Forelskelse er en tvangstanke

Når man er forelsket, tænker man ikke på andet end den, man er forelsket i. Denne type af besættelse vakte Donatella Marazzitis nysgerrighed allerede i 1999.

Hun er professor i psykiatri og leder af Psykofarmakologisk laboratorium på Universitá di Pisa i Italien og havde længe behandlet mennesker med Obssesive Compulsive Disorder (OCD), det som man tidligere har kaldt tvangsneuroser.

Hun mente at kunne genkende det samme mønster hos forelskede og hos mennesker, som lider af (OCD.

Hendes undersøgelse af forelskede og personer med OCD var banebrydende og satte gang i, at flere andre forskere satte sig for at undersøge, hvad der sker i hjernen, når vi er forelskede.

Havde mindre serotonin

Når man lider af OCD, kan man ikke undlade at udføre handlinger på en helt bestemt måde, selv om man ved, at det ingen mening giver. Det er typisk tvangsmæssige handlinger som at tælle ting, gøre ting i den rette rækkefølge eller lignende.

Da Marazziti undersøgte personerne med OCD, kunne hun konstatere, at deres niveau af neurotransmitteren serotonin var 40 procent lavere end hos kontrolgruppen. Det samme resultat kom hun frem til, når hun undersøgte personer, som hævdede at være blevet forelskede inden for de seneste seks måneder.

Men ikke nok med, at denne gruppe havde markant mindre tilgængeligt serotonin i hjernen. De afveg også på andre måder fra normen.

Til sin overraskelse kunne Marazziti konstatere, at de forelskede også havde et langt højere niveau af stresshormonet cortisol i blodet end kontrolgruppen, der enten var single eller var i et forhold af ældre dato.

Social kontakt er nødvendig

Marraziti konkluderede, at disse hormonafvigelser fra normen kan give god mening set i en evolutionær optik. Det tyder på, at moderat stress hjælper os til at skabe social kontakt. Det gælder både mennesker som dyr.

Social kontakt er den første forudsætning, når man skal være så vild med hinanden, at man bare VIL være sammen hele tiden og tage sig af det lille barn, der kommer ud af det ni måneder efter.

Det forhøjede niveau af cortisol kan muligvis også forklare den manglende appetit, mange forelskede ofte oplever, fordi høje mængder cortisol godt kan få appetitten til at forsvinde.

Mændene havde i forsøgene desuden et langt lavere testestoron-niveau, der forbindes med aggression og sexdrive end kontrolgruppen. Kvinderne derimod havde et højere testestoron-niveau end deres uforelskede medsøstre.

Det medfører groft sagt, at de forelskede kvinder har et større sexdrive end de ikke-forelskede kvinder. De forelskede mænd derimod har et lavere sexdrive og er potentielt mindre aggressive end kontrolgruppen.

På den måde kommer det forelskede pars lyst til sex til at ligge på nogenlunde samme niveau. Og ikke som mange forhold af ældre dato: Kvinden synes, at manden vil hele tiden, nemlig tre gang om ugen, og manden synes, de aldrig dyrker sex, det sker kun tre gange om ugen.

Vi fokuserer på én person

»Det lave serotoninniveau sørger for, at vi holder fokus på den eneste ene. Vi vil gå gennem ild og vand for vores udkårne. Og ofte er det ikke specielt hensigtsmæssigt, det vi gør, hvis vi ser på det ud fra et rationelt synspunkt,« forklarer Donatella Marazziti over en mobiltelefon, mens hun er på svampejagt i skovene uden for Pisa.

»Derfor mener jeg også, at OCD og beslægtede lidelser er bivirkninger af evolutionen. Vi blev forelskede for, at vi kunne holde sammen og opfostre vores afkom sammen. Men på grund af forskellige udløsende faktorer kan dette evolutionære træk gå i selvsving på andre områder end lige kærligheden,« siger hun.

Behandles med lykkepiller

»Jeg har erfaringer med adskillige patienter, hvor det er lykkedes at afhjælpe deres symptomer ved at hæve serotoninniveauet.«

»Det viser jo noget om, at det er det lave serotoninniveau, som gør, at personerne ikke er i stand til at modstå de impulser, der bliver sendt fra andre dele af hjernen,« siger Donatella Marazziti.

»Hvis serotoninniveauet er for lavt, er man tilbøjelig til at lytte overdrevent meget til sine følelser, og det giver jo god mening, når man skal holde sammen med den eneste ene for at sikre sine børns overlevelse. Men det er uhensigtsmæssigt, hvis det drejer sig om at vaske hænder 60 gange om dagen, eller at det tager en time for at komme ud af døren, fordi man skal tjekke at alle døre og vinduer er lukkede efter et helt bestemt mønster.«

»Det viser, hvordan evolutionen har indrettet os til kun at fokusere på vores udkårne. Et biologisk reaktionsmønster, der er så stærkt, at det styrer vores liv. Så forelskelse er rent faktisk en tvangstanke, og man kan tilsyneladende have symptomer som ligner OCD. Men forelskelsen kom først, og OCD er en bivirkning af et evolutionært træk, der skal føre arten videre.« forklarer Donatella Marazziti.