Forskere: Danske topkandidater vil ikke få mærkesager igennem i Europa-Parlamentet
Topkandidater som Morten Messerschmidt (DF), Ulla Tørnæs (V) og Morten Helveg Petersen (RV) har kun ringe chancer for at få deres mærkesager igennem, hvis de bliver valgt til Europa-Parlamentet, lyder det fra danske forskere. Læs deres gode råd op mod valget på søndag.

Morten Messerschmidt, Ulla Tørnæs og Morten Helveg Petersen har næppe nogen chance for at leve deres valgmantra ud i livet i Europa-Parlamentet. Men der kan være andre grunde til, at det alligevel giver mening at stemme på dem, pointerer danske forskere. (Fotos: Dansk Folkeparti, Ulla Tørnæs' Facebook-profil og mortenhelveg.dk)

Morten Messerschmidt, Ulla Tørnæs og Morten Helveg Petersen har næppe nogen chance for at leve deres valgmantra ud i livet i Europa-Parlamentet. Men der kan være andre grunde til, at det alligevel giver mening at stemme på dem, pointerer danske forskere. (Fotos: Dansk Folkeparti, Ulla Tørnæs' Facebook-profil og mortenhelveg.dk)

Du føler dig måske draget af tanken om at få indført grænsekontrol rundt om Danmark, som Dansk Folkepartis topkandidat Morten Messerschmidt taler om at kæmpe for, hvis han søndag bliver til genvalgt til Europa-Parlamentet.

Eller har lyst til at stemme på Radikale Venstres Morten Helveg Petersen, fordi han vil bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser ved at ophæve det danske retsforbehold.

Eller til at smide din stemme på Venstres topkandidat Ulla Tørnæs, fordi hun taler om at udenlandske kriminelle skal sendes til afsoning i eget land og at EU skal holde sig fra at regulere barselsordninger, mælke- og frugtordninger, skatteanliggender og skolepolitik.

Topkandidaters mærkesager bryder med EU's logik

Men du skal nok lade være med at stemme på de tre, fordi du tænker, at de får deres offentlige mærkesager igennem i EU. Der kan være mange andre gode grunde til at stemme på dem - dem vender vi tilbage til senere. Men deres mærkesager har virkelig ringe chance for at blive til reel politik i Europa-Parlamentet.

Sådan lyder det samstemmende fra tre danske EU-forskere.

»Ulla Tørnæs’ forslag bryder med den institutionelle logik i EU, da det ikke er Europa-Parlamentet, der laver udkast til lovgivningen, men Kommissionen.«

»Det gælder ikke kun Ulla Tørnæs, men stort set alle kandidater, at de glemmer, at Kommissionen bestemmer, hvilke forslag der fremsættes, mens Europa-Parlamentet tager sig af i hvilken politisk retning, de skal trækkes,« understregede postdoc Mads Christian Dagnis Jensen, da Videnskab.dk mandag afholdt en stor chat med tre danske EU-forskere fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Morten Messerschmidt er oppe mod de største grupper

Sammen med kollegerne Rebecca Adler-Nissen og Caroline Louise Howard Grøn fortalte Mads Christian Dagnis Jensen, at Morten Helveg kun kan få fjernet det danske retsforbehold ved en folkeafstemning i Danmark.

Og at Morten Messerschmidt er ude i en ubarmhjertig kamp mod de mest magtfulde grupper i Europa-Parlamentet, når han taler om at genindføre grænsekontrol.

»Den frie bevægelighed er hjerteblod for de store grupper og de fleste medlemmer af Parlamentet. Tyskland har en særlig veneration (ærefrygt, red.) for ’det grænseløse Europa’ af historiske årsager, og det er landet med flest parlamentsmedlemmer, så det vil møde stærk ideologisk modstand, også fra en del central- og østeuropæere, som ikke ønsker nye ’jerntæpper’ i Europa,« vurderede Rebecca Adler-Nissen.

Bendt Bendtsen og Margrete Auken har også tvivlsomme mærkesager

Socialdemokraternes Jeppe Kofod har tilsvarende næppe nogen chance for at afskaffe EU’s landbrugsstøtte. Til gengæld er Europa-Parlamentet det helt rigtige sted at kæmpe for mindre gift i legetøj, som er en anden af socialdemokratens mærkesager.

Fakta

Magtfulde udvalg i Europa-Parlamentet

Ifølge Mads Christian Dagnis Jensen er det svært at forudsige, hvilke magtfulde udvalg under Europa-Parlamentet de valgte kandidater kan komme til at sidde i.

Men det er mest sandsynligt, at en kandidat med en særlig viden om et område, for eksempel miljø, vil komme til at sidde i miljøudvalget.

Caroline Louise Howard Grøn forklarer, at når de to største grupper - den konservative og den socialistiske - har fordelt udvalgsposter mellem sig, er resterne til de øvrige fem grupper i Europa-Parlamentet.

Du kan læse mere om de 7 grupper og de 22 udvalg på Europa-Parlamentets hjemmeside.

Når man kun kigger på topkandidaternes valgløfter, er der generelt lidt mere hold i budskaberne fra Det Konservative Folkepartis Bendt Bendtsen, der blandt andet vil »kæmpe for bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder« og for »global frihandel«.

Eller SF’s Margrete Auken, der har et grønnere miljø som sin største mærkesag.

»Kommissionen sætter dagsordenen for, hvad der skal og ikke skal tales om, men under de rammer kan Parlamentet bestemme, hvilken politisk farve et lovforslag skal have og for eksempel trække i retning af at tage mest hensyn til industrien eller til miljøgrupper. På den måde kan eksempelvis Margrete Auken godt trække lovgivningen i en retning,« konstaterede Mads Christian Dagnis Jensen.

De to kandidater har dog også deres mærkesager, som næppe vil blive realiseret af Europa-Parlamentet. Eksempelvis Margrete Aukens ønske om, at EU bør pålægge Danmark at lægge skat på blandt andet handel med aktier og obligationer.

»Om Danmark bliver omfattet en eventuelt europæisk transaktionsskat er ikke op til en grøn MEP’er at afgøre, men det viser selvfølgelig hvad man kæmpe for som SF’er – også i Parlamentet,« bemærker Rebecca Adler-Nissen.

EU-modstandere kan få magt i Europa-Parlamentet

Det kan faktisk også give god mening, at du stemmer på Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Det virker ganske vist lidt ulogisk at stemme nogen ind, som helst bare vil ud af EU, men ifølge Rebecca Adler-Nissen kunne modstanderne potentielt få held med at sprænge EU indefra.

»Der er stærke kræfter, der arbejder for samme sag, men de findes i mange afskygninger på både venstre- og højrefløjen, så det store spørgsmål er, om de kan finde sammen om at trykke på bremsen,« lød det i chatten.

Tilsvarende kan det måske give mening at stemme på Liberal Alliances Christina Egelund, som vi have EU til at droppe samarbejdet på alle andre punkter end handel.

Andre gode grunde til at stemme på topkandidaterne

Forskerne tilføjede dog i chatten, at der kan være andre gode grunde til at stemme på kandidater til Europa-Parlamentet end sandsynligheden for at få mærkesager igennem.

Rebecca Adler-Nissen bemærkede, at man bør »give plads til, at kandidaterne går på valg på nogle overordnede visioner for Europa og ikke kun på konkret lovgivning. Sådan er politik jo også.«

Adjunkt Caroline Grøn supplerede med gode råd til, hvad man kan lægge vægt på ud over politikernes mærkesager.

Man får mest indflydelse i udvalgene, hvis man repræsenterer så mange medlemmers interesser som muligt og ikke nationale interesser.

Mads Christian Dagnis Jensen

Da Europa-Parlamentet minder meget om Folketinget og lovgiver om sager, der påvirker vores dagligdag – for eksempel arbejde, landbrug og hvordan man skal styre lande ud af den økonomiske krise – så er det vigtigt at stemme på politikere, som:

  • man føler tillid til
     
  • har nogenlunde samme partifarve, som man ville stemme på til Folketinget og som
     
  • er dygtige og flittige

»Tillid er vigtigt, fordi kandidaterne i løbet af deres tid i Parlamentet skal tage stilling til virkelig mange ting, som man ikke som vælger har i tankerne, når man stemmer.«

»Og så er det sådan i Parlamentet, at kompetente og arbejdsomme politikere kan få stor indflydelse. Så når man har fundet én, man er politisk enig med, kan det også være fornuftige kriterier at vælge udfra,« lød det fra Caroline Louise Howard Grøn.

Danske politikere kan ikke kæmpe for Danmark i Parlamentet

En sidste overvejelse, inden du sætter dit kryds, kan være, om din udvalgte politiker har mulighed for at få reel indflydelse i EU. Det får hun især, hvis hun har mulighed for at blive formand eller næstformand i et udvalg eller for at blive ordfører på en sag.

I givet fald skal du gøre det, fordi du sympatiserer med politikerens grundindstilling, ikke fordi du regner med, at Danmarks interesser generelt bliver tilgodeset af danske politikere i Europa-Parlamentet, som visse politikere ellers påstår at ville kæmpe for.

»Man får mest indflydelse i udvalgene, hvis man repræsenterer så mange medlemmers interesser som muligt og ikke nationale interesser. Det sidste bliver ikke anset for god stil. Man skal ikke tænke på dem som ’danske’ kandidater, da Europa-Parlamentet er opdelt ideologisk ligesom Folketinget. Når det er sagt, kan danske medlemmer godt have stor indflydelse,« fastslog Mads Christian Dagnis Jensen.

Undersøg, om din kandidat kan få magt

Forskerne berettede helt overordnet, at Parlamentets konservative gruppe (EPP) og socialisterne (S&D) sidder på de tungeste poster og dermed den største magt. Men de opfordrede vælgere til selv at sætte sig ind i detaljer om, hvordan Parlamentets grupper er sat sammen og hvilke udvalg der eksisterer. Det kan du gøre på Europa-Parlamentets hjemmeside.

På den måde træffer du det bedste valg, hvor du har en fornemmelse af, hvilke sager din udvalgte politikers gruppe vil støtte og om vedkommende har chance for at få indflydelse i et udvalg i Europa-Parlamentet.

Et sidste råd fra forskerne lyder: Pas på med at stole på tests op til valget, for de har tit for få og for upræcise spørgsmål til at bruge som sandhedsvidner.

En gyldig rettesnor, og dermed en undtagelse fra reglen, er en test, som andre forskere fra Københavns Universitet har offentliggjort i samarbejde med Videnskab.dk. Testen viser, hvilket parti du formentlig er mest enig med, når der kommer til europæisk politik.

Og husk så at stemme søndag 25. maj – både til Europa-Parlamentet og om Patentdomstolen; et emne, som vi på Videnskab.dk tager fat på senere på ugen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk