Færøsk religiøsitet kortlægges

Færinger bliver ofte forbundet med den ensomhed og den barske natur, der hersker på de forblæste øer ude i Nordatlanten.

Den religiøse mangfoldighed og religionens dybe forankring på øerne bliver derfor, ikke så overraskende, også tit knyttet til isolationen og naturen, hvor menneskerne menes at have et specielt behov for religion for at kunne overleve i sådanne omstændigheder.

Det kan også være en del af sandheden, men er det hele sandheden?

Det har Janna Egholm Hansen, der er ph.d.-studerende ved det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet, sat sig for at undersøge.

»Det er aldrig blevet videnskabeligt bevidst eller modbevist, og derfor vil jeg i min afhandling gerne undersøge årsagen eller årsagerne til religionens dybe forankring i det færøske samfund,« siger hun.

Selv om Janna Egholm Hansen kun har arbejdet med sit materiale i et år, har hun allerede på nuværende tidspunkt to hypoteser om, hvorfor antallet af religiøse og spirituelle grupper på Færøerne er så højt som 17.

Hypotesen om sprog-konflikten

»Før i tiden havde man ikke lov at prædike på færøsk i kirken, hvor dansk var det eneste tilladte sprog. Derudover var der kun syv danske præster fordelt på de 18 øer, hvilket medførte, at det ikke var særlig tit, man så en præst i kirken. Min umiddelbare hypotese er, at dette har resulteret i, at menneskerne har skabt deres egen kristendom,« fortæller Janna Egholm Hansen.

En sproglig ligestilling mellem dansk og færøsk i kirken blev først indført i 1939. Og dette kan have medvirket til at menneskerne blev kreative og begyndte at udvikle sin egen religion, mener Janna Egholm Hansen.

Hypotesen om den korte modernitet

Men Janna Egholm Hansens har også en anden hypotese.

»Min anden hypotese handler om, at Færøerne så at sige har sprunget moderniteten over,« fortæller Janna Egholm Hansen.

Færøerne kan nemlig regnes som et førmoderne samfund helt frem til midten af 1900-tallet. Og pludselig i 1980’erne begynder man at ane de første spirer til et senmoderne samfund – et senmoderne samfund, der for alvor bryder ud i 1990’erne.

»Dette har medført, at den moderne tidsperiode har været utrolig kort sammenlignet med f.eks. Danmark og Vesteuropa generelt,« siger Janna Egholm Hansen.

Sprang en periode over

I Vesteuropa kan man tale om en moderne periode, der varede i hundreder af år, og i hvilken sekulariseringen satte ind. Ved sekularisering forstås den proces, hvor forskellige felter inden for samfund og kultur vrider sig sig løs fra kirkelig eller religiøs kontrol.

På Færøerne har man derimod stort set aldrig haft denne moderne periode med en sekulariseringsproces.

»Man har altså sprunget en periode over, og man har i dag en form for religion, der er senmoderne i udtryksform,« fortæller Janna Egholm Hansen.

»Spørgsmålet er nu, hvordan jeg kan bevise mine hypoteser,« fortsætter hun.

En del af Det Danske Pluralismeprojekt

Folketroen er måske ikke lige så udbredt på Færøerne i dag, som den var før i tiden, men det kan også hænge sammen med, at man i dag har flere videnskabelige forklaringer på ting, der før kunme tænkes at være unaturlige.

Janna Egholm Hansen

På Færøerne er der hele 17 forskellige trossamfund og 163 kirker og missionshuse, men der bor kun knapt 50.000 mennesker.

Janna Egholm Hansen arbejder i øjeblikket, som en del af Det Danske Pluralismeprojekt, med at kortlægge de mange religiøse og spirituelle grupper, der eksisterer på Færøerne.

Pluralismeprojektet har som formål at kortlægge Danmarks religiøse og spirituelle grupper. Projektet startede i Århus og, resultaterne derfra forelå i marts 2004 i bogen ‘Religiøs mangfoldighed’. Nu vil man også kortlægge Færøerne og Grønland.

Komparation for at så svar

Det, som Janna Egholm Hansen nu kommer at arbejde med de næste to år, er at forsøge at sammenligne den færøske religiøsitet, både årsagen til den dybe forankring og mangfoldigheden, som findes på øerne, med andre lande og øgrupper som f.eks. Island, Åland, Shetlandsøerne og Orkneyøerne.

Janna Egholm Hansen vil blandt andet kigge på de forskellige lande og øgruppers historie og historiske udvikling gennem tiden.

Hun vil undersøge indbyggertal og styreform, det vil sige, om landet har været underlagt en anden statsmagt eller ikke, om der har været en sprogkonflikt, som den på Færøerne, hvor mange medlemmer der er i de forskellige øers kirker og menigheder, hvor mange går i kirke eller til andre religiøse sammenkomster etc.

»På denne måde er det min forventning og forhåbning, at det bliver klart, hvor det er Færøerne hhv. ligner og skiller sig ud fra de andre lande og øer. Viser det sig, at Færøernes historiske udvikling har været radikalt anderledes end de andres, må jeg selvsagt kigge nærmere på det. Er det sprogkonflikten, der er enestående for Færøerne, er det dér, jeg sætter ind,« siger Janna Egholm Hansen.