Din Facebook-væg kan have en positiv indvirkning på selvtilliden, siger amerikanske forskere.
Årsagen er, at du kan vælge, hvad du vil afsløre om dig selv, og du kan filtrere alt det væk, som måske ikke ville have set så godt ud. Det siger kommunikationsforsker Jeffrey Hancock.
Tilbagemeldinger fra vennerne på Facebook har også en tendens til at være meget positive, hvilket også kan bidrage til en stærkere selvtillid.
Positiv udgave af dig selv
»Et spejl minder os om, hvem vi virkelig er og kan have en negativ effekt, hvis billedet ikke lever op til idealet. Facebook kan derimod vise en positiv version af os selv,« forklarer Hancock i en pressemeddelelse fra Cornell University.
Han understreger, at det ikke betyder, at vi fører resten af verden bag lyset ved at give et vildledende billede af, hvem vi er. Tværtimod giver bare vi vores venner den positive version af os selv.
»Mange har en automatisk antagelse af, at internettet er dårligt. Dette er et af de første studier, som viser, at der kan være en psykologisk gevinst ved Facebook,« siger Hancock.
Konklusionen er baseret på undersøgelser af 63 universitetsstuderende, som skulle sidde alene i universitetets laboratorium for sociale medier.
Enten sad de ved computere, som viste deres egen Facebook-profil, eller også sad de ved computere, som var slukket. Nogle af de slukkede computere havde derudover et spejl stående op ad skærmen.
De, der havde Facebook foran sig, fik lov til at bruge tre minutter på siden, hvorefter de fik et spørgeskema, som skulle måle selvrespekten.
Det samme skemaer blev givet til både spejlgruppen og kontrolgruppen, som blot sad med slukkede computere.
Facebook er en unik stimulationskilde
Mens hverken spejlgruppen og kontrolgruppen viste en øget selvrespekt, gav deltagerne i Facebook-gruppen meget mere positive tilbagemeldinger om dem selv.
De, der havde redigeret i deres egne profiler, havde den højeste selvrespekt.
»Selektiv selvrepræsentation i digitale medier påvirker selvopfattelsen,« konkluderer forskerne.
»Facebook er en unik kilde til stimulation af selvbevidsthed, fordi det giver folk muligheden for at præsentere foretrukken eller positiv informationer og dermed fremmer en bevidsthed om det optimale selvbillede,« siger de.
Vi søger anerkendelse og bekræftelse
Berit Skog er lektor ved NTNU og forsker blandt andet i brugen af sociale medier. Hun mener, at studiets konklusioner lyder rimelige.
»Vi viser os selv frem via billeder og statusopdateringer. Venner responderer gerne via kommentarer eller ved et enkelt 'synes godt om'-klik.«
»Og man vil opleve det som positivt at få respons på meninger, humor, synspunkter eller billeder,« konstaterer hun.
Det underbygger sociale relationer – man får anerkendelse og selvbekræftelse, mener Skog.
Hun understreger, at den undersøgte gruppe, altså studerende, gerne er opdaterede med hensyn til brugen af sociale medier, og at Facebook må opfattes som en offentlig skueplads.
»Man viser jo helst sine positive sider; de gode nyheder og historier,« siger Skog.
»Når man på den måde optræder med en udvalgt positiv og filtreret del af sit liv, mens man får bekræftelse og hyggelige tilbagemeldinger fra Facebook-vennerne, er det ikke underligt, hvis resultatet bliver en øget selvfølelse og selvtillid,« siger hun.
Ifølge Skog vil det at udvikle og varetage relationer på Facebook gennem udvekslinger af oplevelser, meninger, humoristiske kommentarer og lignende blive en strategi, som resulterer i gode følelser – ud over at blive en social ressource.
»Det digitale liv kan derfor bidrage til en øget selvtillid og en positiv selvforståelse,« siger Berit Skog.
Forskerne undersøgte ikke antallet af venner
En af den amerikanske undersøgelses begrænsninger er, at forskerne ikke målte effekten af antallet af Facebook-venner. Dermed kan de ikke udelukke muligheden for, at den positive effekt på selvrespekten er knyttet til påmindelsen om sociale relationer.
Et sådant enkeltstående studie siger heller ikke noget om langtidseffekten af at bruge Facebook. Og forskerne efterlyser sådanne studier.
Deres eget studie var til gengæld designet til at teste to modstridende kommunikationsteorier.
Den mere traditionelle teori siger, at det at fokusere opmærksomhed mod os selv kan reducere selvrespekten, fordi det gør os opmærksomme på vores begrænsninger og mangler.
Den mere moderne teori siger, at når vi selv vælger information, som skal repræsentere os, kan det give en positiv effekt på selvrespekten.
Revurderer psykologiske processer
Konklusionerne i den nye undersøgelse støtter den sidste teori, ligesom den bidrager til en bedre forståelse af, hvordan medier kan ændre sociale processer,« mener studiets hovedforfatter Amy Gonzales.
»Der er ikke mange teorier, som er blevet testet, inden for faget computermedieret kommunikation i sammenligning med andre kommunikationsfelter, så det var spændende fra et teoretisk perspektiv,« siger hun.
Sociale medier giver os mange måder at fremstille os selv på. Vi kan bruge billeder, personlige detaljer, morsomme kommentarer, og vi kan vise de ting, vi selv kan lide.
»Sociale medier er eksempler på, hvordan moderne teknologi nogle gange tvinger os til at revurdere den måde, vi har forstået psykologiske processer på,« siger Gonzales.
De amerikanske forskere forsøger nu at finde ud af, nøjagtig hvad det er med Facebook, som udløser de positive reaktioner. Er det den sociale interaktion, de flatterende billeder eller de venlige kommentarer?
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
