Forskere: Vestens forestillinger om Afrika er hykleriske fantasier

Det er mange hundrede år siden, at europæere for første gang lagde til på den vestafrikanske kystlinje og oprettede de første kolonier.

Lige siden har vi i Vesten produceret forvrængede og ensidige forestillinger om afrikanere og det afrikanske kontinent.

Dette har været en del af en vestlig dominans med rodfæstning i den transatlantiske slavehandel, der tog fart i 1600-tallet.

Nuvel, siden da har vores forestillinger om Afrika ændret sig betydeligt – og Vestens forhold til sin sydlige nabo har unægteligt taget en mindre eksplicit racistisk drejning.

Det betyder dog ikke, at vi har gjort op med Vestens problematiske globale position. Og i vores møde med Afrika – både Afrika som forestilling samt reel virkelighed – bliver dette tydeligt.

I en nylig forskningsartikel har vi diskuteret, hvordan forsimplede, vestlige forestillinger om Afrika opretholder og genskaber den koloniale relation mellem Vesten og Afrika.

Vi tager udgangspunkt i fire eksempler på vestlig fremmedgørelse af det afrikanske kontinent og dets beboere.

Forestilling 1: Det korrupte Afrika

En vedvarende forestilling om Afrika er idéen om kontinentets ekstreme korruptionsrate. Dette er en problematisk forestilling af mindst to centrale årsager:

Først bør man tage i betragtning, at den gængse forståelse af korruption på mange måder er defineret på baggrund af vestlige praksisser og normer. Hermed tager man ikke højde for kulturelle forskelle (og mødet mellem disse i vores evigt mere globaliserede verden), i forståelsen af hvordan velstand bør cirkulere i et samfund.

Ligeledes kan korruption næppe forstås som isoleret til et enkelt kontinent, men bør ses som et globalt fænomen, der bygger på globale netværk på tværs af landegrænser.

Et eksempel er FIFA’s talrige globale korruptionsskandaler. Et andet eksempel er Al Jazeeras nylige dokumentar 'The anatomy of a bribe', som skildrer, hvordan den islandske fiskeri-virksomhed Samherji gennem en årrække betalte bestikkelsespenge til namibiske toppolitikere for at skaffe sig fiskekvota i det namibiske farvand.

Disse to eksempler, som kunne ekspanderes i uendelighed, burde være nok til at stedfæste, hvordan korruption næppe kan ses som et isoleret afrikansk fænomen, men rettere bygger på globale relationer, som udgør et centralt kendetegn i vores nuværende kapitalistiske virkelighed.

Dette er dog ikke tilfældet, og tager vi igen udgangspunkt i ovennævnte dokumentar, er det i sig selv slående, hvordan fokus ensidigt synes rettet mod de namibiske aktører frem for at give lignende opmærksomhed til deres islandske 'partners in crime'.

\ Læs mere

Skabelsesberetning blev brugt til at retfærdiggøre racisme

Forestilling 2: Det absurde Afrika

En anden problematisk forestilling omkring Afrika vedrører, hvad der bliver set og portrætteret som absurde religiøse og spirituelle praksisser.

En forestilling, der ofte bliver brugt som del af en vestlig indsat for at portrættere egen 'udvikling' og 'civilisation' over den resterende omverdens.

Denne portrættering synes dog at være både yderst problematisk samt langt fra nogen empirisk virkelighed.

Lad os nu rette blikket mod nogle af de mange absurditeter, man mødes med ved en stille gåtur gennem en given europæisk storby – lad os sige København.

Vores tur starter i Nørrebroparken. Det er sommer, og den danske ungdom flokkes sammen i deres små klikker, hvor et årligt ritual finder sted. De grønne flasker klirrer, og deres nu mere moderne metalfætre flyver gennem luften og lander på græsset.

Her venter dåserne på den vestafrikanske migrant, som grundet sin status som 'illegal' nu må leve som selvansat pantsamler for kun at søge ly for den kolde skandinaviske nat i læ af et træ i denne eller en af de tilstødende parker.

Efter at have observeret, hvordan disse danske unge efter deres dåsekast synes nærmest stolte af deres misforståede almisse – 'Men jeg hjælper dem jo med min pant…' – bevæger vi os nu videre ned ad Nørrebrogade, hvor en ældre dame passerer os.

Et smil bliver udvekslet, og mødet er i sig selv vældigt behageligt. Ud af damens taske stikker hovedet af en lille hund iført uldtrøje og hat – som var det et menneskebarn i håndtaskestørrelse.

Vi ankommer til Nørreport station, hvor vi finder os selv foran en reklame for en multinational kaffevirksomhed på et busskur.

Reklamen viser en stort smilende afrikansk udseende kaffebonde med favnen fuld af røde, nyplukkede kaffebønner og teksten: »100 procent økologisk Fair Trade kaffe – støt afrikanske kaffebønder ved hver kop kaffe, du køber.«

Med denne lille rekreation in mente spørger vi nu os selv og læseren, hvorfor Afrika og dets beboere bliver omtalt og forestillet som mere absurde end deres vestlige naboer?

Kan det være en måde, hvorpå mennesker, der insisterer på sådanne forestillinger, kan undgå en konfrontation med deres egne absurditeter?

Absurditeter, som gennem dybtgående kolonial og imperialistisk propaganda blev både benægtet og dæmoniseret. Det absurde hørte jo ikke til 'hos os', men hos 'den (afrikanske) anden'.

\ Læs mere

Hvad skal jeg gøre, når jeg møder en hjemløs?

Forestilling 3: Det farlige Afrika

En anden absurditet er vores hjælp til de 'fattige', 'syge' og 'farlige' afrikanere.

I de seneste år har vi set en massiv mediedrevet indsats mod den smitsomme sygdom ebola i Afrika. Vi i Vesten har gennem de seneste år haft massiv fokus på – og sendt støtte til – indsatsen mod ebola.

Sygdommen bliver italesat, som om den vil dræbe millioner af mennesker i Afrika. Vores hjælp mod ebola passer hermed fint med billedet af Afrika som et sygdomsramt kontinent med manglende evne til at tage vare på sygdomsbekæmpelse og egen udvikling.

Vores indsats italesættes som en altruistisk indsats for Afrika, men dykker man dybere ned, skal vores indsats primært ses i lyset af vores frygt for, at sygdommen breder sig til vores breddegrader og rammer os.

\ Læs mere

Nyt kæmpestudie: Sådan blev ebola spredt

Hvis man eksempelvis zoomer ind på congoleserne, der p.t. er udsat for ebola, ser mange af dem ikke ebola som deres største problem – for mange flere er syge og dør af malaria og konflikter, som lokalsamfundene ikke føler, vi afhjælper – måske grundet perspektiver såsom: 'Men det er jo Congo… Der er altid konflikter og problemer'.

Hvad denne floskel ikke tager i betragtning er, at disse talrige konflikter skyldes internationale, og primært vestlige, interesser for at udnytte congolesiske naturresurser.

Vores mainstream-opfattelse af relationen mellem Vesten og Afrika er stadig med os som de selvproklamerede 'civiliserede' og afrikanerne som de 'syge', 'svage' og 'uciviliserede'.

Netop denne forvrængede selvopfattelse blev på uhyggelig vis beskrevet af den polskfødte forfatter Joseph Conrad i bogen 'Heart of Darkness' fra 1902, efter et par årtiers tilløb. Conrad beskriver, hvordan 'civiliserede' vesterlændinge opførte sig langt mere uciviliseret end de afrikanere, de mødte.

Selvom meget har ændret sig siden 1902, er spørgsmålet stadig, om det primære formål med vores civilisationsprojekt i Afrika er at holde fast i afrikanerne som dem, vi hjælper med almisser, imens vi beriger os selv på deres rigdomme?

\ Læs mere

Coronavirus indtager Afrika: »Det kan blive rigtig grimt«

Forestilling 4: Det vilde Afrika

For mange bliver 'det vilde Afrika' mere og mere attraktivt som turistdestination.

Især safariturismen til det østlige og sydlige Afrika er tiltrækkende for den gæve, vestlige, sæsonbetonede udforsker, der for de næste tre uger har skiftet skjorten og slipset ud med et fuldendt khakifarvet outdoorsæt – safari-style – og bevæbnet med det nyeste Canon spejlreflekskamera.

Udsigten til at opleve 'the big five' (løven, leoparden, elefanten, næsehornet og bøflen, red.), disse farlige dyr, er spændende! At kunne mødes med disse på allernærmeste hold i deres 'naturlige habitat'.

Vores oplevelse med de vilde dyr skal være uden mennesker, specielt afrikanere, men lokale må gerne underholde os med deres vilde stammedans til aftenkaffen.

Samtidig sidder vi stille hen og forestiller os, at de lokale lever sammen med de vilde dyr, vi så tidligere, og som de ikke må jage eller skade.

Vilde dyr er værdsat af os turister, men dyrene dræber og anretter skader på tusindvis af afrikaneres liv. Samtidig med, at vi hjemme i andedammen ikke har plads til de farlige ulve, og de sygdomsbefængte vildsvin skal hegnes ind.

Afrikas biodiversitet er rig og unik og med et voksende antal udryddelsestruede arter, selvom Vesten, og særligt vestlige ngo'ere, har været primus motor for naturbeskyttelse i Afrika, som eksempelvis betyder, at omkring 40 procent af Tanzanias areal er 'frisat' til vilde dyr.

Vi vil fortsætte med at kritisere de koloniale fantasier

Selvom vi oplever forandringer og forbedring i forståelsen af Afrika og dets beboere, er mainstream-opfattelser af kontinentet stadig præget af fejlagtige generaliseringer og dehumaniserende diskurser.

Disse hæmmer forståelsen af både muligheder og udfordringer på kontinentet.

Vi mener, at vi i Vesten har en særlig forpligtelse til at gøre op med vores idylliserede selvforståelse og vores utilpassede fantasier om Afrika – for det er først, når vi gør dét, at vi kan begynde at ændre vores egne dysfunktionelle adfærdsmønstre.

Denne artikel er baseret på forfatternes engelsksprogede artikel udgivet i Review of African Political Economy i 2019.

\ Læs mere

Romantiserer historiske monumenter i USA racisme?

\ Læs mere

Hvorfor er der flere farlige dyr i troperne end i Danmark?

\ Læs mere

Det 'glemte' folkemord i Tysk Sydvestafrika – mellem politiske fejder og historiske fakta