Få smag for rødbeder
Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet kortlægger rødbedernes egnethed til forskellige former for tilberedning. Det overordnede mål er at få danskerne til at spise endnu flere rodfrugter.

Rødbeder findes i flere farve- og smags-varianter. Forskere fra Det Jordbrugsviden-skabelige Fakultet, Aarhus Universitet, undersøger, hvilke sorter egner sig bedst til forskellige tilberedningsmetoder. (Foto: Colourbox)

Rødbeder findes i flere farve- og smags-varianter. Forskere fra Det Jordbrugsviden-skabelige Fakultet, Aarhus Universitet, undersøger, hvilke sorter egner sig bedst til forskellige tilberedningsmetoder. (Foto: Colourbox)

Gule, røde, kogte eller rå - hvordan foretrækker du dine rødbeder?

Svaret kan meget vel komme an på, hvilken sort af rødbeder, det drejer sig om.

Forskning viser nemlig, at der er forskel på rødbeders smag, udseende og egnethed til forskellige tilberedningsformer.

Nu er forskerne ved at kortlægge, hvilke sorter af rødbeder, der er bedst egnede til at blive spist i henholdsvis kogt, stegt eller rå tilstand.

Spis flere rodfrugter!

Undersøgelserne indgår som en del af et større forskningsprojekt, www.gourmetroots.dk , der blandt andet ser på den smagsmæssige kvalitet af en række forskellige rodfrugter.

»Vores formål med projektet er i bund og grund at få folk til at spise flere rodfrugter,« siger ph.d.-studerende Vibe Bach fra Institut for Fødevarekvalitet ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, der lige nu arbejder med rødbede-delen af rodfrugtprojektet.

I det farverige forsøg indgår fem forskellige rødbedesorter. Tre af sorterne er røde, én af sorterne er gul og én af sorterne er hvid med røde striber.

Nye smagsoplevelser efter kogning

Udseendet er ikke den eneste variation i forsøget. Rødbederne er også tilberedt på forskellige måder.

Rødbedernes smag blev bedømt af et panel af trænede smagsdommere.

Resultaterne viste, at der er forskel i smagen på de forskellige sorter af rødbeder og at smagen afhænger af, om rødbederne er rå eller kogte.

Fakta

VIDSTE DU

Forskningsprojektet udføres i samarbejde med Institut for Havebrugsproduktion ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Maaltids-konsulenterne, Kongenshus Kro & Hotel, Tange Frilandsgartneri, SeedCom, Fooddesign, Kold College, Frugtformidlingen, University College Lillebælt og Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, og er støttet af Fødevareministeriet.

Den gule og den stribede rødbede havde i store træk flere uheldige gastronomiske egenskaber end de røde. De var bitre, når de blev bedømt rå.

En del af bitterheden forsvandt dog i den gule rødbede, når den blev kogt, mens den stribede stadig var bitter. I alle de kogte rødbeder opstod nye smagsoplevelser, nemlig smagen af jord og kogt kartoffel.

Tilbyde forbrugerne en hel palet af rødbeder

Der var især én af sorterne, den røde, runde Pablo, som scorede højest, uanset tilberedningsmetode.

»Den gode smagsoplevelse hænger især sammen med en høj grad af sødme og saftighed og en lav bitterhed og skarphed,« siger Vibe Bach.

Et hold af kokke og ansatte i fødevarebranchen er også involveret i forsøget. De har tilberedt sorterne, smagt på dem rå, kogt og bagt og vurderet sorternes egnethed i de forskellige tilberedninger. Målet er at tilbyde forbrugerne en hel palet af rødbeder, som hver især egner sig bedst til et bestemt formål - ligesom det er tilfældet med kartofler.

»Når kokkene i højere grad bruger de forskellige sorter i deres køkkener, vil det med tiden brede sig til den øvrige befolknings køkkener,« siger Vibe Bach.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har tidligere udført lignende undersøgelser med kartofler, og er i øjeblikket i gang med at undersøge smagen og egnethed i forskellige sorter af jordskokker. Senere skal smag og egnethed undersøges i forskellige sorter af gulerødder.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk