Forsker: Fan-fiction om Jesus skaber ny opstandelse

Jesus drak vin, blev forrådt, pisket, korsfæstet og begravet i en hule, der blev lukket tæt med en kæmpe sten. Senere blev den kæmpe sten fjernet, Jesus genopstod og steg mod himlen – og nu holder kristne verden over påske.

Det er den velkendte, og lidt forkortede, fortælling om genopstandelsen, som er én af grundpillerne i den kristne tro. Men fortællingen om genopstandelsen er ret mangelfuld på detaljer, og netop manglen på detaljer har gennem tiden givet anledning til forskellige viderefortolkninger af det kristne univers ved brug af fænomenet ‘fan-fiction’, som du kan læse en kort beskrivelse af i faktaboksen til højre.

Julekalenderen Jesus og Josefine et eksempel på en moderne viderefortælling. På fan-fiction. I julekalenderen bliver vi taget tilbage i tiden for at møde barnet Jesus, og på den måde forsøger den at lappe et af Biblens store huller: Hvordan var Jesus mon som barn?

En af dem der har beskæftiget sig med fan-fiction er lektor Kasper Bro Larsen, der forsker i Biblen på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

»For at kunne forstå, hvordan historien om Jesu genopstandelse har udviklet sig i den tidlige kristendom, har jeg i min undervisning og i mine studier foreslået, at man kunne prøve at forstå hele historien bag påsken ved hjælp af fan-fiction. Fan-fiction er med til at forkorte afstanden mellem de troende og de gamle fortællinger ved at gøre dem mere personlige og tidssvarende,« siger han.

Fan-fiction er ifølge Kasper Bro Larsen et ældgammelt fænomen, som går helt tilbage til kristendommens ældste skrifter. Der er dog i nyere tid, blandt andet med internettets ankomst, sket et ‘boom’ i populærkulturen, så kulturforbrugerne er gået fra at være betragtere til også selv at deltage.

Fan-fiction skal fungere som brobygning

Traditionelt har det været præstens prædikener, der har fungeret som samleled mellem de gamle tekster og nutidens samfundsproblemer, som menigheden kæmper med i hverdagen. Præsterne laver ikke om i teksterne, men fortolker dem typisk udefra. Det er er dog ikke altid nok for tilhørerne, forklarer Kasper Bro Larsen.

»Når præsten blandt andet holder sine påskeprædikener, er der tale om én form for formidling af Biblen. Her kan fan-fiction over bibelteksterne være et supplement, der fungerer som brobygning mellem de gamle skrifter og nutiden,« siger Kasper Bro Larsen.

Brobygningen, som Kasper Bro Larsen nævner, skal ses som en måde at gøre påske-fortællingerne mere åbne for nye læsere. Påske-fortællingerne mangler mere detaljerede scener, fortsættelse på uforklarlige hændelser og forsoning mellem fjender – »alt sammen ting, der kan hjælpe folk med at relatere til teksten påny,« lyder det fra forskeren.

Fan-fiction har fundet sted, siden Biblen blev skrevet

En anden Kasper, som har forstand på videreudvikling af bibeltekster, er Kasper Dalgaard, lektor i teologi på Københavns Universitet og forsker i Det Nye Testamentes hellige skrifter.

»Tendensen til at videreudvikle historien om Jesus findes allerede i de tidlige bibelske skrifter. Helt fra den tidlige kristendom har man videreført Biblen for at kunne forstå den bedre. Det er også grunden til, at der er fire evangelier, som dækker forskellige dele af Jesu liv.«

Markusevangeliet er det ældste og korteste evangelium. I Markusevangeliet hører man ikke om Jesus, før han blev døbt, og heller ikke hvad der skete med kirken efter han døde.

Det var et problem for den tidlige kirke, mener Kasper Dalgaard. Senere blev Matthæus-, Lukas- og Johannesevangeliet skrevet. Her får man meget mere viden om Jesus. Om fødslen i krybben, og om at Jesus var guddommelig, længe før han blev døbt.

Mange eksempler på videredigtning af Jesus

Der har altså været mange eksempler på fan-fiction i kristendommen. Kasper Bro Larsen kan nævne flere eksempler på, hvor der er blevet digtet videre på de originale hellige skrifter, enten for at lappe huller i historien eller for at gøre dem mere relevante for bestemte grupperinger.

• Petersevangeliet er et evangelieskrift, der giver mere detaljerede fortællinger om, hvad der skete under genopstandelsen, og hvad der skete med Jesus efter genopstandelsen.
• Judasevangeliet giver et andet syn på omstændighederne omkring Jesus’ død. Her bliver det hele vendt om, så Judas Iskariot ikke er skurken men faktisk have de bedste intentioner for Jesus.
• Thomas’ Barndomsevangelium og Jakobs For-evangelium fortæller om Jesus’ barndom og beskriver ham som et fromt og fremmeligt barn

Viderefortolkninger bliver ikke længere kætterdømt

Den kristne kirke har ikke altid været kendt for at være åben for udefrakommende fortolkninger af de bibelske fortællinger.

»Tidligere har det været et problem, at folk videreudviklede de bibelske fortællinger. Det betød, at nogle kristne bevægelser blev dømt som kætterbevægelser og smidt ud af kirken. Derfor blev en stor del af teksterne ikke kanon og er ikke en del af kirkehistorien. Men for den generelle befolkning har det været spændende fortællinger,« siger Kasper Dalgaard.

Men nu lever vi i nye tider, og ifølge Kasper Bro Larsen er der i folkekirken en tendens til, at man lader sig inspirere af fan-fictionens appel i populærkulturen.

»Det er Folkekirkens opgave at sørge for, at de bibelske fortællinger fortsat kan komme til at virke inspirerende på nye generationer. I konfirmationsforberedelsen vil man derfor ofte møde inddragende videredigtning og viderefortolkning. Det er med til at understrege historiernes åbenhed og dermed gøre dem mere umiddelbart relevante for de unge,« siger Kasper Bro Larsen.

Kasper Dalgaard tilføjer, at det ikke længere er så problematisk, at nogle vælger at videreudvikle de bibelske historier.

»Hvor det tidligere var et problem for kirken, at folk videreudviklede historien om Jesus kommer det i dag kommer det meget an på den enkelte præst, om han vil bruge de videreudviklede tekster. Mange progressive præster vil ikke se det som et problem at bruge videreudviklinger i konfirmationsundervisningen. Men der findes også præster, som vil synes, at det er et stort problem,« siger Kasper Dalgaard.

Jesusfiguren i moderne fantasy

Gennem tiden har man dog ikke kun nøjedes med at videreudvikle historien om Jesus. I moderne litteratur er det blevet udbredt, at man bruger historier fra biblen, og omskriver dem til fantasy.

»De tre største fantasy-klassikere i vores tid, Ringenes Herre, Narnia og Harry Potter, er mere eller mindre bevidste gendigtninger af Jesusfiguren. Lewis, som skrev Narnia, har selv udtalt, at Narnia er skrevet for at gøre kristendom forståelig for børn,« siger Kasper Dalgaard.

Kasper Dalgaard ser den tryllestav-svingende Harry Potter som en tydelig gendigtning af Jesusfiguren. Men om det er noget forfatteren, J.K.Rowlings, har været bevidst om, eller om det er noget, som ligger så dybt i kulturen, at hun ikke har været opmærksom på det, er han ikke klar over.

»Jesus er på mange måder en gendigtning af Moses, og når man gendigter Jesus er det derfor en gendigtning af Moses også. Den første magiske duel finder man i historien om Moses. Moses var den første rigtige troldmand. Han slås med en magisk stav mod Faraos troldmænd, en kamp som han vinder ved at forvandle sin stav til en slange. At Moses’ imponerende tohåndsstav er blevet til de små fesne kviste, de vifter med i Harry Potter-sagaen, er så lidt uforståeligt,« siger han.

Ifølge Kasper Bro Larsen ser man i dag også mere jordnære og simple forsøg på at viderefortolke de kristne fortællinger i moderne kunst og kultur.

»Den åbne, videredigtende tilgang til kristendommen har altid eksisteret. I dag ser man den blandt andet, når bands giver deres fortolkning af Bjergprædikenen, når kunstnere maler et tvetydigt judaskys og i julekalendere, der skildrer Jesus’ barndom. Måden, hvorpå den her slags kunst i vores kultur udvikler sig på, er tydelige eksempler på fortolkninger i form af fan-fiction i kristendommen.«