles om krisepakkerne, klør vi os lidt undrende i nakken og spekulerer:
Hvordan kunne dette ske? Hvordan kunne så mange garvede finansfolk verden over foretage så risikable valg?
I følge forskere fra Northwestern University er i hvert fald en del af svaret: 'Gener'.
De har nemlig fundet frem til specielle varianter af visse gener, som faktisk indvirker på, om vi vælger trygt eller risikabelt.
Mens nogle genvarianter kan få folk til at sky de usikre kort, ser det ud til, at andre gentyper presser indehaveren i retning af at satse friskt på risikable alternativer.
Det hele har sammenhæng med signalstoffer i hjernen, konkluderer forskerne efter at have undersøgt, hvordan studerende med forskellige genvarianter reagerede i et investeringsspil med ægte penge.
Spil og spytprøver
Forskerne indfangede en gruppe på 65 studerende - 26 mænd og 39 kvinder. De fik 15 dollar i startkapital og blev sat til at foretage investeringer i et spil, hvor de kunne vælge mellem sikre og risikofyldte investeringer.
Spillet gik over 96 omgange. Hver gang fik de studerende at vide, hvad udbyttet på den sikre investering ville blive, og hvad de kunne vinde og tabe på det risikofyldte alternativ. Her var det mulige udbytte større, men det var lige sandsynlig at investeringen endte med tab som med gevinst.
Efter spillet skulle alle deltagerne aflevere spytprøver, således at forskerne fik fat i DNA fra hver af de studerende. Analyserne af arvematerialet viste, at visse genkombinationer så ud til at have indvirkning på tendensen til at foretage risikofyldte investeringer.
Men hvad er det egentlig disse gener gør?
Kort og lang version
Det handler om kroppens regulering af signalstofferne dopamin og serotonin, står der i en pressemeddelelse fra Northwestern University.
Forskerne så efter forskellige varianter af to gener, som styrer balancen af disse kemikalier.
Genet 5-HTTLPR regulerer på transporten af serotonin, et signalstof som har at gøre med kropstemperatur, humør, søvn, seksualitet og appetit. Der findes både en lang og en kort version af dette gen, og disse versioner giver forskelligt udslag i opførsel.
De studerende som havde fået den korte variant af genet fra både deres mor og far, satsede 28 procent mindre på risikofyldte investeringer, sammenlignet med deltagere med mindst én lang udgave af genet.
Kun en delvis forklaring
Det andet gen, der er i søgelyset, er DRD4. Det er vigtigt for reguleringen af signalstoffet dopamin, som har at gøre med bevægelse, motivation, hukommelse, opmærksomhed og indlæring.
De studerende, som havde varianten 7-repeat af DRD4-genet, satsede 25 procent mere på risikoinvesteringer, sammenlignet med deltagere med andre versioner af genet.
»Vor forskning sætter for første gang fingeren på, hvilken rolle specielle varianter af disse gener spiller for at forudsige, hvor sandsynlig det er, at folk vælger at tage en finansiel risiko,« siger Camelia M. Kuhnen fra Northwestern University.
Og i lys af den igangværende finanskrise kan det nok være interessant at vide, at individuelle variationer i generne formodentlig indvirker på økonomisk opførsel, mener hun.
Men den, der tror, at vi kan finde forklaringen på hele finanskrisen ved at granske løs i genetikken, bliver nok skuffet.
Under 30 procent af variationen i viljen til at tage chancer kan tilskrives DNA'et, står der i pressemeddelelsen. Resten er formodentlig et kompliceret sammenkog af opdragelse, erfaring og kulturel baggrund.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
