Forsker onanerede til tegneserier af drenge – og udgav studie om det
Onani-forskningen skulle skabe indsigt i, hvad folk får ud af den japanske tegneserie-genre shotacon. Studiet vækker dog harme både i udlandet og blandt danske fagfolk.
Shota, manga, anime, japanske tegneserier

En ph.d.-studerende fra universitetet i Manchester får tæsk for i nyt studie at mangle etiske overvejelser og slet ikke leve op til sine egne mål. Historien bliver faktisk værre, jo længere du læser ned i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

En ph.d.-studerende fra universitetet i Manchester får tæsk for i nyt studie at mangle etiske overvejelser og slet ikke leve op til sine egne mål. Historien bliver faktisk værre, jo længere du læser ned i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

»Masturbation fik mig til at forstå.«

Sådan lyder en del af konklusionen i et studie, der i foråret 2022 blev publiceret i tidsskriftet Qualitative Research.

I studiet beskriver forfatteren Karl Andersson fra University of Manchester, hvordan han i tre måneder lagde sit normale sexliv på hylden for i stedet udelukkende at masturbere, mens han læste japanske tegneserier i genren shotacon, i kort form shota.

Mens det afsæt i sig selv lyder usædvanligt og opsigtsvækkende, bliver det kun mere kontroversielt af, at shota fremstiller drenge på typisk mellem 5 og 15 år som sensuelle og seksuelle, altså en slags erotisk tegneserie med mindreårige.

Manga, tegneserier, sex, shota, shotacon, forskning, kontroversiel

Shota eller shotacon er japanske tegneserier (Manga) lavet af amatører, der selv står for udgivelserne. Stil, tema og indhold varierer. Noget er seksuelt eksplicit, mens andet bliver beskrevet af Karl Andersson som mere »nuttet«. (Modelfoto: Shutterstock)

Det har affødt et væld af skarpe reaktioner i udlandet, efter omtaler af studiet for nylig ramte Twitter oven på en konference, hvor studiet var blevet vendt af forskere.

Enkelte forskere fortæller til Vice, at da de først hørte om studiet, troede det, det var en joke eller en parodi på deres forskningsområde.

I andre medier får Karl Andersson tildelt øgenavne som »Dr. Wankenstein«.

Har studiet videnskabelig berettigelse?

Reaktionerne virker umiddelbart logiske for en udenforstående, især da tegnet børnepornografi – som shota kan minde om – er ulovligt i Storbritannien og andre lande (dog ikke Danmark, se faktaboks).

Shota lovligt i Danmark - men pas på

Karl Andersson har ikke gjort noget ulovligt efter dansk målestok, oplyser politikommissær Flemming Kjærside fra National enhed for Særlig Kriminalitet.

Det er ikke ulovligt at kigge på tegnede børn i seksuelle situationer, selv hvis det handler om seksuelt misbrug, fortæller han.

Det bliver først ulovligt, hvis tegningerne er så realistiske – for eksempel via computeranimation – at de ligner rigtige børn.

»Sidder der en videnskabsmand og onanerer til den slags, er det ikke noget, vi interesserer os for. Vi monitorerer ikke noget, der er lovligt,« siger Flemming Kjærside til Videnskab.dk.

Du skal dog passe på med at søge for dybt på nettet efter shota-tegninger. Ifølge Flemming Kjærside bliver genrerne tit blandt godt og grundigt sammen derude, og pludselig kan du havne på materiale, som er over grænsen og udløser et besøg fra politiet, understreger han.

Ifølge det amerikanske medie Breibart er politiet i Storbritannien da også ved at undersøge sagen, og studiet er for nu trukket tilbage af tidsskriftet og bliver også gransket internt af University of Manchester.

Spørgsmålet er, om studiet trods al virakken har en videnskabelig berettigelse, som Karl Andersson påstår i sit studie?

Danske forskere er umiddelbart ikke i tvivl: Svaret er nej.

Studiet hænger slet ikke sammen på sine egne præmisser og opfylder ikke de mest basale krav til sin egen genre.

Ville forstå folk, der onanerer til tegneserier

Ph.d.-studerende Karl Andersson fortæller ellers, at han ønskede at forstå de folk, han allerede var i gang med at undersøge.

Ifølge studiet drejer det sig om hundredtusindvis af japanere, der bruger shota til at opnå seksuel nydelse ved at onanere, mens de læser.

Karl Andersson beskriver, hvordan han tidligere har brugt online-spørgeskemaer, deltaget i møder for tilhængere af genren og har lavet interview med læsere.

Men når det kom til at stille de endelige spørgsmål om det helt centrale – masturbation, og hvad læserne fik ud af at bruge shota i den forbindelse – oplevede han at løbe panden mod en mur.

Løsningen lå derfor ligefor, skriver Karl Andersson: »Jeg indså, at min krop var udstyret med sit helt eget forskningsværktøj, som bogstavelig talt kunne give mig førstehånds-forståelse af shota.«

Forsker: Helt skæv brug af autoetnografi 

En metode til at leve sig helt ind i sit forskningsfelt på den måde, Karl Andersson gør, kaldes autoetnografi.

Det har Thomas Dam fra VIA University College forsket i og udgivet en bog om; »Må jeg skrive mig selv ind?«, skrevet med Anja Madsen Kvols.

Efter at have læst Karl Anderssons studie er Thomas Dam dog ret uimponeret over Karl Anderssons arbejde, der på mange måder rammer helt ved siden af skiven, vurderer han.

En helt central pointe i autoetnografi er ifølge Thomas Dam, at forskerens brug af sig selv skal give forståelse for eller endda magt til de undersøgte. Forskningen skal også skabe mulighed for, at folks liv bliver forandret til det bedre.

God autoetnografi skal...

Autoetnografi er en systematisk, kvalitativ metode, hvor styrken – og en potentiel svaghed – ligger i, at forskeren inddrager sine egne erfaringer til at beskrive et felt både »indefra og udefra«.

Metoden er blevet brugt til at udfolde et væld af emner som hustruvold eller at leve med handikap eller alvorlige sygdomme.

Ifølge Thomas Dam bør god autoetnografi blandt andet:

  1. Kommentere/kritisere kultur og kulturel praksis 
  2. ​​Bidrage til eksisterende forskning
  3. Rumme høj etisk bevidsthed

Hvis du vil læse gode eksempler på autoetnografi, anbefaler Thomas Dam studiet Friendship as Method af professor Lisa M. Tillmann-Healy, My Mother Is Mentally Retarded af professor Carol Rambo Ronai,  samt bogen On auto-ethnography af Sally Denshire.

Thomas Dam nævner som et perleeksempel på god autoetnografi professor i sociologi Carol Rambo Ronai fra University of Memphis i USA.

Som barn var hun offer for seksuelle overgreb udført af kæresterne til hendes mor, der mentalt var på niveau med en 7-årig.

Carol Rambos forskning kaster ifølge Thomas Dam lys over et meget følsomt emne set fra udsattes børn synspunkt, som man ellers normalt hører ganske lidt om.

»Absurd præmis«

Thomas Dam understreger, at det kan være relevant nok at bruge sig selv til at undersøge gruppen af japanske mænd, der tænder på shota.

Men præmissen om, at Karl Andersson undersøger de japanske mænds sexfantasier ved som vestlig mand at onanere for sig selv derhjemme, kalder han »absurd«.

»Karl Anderssons arbejde bringer mig ikke tættere på dem, han undersøger, men længere væk, fordi det fremstår, som om masturbation er projektet i sig selv.«

»Det handler mest af alt om hans egen tilfredsstillelse, og der taber han mig fuldstændig,« siger Thomas Dam, lektor ved læreruddannelsen og forfatter til flere artikler om autoetnografi.

»For mange ting virker ganske enkelt ikke gennemarbejdede. Det er noget, en vejleder skulle have grebet fat i, inden vi når hertil, hvor vi taler om, at studiet simpelthen ikke holder vand,« vurderer Thomas Dam.

Forskere: Studie mangler centrale etiske overvejelser

Udenlandske kolleger på feltet studser også over arbejdet. I dette tweet undrer en forsker fra England sig over en total mangel på etiske overvejelser i Karl Anderssons onani-studie:

Adjunkt Kristian Møller fra Roskilde Universitet er helt enig i betragtningerne på Twitter.

»Karl Anderssons artikel arbejder med etisk og moralsk enormt problematisk materiale og praksis. Som forsker, der arbejder med udsatte grupper, har man en særlig forpligtelse til at reflektere over og tage ansvar for de risici, der er for, at ens arbejde kan have negative konsekvenser.«

»Forskeren løber en risiko på vegne af børn og unge, og artiklen formår slet ikke at forsvare det,« konstaterer Kristian Møller, der selv har arbejdet autoetnografisk med seksualitet.

Du kan læse om Kristian Møllers eget arbejde i artiklen Hundredvis af mænd tager stoffer og har sex i Zoom-lignende videomøder.

Red Barnet: Man kan ikke bare tænde og slukke for lyst til drenge

Hos Red Barnet har man ikke kendskab til viden om, hvordan tegneseriegenrer som shota påvirker voksne med seksuelle tanker om børn.

Men meldingen fra Danmarks største børnerettighedsorganisation lyder, at det umiddelbart er en forkert præmis i studiet at antage, at man bare kan slå sit normale sexliv fra og pludselig lade, som om man er tiltrukket af børn i tre måneder og på den måde få indsigt i, hvordan andre oplever tegneserierne.

Citater udeladt

I studiet, som Karl Andersson selv omtaler som et essay, fortæller han om flere episoder, hvor onanien har givet ham indsigter, han ellers ikke ville have fået.

Videnskab.dk har dog valgt ikke at bringe citater om hans oplevelser af årsager, der vil blive tydeligere længere nede.

»Man kan ikke bare tænde og slukke for den slags, som man vil. Det giver ikke så meget mening at se det på den måde,« lyder det fra Red Barnet, der samarbejder med danske myndigheder om indsatser mod pædofili.

Hvordan kunne studiet blive publiceret?

Hvis de videnskabelige elementer i Karl Anderssons studie virkelig er så ringe og uovervejede, rejser det et væld af spørgsmål.

Hvordan har det overhovedet kunnet lade sig gøre, at studiet har fået grønt lys til at passere gennem det akademiske filter – først af Karl Anderssons ph.d.-vejleder og siden af tidsskriftet, som ifølge Karl Andersson har fået to fagfolk til at gennemgå og kommentere det.

Spørgsmålene forbliver for nu ubesvarede.

Ph.d.-vejleder Sharon Kinsella fra University of Manchester melder til Videnskab.dk, at hun ikke kan udtale sig, så længe der foregår en intern undersøgelse på universitetet for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

Tidsskriftet Qualitative Research melder, at det har sat en haste-undersøgelse i gang:

Hvorfor er studiet lavet?

Et sidste spørgsmål står dog stadig tilbage: Hvorfor mon overhovedet lave sådan et studie?

Videnskab.dk har ikke fået noget svar fra Karl Andersson på en henvendelse på email.

I studiet nævner han dog, at forskningen kan give os en bedre forståelse af menneskets seksualitet og give et mere solidt grundlag at træffe beslutninger på (»policymaking«).

Abstract, shota, Karl Anderssson, Qualitative Research

Abstractet i Karl Anderssons studie i tidsskriftet Qualitative Research som gengivet på ResearchGate.

Han takker desuden professor Elisabeth Lund Engebretsen fra norske Universitetet i Stavanger for hendes hjælp med en tidlig version af studiet.

Elisabeth Lund Engebretsen ønsker dog heller ikke at kommentere sagen over for Videnskab.dk, men henviser til, hvad hun har skrevet til netmediet Khrono.

Her lyder det, at hun blot har givet feedback på et essay, skrevet på et ph.d.-kursus, hun stod for.

»Jeg har ikke haft noget at gøre med selve forskningsprojektet eller fagfællebedømmelsen af artiklen, som er publiceret,« skriver hun til Khrono og tilføjer, at hun hilser en undersøgelse af studiet velkommen.

Forskers fortid afslører forkærlighed for drenge

En antydning af, hvad der er på spil, kan måske ligge et spadestik dybere i Karl Anderssons fortid.

Svenske Aftonbladet bragte i 2006 en artikel, hvor han fortæller om sit dengang nye blad, Destroyer, der bragte nøgenfotos af drenge.

I artiklen fortæller Karl Andersson under overskriften »Teenagedrenge er vældigt smukke«, at han gerne vil have teenagedrengen tilbage som skønhedsideal i homoseksuel kultur.

»Det gør mig ikke så meget, hvis jeg får pædofile som læsere,« citerede Aftonbladet ham for at sige om sit nye blad.

Da lektor Thomas Dam hører om den krølle på historien, er han slet ikke i tvivl:

»Så brækker det over for mig. Man kan ikke se det studie som et forsøg på at lave en autoetnografisk tekst. Jeg tager totalt afstand fra det der,« konstaterer Thomas Dam.

(Redaktionel note, 8. september: Tidsskriftet har siden trukket studiet tilbage.)

Andre medier går dybere i Karl Anderssons fortid
Karl Andersson, University of Manchester

Karl Andersson. (Foto: University of Manchester.)

Netmediet Reduxx.info dykker dybere ned i historien om Destroyer og andre kontroversielle udtalelser, som Karl Andersson tilsyneladende er kommet med gennem tiden.

Du kan også læse et interview med Karl Andersson hos Vice, som tilsyneladende også viser en vis forkærlighed for drenge.

I Videnskab.dk’s guide til god videnskabsjournalistik kan du læse, at interessekonflikter kan antage mange former, der kan påvirke forskningsresultater.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk