Hvis der kommer en anden bølge af ny coronavirus til efteråret, sådan som nogle epidemiologer forudser, handler det om, at vi som samfund er velforberedt.
Da den nye coronavirus skyllede indover Danmark i slutningen af februar, var det en krisesituation, hvor politikerne måtte handle hurtigt uden at have den store viden om den ganske ukendte sygdom.
Men nye forskningsresultater om sygdommen vælder hele tiden frem. Den viden skal vores samfund udnytte, så det er kørt i stilling til en eventuel anden sygdomsbølge senere på året, lyder budskabet fra to forskere.
»Danmark havde et meget stærkt respons på epidemien, og nu åbner vi samfundet op igen, men det er vigtigt, at Danmark er forberedt, hvis virussen kommer tilbage, eller hvis landet rammes af en anden virus,« lyder det fra Rudi Westendorp, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
»Da krisen var på sit højeste, måtte regeringen træffe nogle hurtige beslutninger, men nu er der tid til at tænke på fremtiden,« påpeger han.
Sammen med Laust Mortensen, som er chefkonsulent ved Data Science Lab på Danmarks Statistik og professor i epidemiologi på Københavns Universitet, er han i gang med et forskningsprojekt, der skal at gøre os klogere på, om der er grund til at tilpasse samfundet til epidemien på ét væsentligt område:
Hvordan vi tackler coronasmitte indenfor hjemmets fire vægge.
\ Stil spørgsmål til forskerne i livechat 3. juni
Onsdag 3. juni klokken 13:00-14:00 afholder Videnskab.dk's Forskerzonen en livechat med de to forskere.
Her kan du stille spørgsmål om, hvordan vi skal indrette samfundet til en hverdag med ny coronavirus.
Forskere: Vi bør undgå at sprede virussen indenfor hjemmet
Social afstand er blevet fremhævet af regeringen og sundhedsmyndighederne som et af de vigtigste redskaber til at undgå smitte med ny coronavirus.
Men hvad gør man for at undgå smitte sin egen husstand, hvis man selv er syg?
Sundhedsstyrelsens retningslinjer lyder, at man skal selvisolere sig i hjemmet, så man undgår at smitte andre i samfundet, men det beskytter ikke familiemedlemmer eller samboer, man deler bolig med.
Og det er ikke nødvendigvis tilrådeligt, mener forskerne fra Danmarks Statistik og Københavns Universitet.
Deres råd lyder, at Danmark bør lade sig inspirere af eksempelvis Kina, som er gået langt for at isolere smittede.
Her har man bygget midlertidige hospitaler for at isolere patienter med mild til moderat COVID-19, og kinesiske forskere vurderer i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, at konceptet kan blive en vigtig del af national smitteforebyggelse under den nuværende og fremtidige epidemier.
Fra februar tvang de kinesiske myndigheder tilmed alle med feber eller borgere, som havde været i kontakt med formodede smittede, til at forlade hjemmet og lade sig placere i hoteller, sovesale, klasseværelser og konferencelokaler. Formålet var, at forhindre virussen i at sprede sig i hjemmet.
Danmark skal naturligvis ikke kopiere Kina i alle henseender af deres håndtering af corona-epidemien - men der kan være god grund til at isolere smittede, mener de to forskere.
»Vi ved ikke, om tiltagene har været med til at forhindre smittespredning, men nogle læger mener, at det er tilfældet. Man kan heller ikke undgå at tænke, at ny coronavirus udviklede sig så katastrofalt i Italien og Spanien, fordi der er en anden tradition for at flere generationer bor under samme tag og kan smitte hinanden,« siger Rudi Westendorp.
Hoteller og sommerhuse kan udnyttes
Hvis Danmark bliver ramt af endnu en coronabølge senere på året, bør vi følge Kinas eksempel med at isolere smittede udenfor hjemmet for at beskytte deres bofæller, mener de to forskere.
Man kan sætte den kinesiske strategi ind i en dansk kontekst ved at bruge sommerhuse og hoteller til at isolere smittede.
»Hoteller og mange sommerhuse stod tomme, da epidemien var på sit højeste herhjemme, imens folk i byerne sad mast sammen i små lejligheder og smittede hinanden. Vi har infrastrukturen til at skabe et system, hvor læger kører rundt til sommerhuse eller hoteller og tilser de smittede, så hvorfor ikke bruge det?« siger Rudi Westendorp.
Løsningen burde kunne lade sig gøre både økonomisk og praktisk, hvis smittetrykket ikke stiger voldsomt, vurderer Laust Mortensen.
»Det kommer selvfølgelig helt an på, hvor mange mennesker der er smittede. Hvis vi fik 10.000, ville det blive et problem, men det antal har vi slet ikke været tæt på, så rent praktisk mener jeg, at det ville være muligt. Jeg tror også, den økonomiske omkostning ved at sætte systemet op ville være lille, sammenlignet med hvor meget corona-krisen i alt har kostet samfundet,« vurderer han.
Måske er coronavirus farligere, hvis du bliver smittet af folk i din husstand
Men hvorfor hele den snak om at undgå at smitte sin familie?
Der er en særlig grund til, at netop smitte i hjemmet ligger Rudi Westendorp og Laust Mortensen så meget på sinde.
De er begge involveret i et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvor alvorlig virussen bliver, når man bliver smittet med COVID-19 af nogen fra sin egen husstand, sammenlignet med hvis man bliver smittet ude i offentligheden.
»Det er et fundamentalt problem, at vi ikke ved, hvordan virussen opfører sig i lukkede omgivelser,« siger Laust Mortensen.
»Nogle studier viser, at hjem kan være vigtige smittekilder. Forskning fra Kina viser, at risikoen for at blive smittet af nogen fra sin egen husstand er højere end den generelle smitterisiko. Samtidig viser andre studier fra Taiwan, at risikoen for smitte i hjemmet er lav,« uddyber han.
\ Om forskningsprojektet
Titlen på Rudi Westendorps og Laust Mortensens forskningsprojekts er 'Social Distancing of Symptomatic Cases within Households as a Non-pharmaceutical Intervention'.
I projektet vil forskerne finde ud af, om risikoen for alvorlig sygdom og død er højere, hvis man bliver smittet af nogen i sin husstand end ved smitte generelt.
De vil bruge data fra nationale registre og sammenkøre sygdomsstatistikker med oplysninger om smittedes boligforhold.
Dataen skal bruge til at beregne risikoen for hhv. sygelighed og dødelighed ved smitte i hjemmet kontra udenfor hjemmet.
De to forskere vil også estimere sandsynligheden for at blive smittet i- kontra udenfor ens husstand.
Projektet er en del af det større Challenge-samarbejde mellem Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Rigshospitalet og Newcastle University, hvor de danske registre udnyttes til flere big data-forskningsprojekter.
Kilde: Social Distancing of Symptomatic Cases within Households as A Non-pharmaceutical Intervention
Forskerne har brug for mere data
Forskerne har en hypotese om, at smitte indenfor familien giver alvorligere sygdomsforløb og højere dødelighed, fordi de smittede kan blive udsat for større mængder virus.
»Vores hjem er et sted, hvor vi føler os beskyttet, og danskerne bliver opfordret til at holde sig hjemme, hvis de er syge. Men spørgsmålet er, om det er sikkert. Vi ved endnu ikke, om det er effektivt at lade folk blive hjemme, for måske går det ud over ens familiemedlemmer,« siger Rudi Westendorp, og uddyber:
»I udenlandske medier har der været historier om, at ny coronavirus har slået halvdelen af familier ihjel. Nu har vi brug for data for at undersøge, om det er reglen eller undtagelsen.«
Mængden af virus, du bliver udsat for, kan have betydning for sygdomsforløbet
Forskernes formodning om, at ny coronavirus kan være farligere, hvis du bliver smittet af nogen i din husstand, er funderet i flere videnskabelige resultater, der peger i den retning.
Et studie fra Taiwan har for eksempel vist, at den generelle risiko for at blive smittet med ny coronavirus er 2,4 procent, men at risikoen stiger til 13,6 procent, hvis man kun regner med smitte blandt familiemedlemmer indenfor husstanden.
Samtidig har studier af mæslingeepidemier vist, at de undersøgte børn var i 3-4 gange større risiko for sygelighed og dødelighed, hvis de blev smittet af nogen i husstanden.
Forskerne bag mæslingestudierne har derfor en teori om, at visse infektionssygdomme bliver mere alvorlige, hvis du eksponeres for store mængder virus.
Det vil sige, at hvis du bor med nogen, der hoster og nyser, vil du blive udsat for større mængder viruspartikler, end hvis en tilfældig forbipasserende hoster i din retning nede ved busstoppestedet.
Konsekvenser er, at du bliver mere syg, mener forskerne. Du kan læse mere om teorien i artiklen Danske forskere i opråb: Hold dig væk fra smittede familiemedlemmer.
Vi skal gøre det bedre, hvis sygdommen kommer igen
Fordi vi ikke ved, om coronavirussen er farligere indenfor hjemmets fire vægge, er det værste vi kan gøre, at gå tilbage til normalen, når virussens første bølge lægger sig, mener de to forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik:
»Vi har været i krise og vi har lukket samfundet ned. Nu er vi ved at genåbne samfundet og begynder at gå tilbage til normaliteten, og min holdning er, at det ikke er en god ide,« siger Laust Mortensen, der bliver suppleret af Rudi Westendorp:
»Vi skal spørge os selv, om vi kan gøre det smartere, hvis sygdommen kommer igen,« siger han.
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
