Forsker efter 4 stop på berygtet gade: Her er »den oversete historie« om kriminalitet 

Hele Danmarks knudepunkt er et »slaraffenland for lommetyve«, men det vrimler med »lovlydige dukse«.

Ordene kommer fra Lars Højsgaard Andersen, mens han sidder på Hovedbanegården i København. En kriminolog og forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, som har sagt 'ja' til at tegne Danmarks kriminelle landskab op for Videnskab.dk.

Han begynder med »en overset historie om en fantastisk samfundsudvikling«:

»Kriminaliteten har været faldende siden begyndelsen af 1990’erne,« siger han. »Og mit indtryk er, at de fleste bliver overrasket, når jeg fortæller om det. Men den er altså god nok - vi danskere er slet ikke så kriminelle, som vi måske tror.«

Det er onsdag formiddag i juni 2025, og Lars Højsgaard Andersen bærer spidse, brune lædersko, hvid skjorte og gråt jakkesæt. »Jeg skal til bestyrelsesmøde senere i dag,« siger han opklarende om sin fine påklædning - han ved, hvad der i første omgang venter ham:

En tur gennem landets mest berygtede gade.

Vi skal fra Hovedbanen og ned ad Istedgade, og undervejs gør vi fire stop på ruten, som hver især vidner om udsving i kriminaliteten.

Målet er at fortælle om et forbryderisk landskab under stor forandring.

1. En uddøende lommetyv

Vi begynder turen med en særdeles aktiv lommetyv. En historie, der afviger fra den generelle udvikling.

»Hærgede på Hovedbanen: Igen og igen« lyder overskriften på en notits fra B.T. i april 2025.

Historien handler om en 42-årig rumænsk mand sigtet for i alt 5 tyverier på 5 dage og for at have stjålet »punge eller kuverter indeholdende kontanter« fra ofrenes tasker eller rygsække. Han har især været aktiv ved »hæveautomater« og »vekselbureauer«, lyder det.

Lars Højsgaard Andersen nikker:

»Det er desværre et godt billede på en udvikling, vi har set de senere år, med flere tyverier begået af kriminelle fra udlandet,« siger han og peger på en stigning i butikstyverier.

»Det er vel prisen for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU - at kriminaliteten også kan bevæge sig frit rundt,« siger han og tilføjer et ‘men’:

»Kriminaliteten er faktisk generelt faldet over hele verden, og jeg vil stadig vove den påstand, at risikoen for at blive bestjålet her - midt i et slaraffenland for lommetyve - er langt mindre, end den var i 1980’erne eller 1990’erne.«

Forskeren har statistikken på sin side:

Fra perioden 1994 til 2024 er det samlede antal anmeldte forbrydelser i Danmark faldet med i alt 23 procent, og tyverier er den kategori, som har den største andel i udviklingen. Især er antallet af lommetyverier og indbrud styrtdykket, viser tal fra Danmarks Statistik.

Så hvad er der sket?

2. Strikketøj på den centrale stofscene

Næste stop er en kælder med strikketøj klemt inde mellem salg af porno og tatoveringer.

Butikken Pjalt lå indtil for nylig i den del af Istedgade, som ligger tættest på Hovedbanegården, midt på Danmarks centrale scene for ulovligt salg af sex og hårde stoffer. I juni 2025 er butikken lukket igen, men strikketøjet er stadig et symbol på vejen mod mindre kriminalitet, siger Lars Højsgaard Andersen:

»Det her er et billede på den byfornyelse, som for alvor slog igennem i de større byer i Danmark i 1990’erne,« siger han og kigger fra kælderen og op på lejlighederne over gadeniveau. »En fornyelse, som især forvandlede et område som Vesterbro.«

Han fremhæver en logisk slutning:

»Når man fjerner toiletterne i gården og gør lejlighederne bedre og større, så flytter der også en anden type mennesker ind. Mennesker med højere uddannelse, som begår mindre kriminalitet.«

Istedgades forvandling flugter faktisk med udviklingen i store dele af den vestlige verden, siger forskeren. Især siden 1990’erne er vi generelt blevet rigere og mere veluddannede, og færre bliver derfor fristet til at begå lovbrud.

Nogle forskere har også illustreret udviklingen med forbindelsen mellem åbningen af en Starbucks-café og et fald i antallet af mord i bestemte dele af USA. ‘Gentrificering’ kalder man det - og det er også gældende i Danmark, siger Lars Højsgaard Andersen.

Men han ser også andre mulige forklaringer på den faldende kriminalitet.

3. Shawarmabaren og den ‘stigende’ vold

Især unge er blevet mere lovlydige, og forskning peger på en simpel grund: Fordi de opholder sig langt mere indendørs end tidligere.

Men der er også et væsentligt ‘men’ til dén fortælling:

I den periode, hvor det samlede antal forbrydelser er faldet i Danmark, er der samtidig målt en stigning i lige præcis voldsforbrydelser. Udviklingen er velbeskrevet - og næste stop på ruten bidrager til fortællingen: Boy’s Shawarma.

Stedet ligger cirka midt på Istedgade, og her kan man pege tilbage på et blodigt bandeopgør i 2017. Som beskrevet kort på bt.dk:

»Et offer fik stukket en kniv otte centimeter gennem kraniet«, og en 19-årig »blev dømt for grov vold«.

I teksten kan man også læse, at angrebet var »et led i bandekonflikten«, en hævn for et skuddrab på Nørrebro dagen forinden, og Lars Højsgaard Andersen kalder det et eksempel på »den forråelse af bandekriminaliteten, vi har talt om de seneste 15 år«:

»Det er et problem, der har store konsekvenser,« siger han og peger mod facaden: »Hvis jeg for eksempel bliver bange for at komme her og spise en shawarma, så koster det både i forhold til shawarmabarens økonomi og mit eget velbefindende,« siger han peger på forskning, der viser de samfundsmæssige konsekvenser af vold.

Han understreger samtidig, at bandekriminalitet er »en svær størrelse« rent videnskabeligt. Der er forskning, som sammenligner bandernes organisering med McDonald’s, og som fremhæver det, man kalder ‘Woltificeringen’ af de kriminelle ydelser: bander, som bestiller unge til at begå lejemord gennem internettet.

Men det er usikkert, om der faktisk er sket en stigning i vold, siger forskeren. Tidligere bagatelliserede man vold - i hjemmet eller på værtshuset - som i dag får mere fokus og derfor også flere anmeldelser.

Desuden skete der i 2016 en ændring, sådan at en eventuel erstatning for vold mod offentligt ansatte (plejepersonale og pædagoger) pludselig krævede en politianmeldelse. En ændring, der gav en markant stigning i anmeldelser, siger Lars Højsgaard Andersen:

»Noget af volden er i stigende grad afstumpet og ekstrem, når den finder sted, og jeg anerkender også, at der kan være tale om en mindre stigning,« slår han fast. »Men vi skal generelt være varsomme med at tolke for meget på stigningen i voldsanmeldelser.«

Mange politikere er uenige i Lars Højsgaard Andersens vurdering. Det er han udmærket klar over, for det bliver ofte brugt som et argument for strengere straffe: at volden er steget.

Men er den nu også det?

4. Den tidligere bank og de nul røverier

Ét tal, der er mindre debat om, er tallet ‘0’. Det beskriver nemlig antallet af bankrøverier begået i perioden 2022-2024: ikke ét eneste tilfælde.

Vi slutter gåturen foran et gadehjørne og en episode beskrevet på ekstrabladet.dk i 2009:

»Nordeas filial på hjørnet af Istedgade og Flensborggade på Vesterbro i København omkring 13.30 i dag udsat for røveri,« lyder det efterfulgt af et citat fra politiet:

»En spinkel mand, 180-185 cm høj, gik ind i banken og truede med en stor slagterkniv og slap væk med et ukendt kontantbeløb.«

Hvis man i dag var gået ind i samme bygning, ville man blive mødt af burgere, for Nordeas filial er udskiftet med en ‘Sliders’-restaurant. Det vidner om en anden afgørende faktor for den faldende kriminalitet, siger Lars Højsgaard: digitalisering.

»Hvis du gik ind i en bank med en slagterkniv i dag, ville de fleste nok bare tænke, at du var gået forkert. Der er jo ikke nogen kontanter tilbage.«

Digitaliseringen er også grunden til, at lommetyven er en uddøende art. Der er kommet mere overvågning, og desuden kan man pege på en anden detalje fra bankrøveriet på Istedgade: at røveren dengang »flygtede videre i en rød Mazda 323«, som »viste sig at være stjålet.«

»Det kræver nærmest en ingeniøruddannelse at stjæle en bil i dag,« siger Lars Højsgaard Andersen og peger på statistikken: et fald på 60 procent i antallet af biltyverier fra 2008 til 2015.

Til gengæld er der i samme periode sket en stigning i digital svindel.

Den skjulte kriminalitet

Hvor stort omfanget præcist er, ved man ikke, det vidner politiets mange ‘vaske-sager’ om - at man simpelthen undlader at efterforske sager om digital kriminalitet.

Men svindlen er uden tvivl i stigning, vurderer Lars Højsgaard Andersen:

»Jeg har lige hørt et videnskabeligt oplæg om, at en rigtig stor del af danske unge bliver udsat for forsøg på digital svindel hver eneste måned, især svindel begået af andre unge - og jeg var lamslået over at høre, at det bare er sådan, det er blevet at være online.«

Men strider det ikke mod, hvad du startede med at sige: at kriminaliteten falder helt vildt, og at især de unge er blevet mere lovlydige?

»Hvis du kigger på selvrapporteret kriminalitet, kan du stadig se et fald - og det er også stadig konsensus inden for litteraturen på feltet, at kriminaliteten fortsat falder.«

Samtidig anerkender kriminologen, at vi ikke kender det fulde omfang af de forbrydelser, der foregår over internettet. Digital krænkelse, svindel og chikane er nye former, som man ikke har langsigtet statistik på.

Men generelt har digitale forbrydelser en mindre voldsom karakter, siger han:

»Det kan godt være, at folk sidder og skriver grimme ting til hinanden på nettet, men…«

De gør sjældent alvor af truslerne?

»Nej, lige præcis. Det er til at få øje på, når folk stjæler biler og skyder i gaden, og når vi ser på den del i statistikkerne, kan vi tydeligt se, at Danmark er blevet mere sikkert end tidligere.«

Men hvis kriminaliteten bare er flyttet online, så er Danmark vel ikke blevet et mindre kriminelt land?

»Ja, det er så spørgsmålet. Det ved vi ikke med sikkerhed,« svarer forskeren og fortsætter:

»Det er ikke, fordi jeg negligerer den digitale kriminalitet, den kan bestemt også være alvorlig for ofrene. Min pointe er bare, at risikoen for at blive udsat for forbrydelser - ud fra, hvad vi ved nu - er blevet lavere.«

Rettelse 18/6 - 2025: I en tidligere version af denne artikel fremstod det, som om at Nordeas filial på Istedgade lå det på det hjørne af gaden, hvor 'Navnløs Kaffebar' i dag ligger. Det er ikke korrekt. Banken lå på det modsatte hjørne, hvor der i skrivende stund ligger en burgerrestaurant ved navn 'Sliders'.