Man behøver sjældent at være i tvivl om, at ens venner er evigt forelskede, har verdens bedste børn, vader fra succes til succes, fra fest til fest og fra den ene indholdsrige facebookopdatering til den næste.
Hvis der endelig er noget galt i deres tilværelse, så er det altid med Østerbro-overskudsagtig lettere ironisk distance til egne svagheder, der afføder et væld af ”likes” og en syndflod af kommentarer, der blot endnu engang bekræfter deres helt fantastiske sociale liv.
Kort sagt er facebookvenners statusopdateringer med til at sætte ens egen dræbende kedelige tv-baserede regnvejrstilværelse i et vældigt væmmeligt perspektiv.
Venners succes får en selv til at føle sig som taber med både stort T og taber på. Men i realiteten er virkeligheden en anden.
For vi undervurderer i den grad, hvor slemt andre mennesker har det, især fordi de fleste af os hellere taler om alle de gode ting end det, som er knap så fedt.
Det har forskere fra estimerede Stanford University nu dokumenteret.
I gennem flere forsøg viser forskerne, at vores mindreværd af at gå på blandt andet Facebook er helt unødvendig.
500 jublende triste venner
Ekstern lektor i psykologi på Københavns Universitet Lars Lundmann Jensen har skrevet bogen Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund.
Han mener, at de evigt positive opdateringer er en del af vores identitetsskabende projekt.
Identiteten er ikke længere medfødt, men noget vi selv definerer, og det gør vi i høj grad også på Facebook.
»Vores statusopdateringer på Facebook handler i høj grad om at skabe en identitet og få anerkendelse for den, vi er. Vi vil i højere grad anderkendes for det positive end det negative. Det betyder til gengæld, at folk med lavt selvværd kommer til at føle, at alle andre har det federe end dem selv,« siger Lars Lundmann Jensen.
Reaktionen på de overvældende mange succesopdateringer vil ofte være, at vi selv skriver om, hvor fedt vores liv er med det resultat, at der opstår et våbenkapløb om at fortælle omverdenen, hvor cool vi er med en eller anden variant af en overskudsopdatering.
»Derfor kan man hurtigt komme i en situation, hvor 500 venner, der alle har det dårligt, fortæller hinanden, hvor fantastisk de har det,« Lars Lundmann Jensen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at overskudsopdateringerne er løgn. De er blot et meget snævert indblik i virkeligheden.
Alle andre har det godt
Forskerne bad 63 studerende om at fortælle, hvor ofte de havde haft positive og negative følelser i de seneste to uger, om de havde været sammen med andre eller alene, da følelserne kom, og om de havde skjult de negative følelser for andre.
29 procent af de negative følelser opstod alene, mens kun 15 procent af de positive følelser opstod alene. I 40 procent af tilfældene forsøgte de bevidst at skjule de negative følelser for andre.
Det viser, at andre mennesker fremstår glade, fordi de ganske enkelt ofte er gladere, når vi er sammen med dem, og ikke fortæller vidt og bredt om deres nedture.
Herefter blev 80 studerende bedt om at oplyse, hvor ofte de vurderede, at deres medstuderende havde konkrete op- eller nedture som at være til en god fest eller have hjemve.
De vurderede, at 54 procent af klassekammeraterne havde haft nedture i perioden.
I realiteten havde 83 procent været ærgerlige i perioden. De vurderede også, at 63 procent havde været til en fed fest, men det havde kun 41 procent.
Generelt undervurderede de deres kammeraters negative følelser med 17 procent og overvurderede deres opture med 6 procent.
Samlet set mener forskerne, at folk føler sig mere ene og isolerede end de egentlig er.
(Tekst rettet 24.2.2011, red.)
