Forsker vil skabe eget 'land' for flygtninge

»De nuværende løsninger formår ikke at løse opgaven. Derfor er der udformet radikale, mærkelige, skøre og utrolige forslag i forsøget på at løse migrant- og flygtningesituationen.«

Sådan lød det fra forskeren Nicholas Van Hear fra University of Oxford i England ved et seminar ved forskningsinstituttet Fafo i Oslo i januar 2018.

Seminaret bar titlen 'Er det europæiske asylsystem forældet?’'.

Som flere af seminarets deltagere er han ikke i tvivl om, at svaret er 'ja'.

Flere millioner mennesker er på flugt, og mange opnår aldrig de samme rettigheder som indbyggerne i det land, de flygter til.

I stedet sidder de fast i mellemstationerne, i flygtningelejre eller på storbyens gader.

Nicholas van Hear mener, at løsningen er at give flygtningene deres eget sted at leve. Han kalder stedet for 'Refugia'.

Egen politik og love

Det var Robin Cohen, pensioneret professor fra University of Oxford, der fandt på navnet.

Robin Cohen henviser til Jason Buzis forslag om at oprette en slags international flygtninge-nation. Jason Buzi bor i USA, men blev født i Israel; et land, der blev dannet for at tage imod forfulgte jøder.

Men nu er det altså Nicholas Van Hear, der præsenterer ideen for et norsk publikum. Sammen med sin kollega Robin Cohen har han skrevet en artikel, der går i dybden med, hvad forslaget indebærer.

Mens Israel blev oprettet som en nationalstat i et afgrænset landområde og tilbudt til verdens jøder efter 2 . verdenskrig, vil Refugia ligge i adskillige lande.

Transnationalt fællesskab

Det er altså ikke et fysisk sted, men et transnationalt fællesskab for folk, der bor for eksempel i flygtningelejre, og indbyggerne kommer fra hele verden. Flere værtslande skal overgive et stykke land til flygtningene, som så selv skal bestemme over området.

Indbyggerne i Refugia, refugianerne, er delvist uafhængige af værtslandet, men skal følge værtslandets love samt betale skat til både Refugia og værtsland.

Refugianerne skal udforme egne love og vælge egne politikere. Virtuelt – selvsagt.

Og de får pas, inspireret af Nansen-passet, det identitetskort som nordmanden Fridtjof Nansen i 1920'erne som højkommissær under Folkenes Forbund fik fuldmagt til at udstede til blandt andet statsløse flygtninge samt russiske, armenske, syriske og tyrkiske flygtninge efter 1. verdenskrig.

Skal klare sig selv

Kort sagt, skal de styre og klare sig selv mest muligt. Men hvordan skal de brødføde sig selv og deres familier?

De kan for eksempel arbejde med kultur, IT eller uddannelse via internettet, eller forsøge at finde et arbejde i værtslandet. Erfaringerne viser, at flygtningene skaber sig et levebrød meget hurtigt, forklarer Nicholas Van Hear.

Eftersom Refugia kommer til at ligge i en række forskellige lande, og fordi indbyggerne vil få meget forskellig adgang til ressourcer, mener han, at det er afgørende, at man får et omfordelingssystem på plads.

»De mere velhavende områder – som refugianerne i Norge - skal subsidiere de fattigere dele af Refugia. Norge kan også bidrage, hvis landet ønsker det,« skriver Nicholas Van Hear i en email til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

»Helt utopisk«

»Refugia er en utopi,« siger migrationsforskeren Guri Tyldum til forskning.no.

»Men det er samtidigt et meget spændende tankeeksperiment. Van Hear sætter fokus på nogle af de udfordringer, vi står over for i dag. Hvad gør vi eksempelvis, når flygtningebosætningen bliver permanent?«

Flere steder fungerer flygtningelejrene allerede som alternative samfund parallelt med værtslandet. Det er FN og internationale organisationer, som sørger for mad, uddannelse og sundhedstjenester. Men flygtningene kan ikke arbejde eller påvirke politisk.

»Uden pas har de ingen rettigheder. Der er mange mennesker, der er statsløse. Det må vi tage hånd om. De fleste mener, at flygtningene bør have rettigheder, men der er uenighed om, hvem der skal give dem det,« siger Guri Tyldum.

»En pragmatisk fantasi«

Nicholas Van Hear indrømmer gerne, at Refugia er utopi.

»Men det er en pragmatisk utopisk løsning. En pragmatisk fantasi,« siger han.

Han hævder desuden, at systemet allerede findes i dag. Tag for eksempel familier fra Sri Lanka. De bor i mange forskellige lande, men har dannet en politisk organisation, der forbinder dem.

Flygtninge fra andre lande vedligeholder kontakten med slægtninge i mere velstående dele af verden, som sender dem penge.

Flere steder organiserer indbyggerne i flygtningelejrene et samfund på bedste vis. Den store forskel er, at flygtningene i lejrene ikke er medlemmer af det land, som de bor i.

»Vil ikke overgive landområder«

»Værtslandene vil aldrig acceptere overgivelsen af politisk kontrol over et landområde,« protesterer Guri Tyldum ved seminariet.

»Libanon vil for eksempel næppe overdrage den frugtbare dal, hvor én af de største flygtningelejre ligger,« uddyber hun senere over for forskning.no.

»Det vil de måske, hvis de kan skubbe ansvaret for problemet over på flygtningene selv,« svarer Nicholas Van Hear.

Han forklarer, at værtslandet ikke har hovedansvaret for Refugia-beboerne, som de i teorien har over for flygtninge i dag. Men han understreger, at landet ikke skal overdrage al kontrol. Refugia skal ikke være en suveræn stat, men et selvstyrende område.

Flygtninge selv vil sætte pris på muligheden for at skabe deres eget samfund, mener forskeren. På den måde er det en win-win situation.

Selvom Guri Tyldum er overbevist om, at der vil være stor modstand, hvis vi forsøger at knytte flygtningelejrene sammen som politiske enheder, mener hun, at vi skal tænke mere på tværs af de traditionelle, fysiske landegrænser. Som det olympiske flygtningehold gjorde, da de for første gang deltog ved sommer-OL i 2016.

UDI-chefen er skeptisk

Chefen for Udlændingedirektoratet i Norge, Frode Forfang, tror dog ikke på Refugia.

»Tanken om områder i en nationalstat som flygtningene selv skal håndtere, lyder for mig som opskriften på et parallelsamfund,« sagde han ved seminariet. »Hvad gør man ved tvangsægteskaber, børneægteskaber eller andre helt uholdbare situationer?« siger han.

»Sådan er situationen i flygtningelejrene allerede i dag,« påpeger Guri Tyldum.

»Når det er uklart, hvem der har ansvaret, fører det for eksempel til, at det lokale politi ikke kommer ind i lejrene. Det kan muligvis føre til større kontrol over kriminaliteten i lejrene gennem en tydeliggørelse af hvem, der har ansvaret,« siger hun til forskning.no.

Selvstyrende områder, der eksisterer inden for lande i dag, skal overholde landets love, påminder Nicholas Van Hear. Sådan vil det også være i Refugia.

Varm fortaler for kvotesystemet

Frode Forfang er en varm fortaler for kvotesystemet, hvor flygtningene bliver hentet fra deres land hentes i stedet for at risikere livet for at komme til et land, hvor de kan ansøge om asyl.

Hvis europæiske lande føler, at de får kontrol over flygtningestrømmene til Europa, vil de måske være villige til at tage imod flere mennesker, mener han.

»Jeg tror, at vi skal finde på nye løsninger, som vil fungere bedre, end dem vi har i dag,« siger Frode Forfang.

»Men vi skal skelne mellem det, som er politisk vanskeligt at gennemføre og så forslag, der er fuldstændig urealistiske, og som aldrig vil blive implementerede,« siger han.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.