Valgkamp: Mudderkast betaler sig
Man må dog ikke blive for grov.
valgkamp mudderkast argumentation forsøg

Selvom det irriterer vælgerne, kan mudderkast faktisk være en god strategi, forklarer forsker. (Foto: Shutterstock).

Selvom det irriterer vælgerne, kan mudderkast faktisk være en god strategi, forklarer forsker. (Foto: Shutterstock).

I partilederrunden på DR 7. maj brugte Pia Olsen Dyhr den bedste sendetid til at pege fingre ad Søren Pape Poulsen i stedet for at tale om sine egen politiks kvaliteter:

»Lars Løkke-regeringen har spildt fire år i forhold til at tage klimaudfordringen alvorligt. […] 2018 var det første år, hvor Danmarks CO2-udslip steg. Det er, efter at I har siddet i en regering, hvor der er kommet langt flere biler på gaden, og hvor landbruget har fået lov til at svine mere,« tordnede hun.

Det gjorde hun ifølge et nyt studie, som jeg har lavet, fordi mudderkast betaler sig.

Når Pia påpeger problemer og giver Søren skylden, får hun rejst en tvivl hos vælgeren om Sørens evner på klimaområdet. Det er lidt ligesom vaskepulverreklamer – vi hader dem, men ender alligevel med at købe produktet, næste gang vi er i supermarkedet.

Om studiet

Studiet bygger på undersøgelser foretaget i 2017 – i USA blandt 2.553 vælgere og i Danmark blandt 1.522 vælgere. ¨

Der er tale om spørgeskemaundersøgelser med indbyggede eksperimenter, hvor to grupper af vælgere læser hver deres version af en hypotetisk avisartikel, inden de evaluerer, hvor kompetent et parti er til at håndtere det problem, som artiklen omhandler.

Politiske partier kæmper om emneejerskab

Når vælgerne sætter deres kryds på valgdagen, vil de ofte stemme på det parti, som er bedst til at tage sig af de problemer, som bekymrer dem mest.

Er det immigration og kriminalitet som i 00’erne, vil de borgerlige partier typisk få et godt valg.

Er det arbejdsløshed og dagpenge ligesom ved krisevalget i 2011, vil partierne til venstre for midten ofte gå frem.

Det skyldes, at de borgerlige har omdømme blandt vælgerne for at være kompetente på immigration og kriminalitet – de har såkaldt ’emneejerskab’ – og ditto for venstrefløjen på arbejdsløshed, velfærd og klima (læs mere om emneejerskab her, her og her).

Folketingsvalg afgøres således i høj grad af, hvad der er på vælgernes dagsorden, og hvilket parti der har emneejerskab. Derfor søger de politiske partier lige nu at påvirke, om vælgerne stemmer ud fra klima eller udlændinge. Men de søger også at påvirke hinandens emneejerskaber.

Fogh stjal sundhedsområdet fra Socialdemokraterne

Der findes mange eksempler på, at partierne stjæler hinandens emneejerskaber.

Anders Fogh Rasmussens succes på sundhedsområdet ved 2001-valget er måske præmieeksemplet i Danmark. Han overtog emneejerskabet på sundhedsområdet i 2001 ved at kritisere Socialdemokratiet for ikke at gøre nok og samtidig komme med nye løsninger på et emne, som betød enormt meget for vælgerne.

Det var Anders Fogh Rasmussen, som opfandt ventelistegarantier og frit-valg, sådan at patienterne kunne komme hurtigere i behandling og selv vælge det sygehus, de foretrak.

LÆS OGSÅ: #HvordanVedDuDet? Det vigtigste spørgsmål, du kan stille i valgkampen

Kan man få modstanderen til at se dårligere ud?

Der findes meget lidt viden om, i hvor høj grad partierne rent faktisk kan påvirke vælgernes syn på deres rivalers styrker.

I et endnu ikke udgivet, men accepteret forskningsstudie har jeg brugt eksperimenter i spørgeskemaundersøgelser på tværs af tre emner i Danmark og USA til at undersøge spørgsmålet.

Det måske væsentligste resultat er, at mudderkast betaler sig. 

I studiets eksperimenter læser to grupper af vælgere hver deres version af en hypotetisk avisartikel. Eksperimenterne i Danmark handler om landbrugspolitik og afspejler direkte den debat, partierne havde i kølvandet på finanskrisen.

I et af forsøgene læser deltagerne eksempelvis to næsten identiske artikler, der beskriver danske landmænds økonomiske problemer samt afmatningen på eksportmarkederne. I begge tilfælde udtaler et ledende medlem af Socialdemokratiet sig om Venstres rolle:

  1. Den første gruppe læser, at Socialdemokratiet giver Venstre skylden.
  2. Den anden gruppe læser, at problemerne ifølge Socialdemokratiet skyldes eksportmarkederne mere end Venstre.

Efterfølgende får de to grupper begge til opgave at evaluere Venstres kompetencer på landbrugspolitik.

En lille tvivl er nok til at underminere rivalens omdømme

Studiet viser, at når Socialdemokratiet giver Venstre skylden for landmændenes store gældssætning og pressede økonomi (i stedet for at forsvare Venstre og tilskrive danske landmænds problemer til det vigende russiske eksportmarked), mister Venstre umiddelbart omdømme på landbrugsområdet blandt vælgerne.

Og selvom det er er mudderkastning i den milde ende – ikke langt fra rene, saglige argumenter – så undergraver det modstanderens troværdighed.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Når det handler om en modstanders omdømme, skal der blot rejses en lille tvivl hos vælgerne. Her får vi altså en forklaring på, hvorfor valgkampe ofte er beskidte, og hvorfor partierne bruger meget tid på at betvivle hinandens kompetencer:

Det betaler sig. 

LÆS OGSÅ: Retorik-professor: Udspekuleret vrøvl i en valgkamp

For megen mudderkast kan give bagslag

Effekten af mudderkast skyldes formentlig, at den menneskelige hjerne er tilbøjelig til at tillægge negativ information mere betydning end positiv information.

Selvom vælgerne ikke bryder sig om hverken vaskepulverreklamer eller mudderkast, så bider de mærke i budskabet og lader sig påvirke af det (se f.eks. her og her). 

Et interessant eksempel fra virkeligheden kunne være Venstres meget omtalte pressemøde 9. april, som ikke handlede om blot at erklære sig uenig med Socialdemokratiet, men i stedet at undergrave Socialdemokratiets omdømme på udlændingeområdet.

Det lykkedes Venstre at rejse en kritisk debat om Socialdemokratisets udlændingepolitik hos vælgerne. Venstre fik dog efterfølgende samtidig kritik for at føre skræmmekampagne, og pressemødet peger således på, at (grov) mudderkastning kan ’snavse angriberen selv til’.

Budskabet fra mit studie er således ikke, at partierne fremadrettet blot skal kaste mest muligt med mudder. Dette gælder i særlig grad, hvis mudderkastningen ikke går på substansen, men personen, og i særlig grad, hvis den er grov, ligesom da Rasmus Paludan for nyligt kaldte Mimi Jakobsen for et ’nazisvin’ i Aftenshowet.

Et andet nyt studie, som professor David Nicolas Hopmann, Syddansk Universitet, præsenterede her på Forskerzonen, peger således på, at vælgerne foretrækker positiv frem for negativ kampagne.

Mit studier peger desuden på, at det er svært at kaste med mudder, hvis der ikke er noget at kaste med. Det går eksempelvis godt med den danske økonomi lige nu, og der er således larmende tavshed på den linje i valgkampen.

Reframing: Nye fortolkninger af gamle problemer virker

Mit studie peger også på en anden nyttig strategi kaldet 'reframing':

Hvis Socialdemokratiet vil svække Venstres ejerskab over eksempelvis landbruget, kan de forsøge at sætte emnet i en ny ramme.

De kan præsentere problemstillingen om vækst i landbruget som et spørgsmål om at sætte høje standarder og satse på bæredygtige, økologiske råvarer i stedet for at lempe de økonomiske rammevilkår, i håb om at landmændene selv kan skabe vækst.

Derved bliver landbrug ’framet’ som miljøpolitik mere end erhvervspolitik, og mit studie viser, at Venstre i mindre grad er det naturlige valg hos vælgerne til at varetage emnet.

Vi ser denne strategi udfolde sig på klimaområdet lige nu, hvor de borgerlige i høj grad omfortolker emnet til at handle om teknologisk udvikling og dermed erhvervspolitik mere end traditionel miljøregulering (se eksempler her, her og her). 

LÆS OGSÅ: Politikerlede: Når politikeren ikke svarer, og journalisten ikke lytter

Valget på Videnskab.dk

Frem mod det kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

Positionsskifte er utroværdigt

Tager Socialdemokratiet i stedet Venstres position på for eksempel landbrugsområdet og fremhæver lighedspunkter med Venstre i stedet for forskelle, styrker det blot Venstres omdømme på landbruget.

Det er formodentlig, fordi Socialdemokratiet derved legitimerer Venstres position overfor vælgerne.

Det viser, hvor svært det kan være for et parti at skifte position på den korte bane – det bliver nemt opfattet af vælgerne som utroværdigt.

Forventningen er altså, at det ikke undergraver Socialdemokratiets omdømme på velfærd, at Venstre i valgkampen fører kampagne på at give ’69 milliarder til velfærd’ og bruger vendingen »samme velfærd som Socialdemokratiet – bare uden skattestigninger

Det kræver formodentlig meget mere for dem at gøre indhug i Socialdemokraternes emneejerskab på velfærdsområdet – ligesom vi har set det på immigrationsområdet med modsat fortegn.

Socialdemokratiet har længe forsøgt at overtage højrefløjens linje og dermed svække højrefløjens emneejerskab på området, men det har først haft positiv effekt for nyligt efter lang tids arbejde.

Små forskydninger kan være nok

Min undersøgelse tyder på, at mekanismerne er de samme på tværs af vidt forskellige politiske systemer, idet der er overensstemmelse mellem resultaterne af de danske og amerikanske eksperimenter.

Studiets amerikanske eksperimenter viser blandt andet, at demokraterne med reframing og skyldspådragelse kan svække republikanernes emneejerskab på erhverv, og at republikanerne kan svække demokraternes emneejerskab på klima.

Resultaterne forklarer således det billede, vi vil se frem til valget:

Partierne vil give rivalerne skylden for forskellige problemer og søge at reframe, hvordan vælgerne ser på de emner, som rivalerne ejer.

Studiet indikerer, at dette skal gøres ret vedholdende og intenst, hvis det skal rykke noget. Kontrasterne er stillet skarpt op i eksperimentet, og alligevel kan modstanderpartiet kun svække det andet partis omdømme med omkring syv procent.

Er valget tæt, som det ofte er i Danmark, kan selv små forskydninger som følge af mudderkast dog være afgørende.

Henrik Bech Seebergs nye studie ‘Issue ownership attack: How a political party can counteract a rival’s issue ownership’, West European Politics, er accepteret, men endnu ikke udgivet. Det kan læses her.

LÆS OGSÅ: Spin: Sådan snakker politikere udenom

LÆS OGSÅ: Skader retoriske eksperter demokratiet?

Videnskab.dk's julekalender - tryk på en julekugle

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.