Siden 1970’erne er arkæologer vendt tilbage til ét bestemt sted på Sardinien – højen Monte Luna, hvor en række grave fortæller om livet ved Middelhavet for over 2.000 år siden.
Særligt én grav har dog forundret forskerne. I den ligger en kvinde højst usædvanligt med ansigtet nedad – og med et hul i kraniet, som om nogen har hamret et søm igennem.
Men hvorfor?
Det spørgsmål har et nyt studie nu bragt os ét skridt tættere på at besvare – begge usædvanlige forhold kan nemlig sammenkædes med epilepsi.
Det skriver LiveScience.
Forskerne bag det nye studie har taget udgangspunkt i omfattende fotografering samt nye undersøgelser af kvindens skelet.
Ifølge forskerne var begravelser, hvor den afdødes ansigt blev vendt nedad, et udtryk for, at personen havde været syg.
Det søm-formede hul i kraniet er imidlertid dét, der har peget forskerne i retning af epilepsi. De nye undersøgelser tyder nemlig på, at sømmet måske først er blevet banket i kvindens kranie efter hendes død, så hendes epilepsi ikke kunne ‘smitte’.
»Idéen var, at den sygdom, der slog den begravede ihjel, kunne blive et problem for hele lokalsamfundet,« fortæller en af forfatterne bag studiet D’Orlando til LiveScience.
De nye undersøgelser har også vist, at kvindens kranie bar tegn på et volsomt fald, der kunne skyldes epilepsi-anfald.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Archaeological Science: Reports.
