Gener har stor indflydelse på, hvor du sætter dit kryds

Jo, du har stadig en fri vilje. Og nej, ikke alt er forudbestemt ud fra den DNA-bagage, du er blevet født ind i livet med.

Ikke desto mindre viser ny forskning fra blandt andet Syddansk Universitet, at vores gener gemmer på forklaringen på op mod 60 procent af vores politiske handlinger: Hvem vi stemmer på, hvor engagerede vi er i politik og hvilken ideologi vi sympatiserer med.

Resultatet udspringer fra et gigantisk studie af 12.000 tvillingepar og er accepteret til udgivelse i tidsskriftet Behavior Genetics. Forskningen er intet mindre end en lille bombe under den gældende videnskabelige forståelse af, hvad der påvirker vores kryds på valgdagen, mener én af de danske forskere bag undersøgelsen.

»Vi synes jo selv, at det er et stort resultat. Viser det sig, at det her er rigtigt i dyb filosofisk forstand – altså sandt – så har socialvidenskaberne hidtil overset en vigtig variabel i forklaringen af menneskelig adfærd, nemlig biologi.«

»Det er selvfølgelig enormt spændende, for så taler vi om, at vi stille og roligt skal i gang med et paradigmeskifte og have kalibreret vores modeller til også at inddrage biologiske forhold,« lyder det fra Robert Klemmensen, som er professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet (SDU).

Resultat chokerede forskerne

Robert Klemmensen har sammen med professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra SDU og andre kolleger fra blandt andet Danmark og USA stillet spørgsmål til tusindvis af enæggede og tveæggede tvillinger i Danmark, USA, Australien, Sverige og Ungarn for at kortlægge deres syn på politik.

Studiet viser grundlæggende, at enæggede tvillinger – der har 100 procent identiske gener – svarer langt mere ens på spørgsmål om for eksempel omfordeling, politisk deltagelse, frihed og lighed, end tveæggede tvillinger – med færre ens gener – gør.

Da tvillingepar generelt vokser op i samme miljø, må forskellen på de to grupper kunne tilskrives arvelighed, ræsonnerer forskerne. Formodningen bliver kun styrket af, at forskerne fandt stort set sammenfaldende tendenser i forskellige befolkningsgrupper.

»Det chokerede os at se, hvor ens resultaterne var på tværs af alder og landegrænser. Undersøgelsens tvillinger fra Danmark var på mellem 20 og 40 år, mens dem fra Minnesota var i 50'erne. Alligevel er de estimater, vi får ud om politisk ideologi og politisk deltagelse, stort set ens. De var så ens, at vi dårligt troede på dem,« siger Robert Klemmensen, der også har arbejdet sammen med Kaare Christensen fra Dansk Center for Aldringsforskning (SDU) og Det Danske Tvillingeregister.

»Vi leverer bevis for, at arvelighed spiller en rolle i vores valg«

Studiet bekræfter tidligere undersøgelser fra SDU og fra forskernes internationale kolleger, så konklusionen i den videnskabelige artikel er ret skarp:

»We provide definitive evidence that heritability plays a role in the formation of political ideology, regardless of how ideology is measured, the time period or population sampled.« Eller på dansk: forskerne mener at have fundet endegyldigt bevis for, at arvelighed spiller en rolle i dannelsen af politisk ideologi.

Robert Klemmensen mener da også selv, at forskerne har fat i noget, det er meget svært at ignorere.

»Vi synes efterhånden, at der er så klar evidens for, at der i hvert fald inden for ideologi er en biologisk komponent, der siger noget om, hvilke holdninger vi har, og at det er noget, vi er nødt til at begynde at tage seriøst,« siger han.

Hvorfor skulle gener dog ikke spille en rolle?

Robert Klemmensen får uforbeholden opbakning fra John Hibbing, professor i statskundskab ved University of Nebraska; en af verdens førende forskere på området. Han har ikke medvirket i det nye studie.

John Hibbing var for en halv snes år siden den første forsker, der kædede studier af enæggede og tveæggede tvillinger sammen for at finde forskelle i politiske indstillinger. Han synes, at det er helt oplagt, at generne spiller ind vores syn på politik, også selvom det er umuligt for nu at sige, præcis hvilke gener eller hvor i genomet vores politiske præferencer gemmer sig.

»Tænk på, at ukendte sammenhænge mellem gener og egenskaber karakteriserer stort set alle indviklede områder fra sundhed og sygdomme til opførsel og intellektuelle evner. Selv højde har en velkendt arvelig faktor, men alligevel er det kun en lillebitte del af arveligheden, som er blevet sporet til særlige gener. At politiske holdninger følger det samme mønster burde måske ikke undre os så meget,« skriver John Hibbing i en mail til Videnskab.dk.

Gener har mærkbar effekt på vores politiske valg

Forskerne konkluderer i den videnskabelige artikel til Behavior Genetics, at arvelighed styrer 30-60 procent af vores valg.

Om det er meget eller lidt, er uden den store betydning i John Hibbings verden.

»For mig er det vigtige fund, at det helt tydeligt ikke er 0 procent,« lyder det fra statskundskabs-professoren fra University of Nebraska.

Hans holdning bakkes op af Lasse Laustsen, der som ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet blandt andet forsker i, hvordan biologi påvirker vores politiske adfærd.

»Det væsentlige for mig som politolog er, at studiet viser en robust og substantielt væsentlig effekt, hvis den som minimum er på 30 procent. Det er jo ikke noget, man bare kan skyde hen med, at der er tale om minimale effekter, som lige præcist bliver statistisk signifikante,« siger Lasse Laustsen fra Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har ikke selv deltaget i studiet.

Vi er langt mindre rationelle, end vi tror

John Hibbing tilføjer, at han er overbevist om, at hans kolleger fra SDU er på rette spor, også selvom konklusionen - at vores politiske holdninger i en vis udstrækning er forudbestemt - er kontroversiel.

»Det er et resultat, som mange traditionelle politologer og mange i den brede befolkning har svært ved at acceptere. Folk tror jo, at deres politiske holdninger er rationelle, bevidste svar på verden omkring os.«

»Men sandheden er tværtimod, at folk har meget dårlige fornemmelser af årsagerne til, at de gør, som de gør. Vi er påvirkede af alle mulige forudbevidste kræfter, som former os,« mener John Hibbing.

Gener påvirker os - de definerer os ikke totalt

Nogen vil nok finde det ret nedslående, at politiske tanker og handlinger i bund og grund kan reduceres til, at vi har fået nogle særlige gener smedet ind i kroppen fra vores forældre og andre familiemedlemmer længere nede i stamtræet.

Har vi slet ikke et frit valg?

Jo, selvfølgelig har vi det, lyder det fra Robert Klemmensen.

At genernes indflydelse anslås at være mellem 30 og 60 procent siger jo først og fremmest noget om størrelsen og styrken af sammenhængen mellem gener og politiske holdninger.

Lasse Laustsen

»Det her viser, at der er noget biologi, der påvirker sandsynlighederne for, hvordan vores liv skubber sig i givne retninger. Det er ikke det samme, som at vi er determinerede og ikke kan vælge anderledes. Men det påvirker sandsynligheden for, hvilke valg vi træffer,« mener han.

Måske er det personlighed, der definerer vores valg

Spørgsmålet er så, hvad der mere konkret ligger i begreber som ’gener’ og ’arvelighed’. Hvad er det helt præcis, vi får med os fra vores forældre?

Robert Klemmensen fokuserer primært på social- og samfundsvidenskaberne for at finde en forklaring. Han tror, at det nok handler om, at vi får videregivet noget personlighed og bliver født med forskellige temperamenter, som påvirker vores valg i livet.

»Vi ved fra hele adfærdsgenetikken og den naturvidenskabeligt orienterede psykologi, at der er en stor arvelighed i, hvilke personlighedstræk du har. Men vi skal også have sat skub i undersøgelser af det hormonelle for at finde ud af mere om, hvordan personlighed, gener og omgivelser interagerer. Det er vi i gang med nu,« fortæller Robert Klemmensen.

Diktatorers våde drøm: Gen-manipulation lige om hjørnet?

Undersøgelsen har på sin vis også nogle lidt skræmmende perspektiver. Det ville være noget af en drøm for vanvittige statsledere, hvis de kunne manipulere mennesker til at blive født med en hang til særlige politiske holdninger.

Robert Klemmensen peger dog på, at han selv og mange af hans kolleger mener, at det ville være en halsløs gerning at forsøge at finde frem til udvalgte gener, der får særlige politiske synspunkter til at træde frem i en personlighed.

»Der er rigtig mange gener involveret i det her, så man skal først forstå, hvordan gener samvirker – og bagefter, hvordan generne samvirker med de ting, man bliver udsat for, efterhånden som man lever sit liv. Det er selvfølgelig uhyre kompliceret, og jeg mener ikke, at det er nogen frugtbar vej at gå. Det er heller ikke en sti, vi har tænkt os at følge,« lyder det fra Robert Klemmensen.

Fysiologi og kognitive egenskaber spiller også ind

John Hibbing er enig. Han fortæller, at også hans forskningsgruppe har bevæget sig væk fra gener, blandt andet fordi det er så utroligt kompliceret at finde frem til enkelte komponenter.

»Vi fokuserer i stedet på fysiologiske og kognitive egenskaber, som påvirker politiske holdninger, uden at folk er klar over det. For eksempel har folk, som stemmer på den politiske højrefløj, tendens til at reagere stærkere på negative billeder og lyde, end folk med holdninger, der placerer dem på venstrefløjen.«

»Folk med synspunkter, som placerer dem på højrefløjen – mod indvandring, for national identitet og for hård straf til lovovertrædere – kigger i længere tid på grimme og negative billeder, for eksempel af huse i brand eller mennesker, der spiser orme,« siger John Hibbing og slutter:

»Det peger på, at uanset om vi taler gener, udvikling tidligt i barndommen eller endda før fødslen, eller oplevelser senere i livet, så hænger folks politiske holdninger sammen med kræfter, som de slet ikke er opmærksomme på. Den konklusion hænger perfekt sammen med denne nye forskning.«