Forskere måler ’det gode liv’

Flere internationale top-politikere er interesserede i at finde ud af, hvornår vi mennesker har gode liv. Det kan nemlig hjælpe dem til at indrette deres samfund, så folk bliver lykkelige og tilfredse.

Politikerne kontakter derfor lykke-forskere. I Storbritannien har regeringen endda etableret et statsligt institut, der laver målinger, som kan fortælle, hvornår briterne har gode liv. I Danmark er det ikke kommet så vidt. Men professor ved Institut for Samfund og Globalisering, RUC, Bent Greve, forsker i danskernes lykke.

»Mange politikere vil have viden om de her ting. Den tidligere franske præsident Sarkozy fik lavet en rapport. Cameron i England har sagt, at viden fra lykke-målinger kan bruges, når der skal træffes politiske beslutninger. Og vi ser noget lignende i Bhutan og Canada.«

»Jeg er en af dem, der arbejder med lykke-målinger. Og det kan være lidt af en opgave,« fortæller Bent Greve, der ikke selv har rådgivet de danske politikere.

Hindbærsnitter gør dig ikke overlykkelig

Når man vil måle lykke, er det vigtigt, at man tænker sig godt om. For lykke er en følelse, og vi kan aldrig være sikre på, at vi alle sammen får den samme lykkefølelse, selvom vi har den samme oplevelse.

Måske føler du dig lykkelig, når du spiser en hindbærsnitte. Men det er ikke sikkert, at din veninde oplever præcis det samme.

Det problem tager lykke-målingerne højde for, fortæller Bent Greve. Forskerne sørger nemlig for at stille spørgsmål til nogle ting, som er mere generelle, end om en hindbærsnitte gør dig lykkelig.

»Vi ved fra hjerneforskningen, at folk kan skelne mellem ’umiddelbar lykke’ og ’varig lykke’. Du kan godt blive ekstremt lykkelig i det øjeblik, du vinder i lotto – men alligevel overordnet opleve, at du har et ulykkeligt liv.«

»Du kan også blive ekstremt ulykkelig, når du mister dit arbejde. Men efterfølgende kan du sige: ’Jeg har haft ulykkelige stunder, men overordnet set er jeg lykkelig’,« fortæller Bent Greve.

Arbejde skaber lykke

Forskerne forsøger at finde frem til de ting i livet, der gør mennesker varigt lykkelige. Det gør de ved hjælp af spørgeskemaer.

• Udvalgte borgere modtager et spørgeskema, hvor de skal vurdere, hvor lykkelige de er på en skala fra 1-9.
  
• Derudover skal de komme med forskellige oplysninger om deres liv: Hvor mange børn har de? Hvor bor de? Hvad laver de til daglig? Og lignende.

»Når vi som forskergruppe ved, hvor lykkelig personen føler sig, begynder vi at se nærmere på, hvordan hans liv er: Er han beskæftiget eller arbejdsløs? Har han mange sociale kontakter?«

»På den baggrund kan vi gøre nogle konstateringer. For eksempel, at beskæftigede generelt mener, de har lykkeligere liv, end arbejdsløse gør. Folk har et lykkeligere liv, hvis de er i arbejde,« siger Bent Greve.

Andre kan vurdere, om dit liv er godt

Lykke-forskerne mener, at målingerne kan udpege de ting, der skal være på plads, for at moderne mennesker får gode liv. For eksempel, at de har et arbejde.

Men flere filosoffer mener ikke, at man uden videre kan lave lykkemålinger. En af dem er lektor Anne-Marie Christensen, der forsker i ’det gode liv’ ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

»I lykkemålinger prøver man at spørge til generelle ting, for at finde ud af om en person er tilfreds med sit familieliv og sit arbejdsliv. Problemet er bare, at det kun er personen selv, der vurderer, om livet er godt. Man kan argumentere for, at andre faktisk også kan vurdere, om du lever et godt liv,« siger Anne-Marie Christensen.

Den tanke, vil mange sikkert umiddelbart synes, lyder mærkelig. For hvordan kan andre vurdere dine følelser?

Anne-Marie Christensen fortæller en tankevækkende historie som svar på det spørgsmål.

Stenbruds-kvinder var tilfredse med livet

I Indien er hindu-religionen indrettet på den måde, at nogle mennesker bliver født til at være mindre værd end andre.

De mennesker har en såkaldt ’lav kaste’ og får derfor det arbejde, der i bogstaveligste forstand er lortearbejde. For eksempel med at rengøre toiletter eller arbejde i stenbrud.

»Man spurgte nogle kasteløse kvinder i et stenbrud, hvor tilfredse, de var med livet. De arbejdede hårdt og tjente meget få penge. Men de havde rimelig stabile arbejdsvilkår, og de fik så meget mad, at de ikke sultede.«

»De var meget tilfredse med livet, når man spurgte dem, for de havde aldrig oplevet andet. De havde simpelthen ikke noget at sammenligne med,« fortæller Anne-Marie Christensen.

Skolegang gjorde kvinder utilfredse

En dag kom nogle vestlige udviklingsarbejdere på besøg i stenbruddet. De kunne se, at kvinderne og deres børn levede nogle hårde og ludfattige liv.

»De lavede derfor udviklingsprojekter, som kunne give kvindernes børn skolegang og en bedre fremtid,« fortæller Anne-Marie Christensen.

Udviklingsarbejderne kunne altså godt vurdere, at kvinderne og deres børn havde dårlige liv – selvom de fattige ikke selv kunne.

Da kvinderne først fik mere viden om verden, og hvor begrænsede deres børns muligheder var, kunne de også selv se, at deres liv var dårlige. Det betød, at deres utilfredshed med livet steg markant.

Det var rigtigt at sende børnene i skole

Nu vil nogen sikkert tænke, at det var dumt af udviklingsarbejderne at sende stenbrudsbørnene i skole. For hvis de og deres mødre aldrig havde lært om verden uden for stenbruddet, ville de den dag i dag leve i lykkelig uvidenhed.

Men det er en forsimplet måde at tænke over problematikken.

»Hvis vi vil sige, at det gode liv sagtens kan bestå i 14 timers daglig arbejde i et stenbrud, så må vi også acceptere, at dette kunne være det gode liv for os selv. Men det er næppe nogen, der vil.«

»Det gode liv er et liv, som vi faktisk ville vælge at leve, hvis vi fik valget. Og det er nemt at give gode grunde til, at et liv med basal uddannelse for os selv og vores børn er bedre end et helt uden uddannelse,« siger Anne-Marie Christensen.

Lykkemålinger giver ikke det ultimative svar

Bent Greve fortæller, at forestillingerne om lykke altid bliver påvirket af de samfund, man lever i – og hvilken viden man har. Det kan forklare, hvorfor kvinderne i stenbruddet var tilfredse, selvom de levede usle liv.

Historien viser, at lykkemålinger ikke kan give os det ultimative svar på, hvordan vi får det gode liv. For man kan være tilfreds, selvom man lever usselt.

Så langt kan filosoffen og samfundsforskeren blive enige. Men målingerne kan alligevel udpege nogle indikatorer for, hvornår mennesker er lykkelige, vurderer Bent Greve.

»Hvis man for eksempel ser på, hvad det gode liv var i oldtidens Grækenland, adskiller det sig ikke ret meget fra vores forestillinger i dag. Det handlede om at have tryghed, en bolig, et rimelig behageligt liv og en vis økonomisk rigdom.«

»Men der er også forskelle. Dengang var det behageligt at være borger og have slaver. I dag bidrager et godt job til, at man er lykkelig,« siger Bent Greve.

Nogle lykke-indikatorer er altså de samme som for flere tusinde år siden. Andre har forandret sig – og det kan lykkemålingerne fortælle os.

Det danske samfund skaber lykke

Når politikerne spørger lykke-forskere til råds, får de ikke det ultimative bud på, hvad der skaber rammerne for det gode liv. Men de får at vide, hvad der gør moderne mennesker lykkelige. For det er dem, forskerne har spurgt.

Målingerne peger på, at vi skal føle os heldige i Danmark. De nordiske landes velfærdssamfund danner nemlig de bedste rammer om ’det gode liv’. I hvert fald er det her, folk er lykkeligst – og det vækker opsigt blandt politikerne andre steder i verden.

»Det handler om, at vi har et højt niveau af tryghed og tillid i samfundet. Rammebetingelserne er nemlig gode. Vi har gode pasningsordninger og et højt niveau af social sikkerhed.«

»Det er noget, som flere lande begynder at blive interesseret i,« siger Bent Greve.